D. 7. apirl floej vi afsted til Tibet, og landede i 3600 meters hoejde i hovedstaden Lhasa. Mine efterfoelgende ti dage i dette land er nogle af de smukkeste men ogsaa mest skraemmende, jeg kan huske. Vi brugte de tre foerste dage i Lhasa paa at akklimatisere os - at stige ca. 2300 m op i loebet af en dag er bestemt ikke det der goer en krop mest tilfreds, og vi led da ogsaa alle af svimmelhed og hovedpine og det lidt ubestemmelige ubeghag, som mild hoejdesyge foerer med sig. Derudover fik vi set de stoerste sevaerdigheder i byen; Potala Palace, som er Dalai Lamas tidligere vinterresidens, og Jokhang-klosteret. Overordnet er arkitekturen i Tibet meget meget smukt dekoreret med store vaegmalerier paa alle vaegge og mange kraftige farver alle steder. Desuden er langt de fleste klostre og officielle bygninger udstyret med store statuer af Buddhaer og guddomme i guld eller det der ligner. Et sted saa vi en statue af Maitreya (den fremtidige Buddha), hvis hoved var i samme hoejde, som bygningens fjerde etage.
Desvaerre er Tibet blevet indvaderet af en god del kinesisk byggeri, hvilket faar mange af byerne til at fremstaa meget triste pga. de store firkantede betonklodser, der goer det ud for de nye beboelser. Det mindede mange gange en om Sovjet paa en rigtig kedelig maade. Kinesernes indtraengen i det land er paa alle mulige maader rigtig kedelig, og det er dem, der baerer hele skylden for, at det var ti meget skraemmende dage. Det er frygtligt, hvordan de behandler tibetanerne og det land de er traengt ind i. Bare at skrive det her goer mig naermest lidt utryg, da jeg ikke kan lade vaere med at overveje, om det mon kan faa mig den kinesiske sorte liste. Og er man foerst havnet der, saa kan man godt vinke farvel, som min tibetanske guidefortalte mig. Men verden bliver noedt til at vide, hvad det er, der foregaar paa "verdens tag", og jeg blev utrolig inspireret af vores guides mod og kampaand og modvillighed til at lade sig slaa ud af kineserne, saa jeg vil kaempe hans sag videre herude i resten af verden. Det er saa dybt forkasteligt, uretfaerdigt og direkte forfaerdeligt, hvordan kineserne behandler tibetanerne! Og det kan ikke understreges nok! Jeg vil opfordre til at I alle lige ser, denne her youtube video; http://www.youtube.com/watch?v=veQIdaR0J70 , af nogle tibetaneres flugt gennem det stoerste pas mellem Nepal og Tibet, som en vestlig turist tilfaeldigvis fik optaget paa hans trek nogle aar tilbage. For det er ikke en enestaaende oplevelse, men noget der desvaerre sker alt for tit.
I Lhasa vandrer der grupper paa 4-5 soldater rundt alle steder med gevaerer saa store som mig. Det kan sende en i faengsel at tage billeder af dem, eller at naegte at goere hvad de siger. En dag, hvor vi stod fem mennesker sammen midt paa den store plads midt i byen, blev vi bedt om at traede ud til side, eller splitte op os i par, da de tror at alle stoerre grupper (stoerre betyder aabenbart mere end tre mennesker) kan lede til optoejer eller demonstrationer. Derudover blev vi stoppet mindst tre gange om dagen, naar vi koerte rundt i landet, for at faa tjekket vores pas og visa, og guidens tilladelse til at vaere med os - og velsagtens til at leve i det hele taget.
Der er rigtig mange frygtelige historier om miljoeet og kulturen og hverdagen i Tibet, men dem vil jeg fortaelle en anden dag, naar jeg er tilbage i Danmark. Her vil jeg lige naa at slaa fast, at det er det vildeste og mest overvaeldende landskab at koere rundt i. Der er saa uendelige store vider, utallige bjerge hoejere end noget andet sted og saa bart og oede, som i de doedes egetg land. Det er goldt, ufrugtbart, kaempestort, mennesketomt og voldsomt smukt. Voldsomt smukt!! Jeg vil proeve at laegge nogle billeder op snarest. Blandet andet af den flotteste udsigt til Mt. Everest jeg endnu har set - og som jeg overhovede tror man kan se. Vi var nemlig oppe paa Den tibetanske Everest Base Camp, som er placeret paa nordsiden af bjerget, og herfra har man direkte udsigt til det hoeje hoeje sneklaedte bjerg, hvor stormene lige nu er saa voldsomme omkring toppen, at der konstant er en sky af sne blaesende ud fra det. Vi saa solen staa op over fire af de hoejeste tinder i verden og spejlede os i en ad de fire helligeste soer i Tibet, Nepal og Indien. Sjaeldent har jeg set saa smukt turkis vand med refleksioner af sneklaedte toppe hele vejen rundt langs kanten. Og jeg beklager, men mit kamera formaaede ikke at opfange den aegte farve, saa jeg har kun billeder af en soe, der er naesten lige saa smuk, som den virkelighed jeg stod og saa paa. Jeg vil dog stadig proeve at faa lagt nogle billeder op snarest.
Nu er det tid til noget frokost snart, saa jeg vil gaa paa jagt efter en samosa eller to.

Alt godt,

Phie