Profile
Blog
Photos
Videos
Stod op til et meget anderledes vejr. Køligt, nærmest lidt frostagtigt - men dejligt efter den varme vi havde haft ind til nu. I aftes da vi var ude og spise fortalte tjeneren, at vi skulle køre ud af den sidste afkørsel før Golden Gate - op i bjergene - der skulle være en fantastisk udsigt over San Francisco, Alcatraz og golden gate. - og ikke mindst - der skulle være klart vejr hvilket er sjældent. Vi gjorde som han sagde, og kom til det smukkeste syn. Vi var næsten på højde med toppen af Golden Gate,som tårnede sig op med et tårn, som vi kunne se sammen med udsigten over byen og havet. Det var helt fantastisk! Der var strålende solskin - men da vi havde været der i 10 minutter kom tågen drivende fra Nord ind over bugten og lidt efter var alt indhyllet i tågen. Helt utroligt at se på. Vi kørte over G.G. og var faktisk enige om, at vi ikke ville ind til byen,men ombestemte os. Vi kørte ind i san francisco og bestemte, at vi ville finde en parkeringsplads og køre rundt med Cable Bus. Vi kunne simpelthen ikke finde en p-plads, hvor vi måtte være i mere end to timer. Så vi bestemte, at kunne andre finde ud af at køre i San Francisco, så vi selvfølgelig også. og vi havde jo damen med (GPS) til at guide os. Det skal jeg også love for at hun gjorde. Vi kom ned af de stejleste gader i byen. Hold da op. Der var STOP hele tiden, og det gik så stejl ned, at vi ikke kunne se vejen foan bilen, når vi holdt stille. Vi måtte simpelthen bare køre ud i ingenting - det var vildt - fuldstændig som rutschebanen når den er værst - og der plejer jeg ikke at være vognens styrer. Men ned kom vi - og bagefter var det fedt! Men heldigvis var damen sød, da vi skulle derfra. Der var det mere moderat. Jeg havde ellers lidt mareridt over, hvordan man overhovedet kan holde bilen opad, når der er stop hele tiden. Det ville være noget af en fart baglæns ned, hvis ikke man fik det hele koordineret i fødderne - altså speeder/bremser. Vi gik en tur på Fishermanns wharf og valgte Alcatraz fra. Det er en utrolig flot by, med husene oppe ad de stejle sider og flotte kirker - flot syn. Bagefter kørte vi sydpå, men kom desværre på en forkert freevej, hvilket kostede os noget besvær. Endelig fandt vi den rigtige vej ud til de store redwood træer. Imponerende! Nogle af dem er 120 meter høje og 11 meter i diameter - 30 meteri omkreds. De skilles forneden og står næsten på 2 ben, som man kan køre igennem. De er så ufattelig store. Vi så ikke de største som vokser nord for San francisco, men så nogle der også var kæmpestore i Big Bassin. Herefter bestemte vi os for, at vi ville overnatte i Santa Cruz, men desværre var vejen spærret og vi orkede ikke at køre mere, så vi holdt ind i Ben Lomond og fandt i hotel, hvor vi sidder lige nu.
Iaftes var vi på Tyroler restaurant og spise steak og drak Warsteiner øl af 1 liters krus - vi delte. Oles steak vejede 16 oz. Jeg ved ikke hvor meget en oz er, men stor det var den - bagefter spiste han resten af min steak. Jo jo! Vi sad ude i den skønneste sommeraften, hvor cikaderne sang så højt at vi næsten ikke kunne få ørenlyd da vi gik hjem. Tjenerinderne var i dirndlkjoler - et yndigt syn må jeg sige. Den ældstes bryster var nærmest lagt i kjolens udskæring. Der var ikke så meget fylde, men til gengæld en imponerende længde. Men hun præsenterede, hvad hun havde! Har du nogensinde været i Tyrol, spurgte vi hende. Det havde hun sørme, hun var faktisk født der. Fra de åbne vinduer strømmede tyrolermusik ud: snevalsen, ein prosit osv. Men ganske hyggeligt.
- comments
Charlotte Madsen Lyder som om i har hygget jer vældigt :D