Nu er det efterhaanden saa lang tid siden at jeg har skrevet noget her, at de fleste nok har opgivet at foelge med laengere. Jeg vil dog alligevel komme med lidt historier fra den sidste maaneds forloeb, nu hvor jeg endelig er blevet rask nok til at komme ud af sengen, men stadig ikke har energi nok til at tumle saerlig meget rundt omkring. Ja, jeg har desvaerre ligget syg den sidste uge med en vaerre omgang virus i maven. Det kan godt nok virkelig ikke anbefales. Saa det er sidste gang jeg vaelger at blive smittet med det, har jeg besluttet mig for.
Da vi kom tilbage fra vores store Everest/trek for ti dage siden, var det ellers meningen at jeg skulle i gang med noget frivilligt arbejde. Jeg havde faaet lavet en speciel aftale med overhovedet for den organisation, jeg rejser med, om at lave en smule antropologisk arbejde ude paa boernehjemmene, som de andre piger arbejder paa. Jeg er dog aldrig naaet meget laengere end et par interviewguides og lidt systematisering og oprettelse af databaser for boernehjemmene inden mavekramperne og feberen satte ind, saa jeg maa nok erkende nu, at jeg maa vende tilbage til Nepal en anden gang, hvis min indre antropolog faar brug for at udfolde sig i dette land. Denne gang bliver det kun til lidt feedback-formidling mellem frivillige og paraplyorganisation. Jeg vil ioevrigt ogsaa meget hellere bare ud og trekke igen, saa det er ikke noget stort afsavn jeg lider lige nu. Efter at have faaet pusten ovenpaa de sidste tre ugers trekking og faaet masseret mine foedder godt igennem, er mit hjerte begyndt at banke haardt for at komme ud i de store bjerge og den friske luft igen. Der er udfordrende derude. Uha! Men ogsaa helt utrolig smukt! Og jeg haaber virkelig jeg kan komme ud og opleve noget mere bjergluft og svimlende hoejder inden jeg saetter mig paa et fly hjem igen.

De faa dage jeg trods alt har arbejde paa kontoret her i Kathmandu, har vaeret utroligt laererige for mig. Effektiviteten i det her land er altsaa helt i bund! Der bliver virkelig snakket meget, og reelt set gjort meget lidt! Jeg arbejder for en organisation, der yde oekonomisk stoette til forskellige boernehjem omkring Kathmandu, og der tjener paa at sende vestlinge ud som frivillige arbejdere paa disse. Hvordan noget af alt dette egentlig bliver holdt koerende, kan jeg simpelthen ikke regne ud, for min 'chef' er paa facebook eller skype 70% af tiden han sidder paa kontoret, og i de sidste 30% sidder han og drikker te med nogle af alle de maend, der ustandseligt drypper ind forbi. Der er virkelig en utrolig hyggelig stemning paa kontoret, men det foeles langt fra som en arbejdsplads. At der ikke er databaser eller systemer over noget er vel i hoej grad, hvad jeg havde forventet, saa at saette en hel virksomheds data i ringbind (at gemme ting paa computeren er ikke nok her, da man aldrig ved, hvordan stroemmen forsvinder) har ikke vaeret min stoerste udfordring. Den har derimod vaeret at indse, hvor dybt indgroede normer er. Inden jeg startede her havde jeg nogle lange snakke med min 'chef' omkring nepalesisk kultur og mentalitet. Han forklarede og undskyldte mange mange gange, at ting her ikke er som i Vesten. At alting gaar langsommere, og at folk skal have ting at vide direkte foer de reagerer paa det. For mange hoeflighedsfraser duer altsaa slet ikke her. Jeg troede, at det at han blev ved at tale om dette, betoed at han forsoegte at goere tingene anderledes i hans firma. At han oenskede lidt mere fremgang og fut paa sagerne. Jeg er dog kommet taettere og taettere paa den konklusion, at det i hoejere grad bare har vaeret hans maade at sige ''Lad vaere at forvent de store mirakler her'' paa. Den indstilling jeg gang paa gang moeder i alle nepalesere her (med en meget vigtig undtagelse dog!) er>Ting gaar langsomt i dette land, og hvad kan jeg goere ved det? Jeg goer ogsaa bare tingene helt utrolig langsomt, og hvis noget ikke virker, jamen saa venter vi bare paa at det kommer til at virke igen, uanset hvor lang tid det saa tager. Det har taget mig lidt lang tid at indse, da jeg aldrig foer paa saa metafysisk plan har diskuteret en ''verden'' og mentalitet med en, der selv i saa hoej er et produkt af denne, uden at vide, at han er det. Min umiddelbare tanke er, at han selv tror saa fast paa, at han ikke taenker ligesom alle de andre nepalesere, at han fik overbevist mig om det ogsaa, og foerst efter adskillige ''skuffelser'', har jeg villet erkende at han ikke er anderledes. Han er bare rig og taler godt engelsk.
Det var maaske en anelse noerdet hehe. Men maaske det giver et lille billede af, hvordan tingene fungere her.
Nu vil jeg hjem inden det naeste store skybrud gaar loes, men jeg vil forsoege at faa skrevet lidt om mine fantastiske trekkingture snarest muligt.
Alt godt!
Anne Sophie