Profile
Blog
Photos
Videos
Det er nu snart en måned siden vi ankom til Cambodja, og vi er ved at komme os over det første "kulturchok". Vi havde inden ankomst fået at vide, at Cambodja og Burma var ret ens - så vi turde ikke at gøre os nogle forhåbninger/forventninger, selvom vi virkelig håbede på lidt bedre mad.. Da vi tog fra Burma, var det fra en lille lufthavn, hvor strømmen hele tiden gik og hvor lufthavnsbutikkerne var boder som på gaderne hvor ma kunne prutte om prisen osv.
Da vi landede i Cambodja i Siem Reap, ankom vi til en stor, flot bygget lufthavn, hvor det virkede som om, at der var styr på det hele! Uden for lufthavnen ventede vores to burmesiske guides, Rey og Brian, på os. Tre og tre kørte vi i Tuk-Tuk'er mod vores nye "hjem". Vi var helt chokerede over hvor rent det var, hvor pænt folk kørte og hvor mange vestlige ting vi så på vejen (bl.a. hæveautomater, barer, fastfood og en masse vestlige mennesker!). Vi blev kørt til vores villa, hvor vores nattevagt (!) lukkede os ind. Villaen gik udover alle vores forestillinger: her er brusebad, rigtige senge, fjernsyn med DVD, et par computere med internet, et køkken med egen kok, en rengøringsdame og mange flere vilde ting! Så fra den lidt primitive livsstil i Burma, har vi skulle vænne os til den rene luksus. Underligt nok, har det egentlig været lidt svært at omstille sig til. Vi har haft en følelse af, at det er lidt for nemt at leve her :-).
Mandag d. 11 startede vi på vores nye arbejde - og det er lige hvad vi havde forestillet os med humanitært arbejde. Vi arbejder på børnehjemmet "Home of joy", som er et meget katolsk børnehjem. Så Burmas buddhistiske munke er byttet ud med katolske nonner, Buddha-figurerne er byttet ud med en masse Mother-Teresa figurer/billeder og alle skoleeleverne med omkring 15 små børn fra 3 mdr. til 5-6 år.
Børnene bor der, fordi deres forældre ikke kan tage sig af dem (oftest er det på grund af fattigdom og sygdom). De er enormt søde, men man kan godt fornemme at de ikke alle har haft det nemt. Nogle er vildt tryghedssøgende, andre helt sky og nogle er lidt voldsomme. Men de er for det meste bare søde - det er svært at stå for de store brune øjne de alle sammen har!
I vores arbejde på børnehjemmet er vi meget sammen med børnene - vi skal lege med dem, give dem mad osv. Arbejdet er også meget praktisk - hver dag skal vi vaske tøj, lægge tøj sammen, feje og vaske gulv og en masse andet. Vi er samtidig i gang med et stort projekt med at slibe alle børnenes tremmesenge og male dem igen - det er dejligt at se, at vi har gjort en lille forskel på den måde.
Vi kan også fornemme, at vores penge (dem som vi har betalt for at få lov at lave frivilligt arbejde) bliver brugt på noget nyttigt. En af de første dage blev vores Tuktuk læsset med virkelig meget ris, mange bleer? Og en masse andet, som vi havde med til børnehjemmet - vi forstod ikke helt hvad det skulle bruges til, indtil vi oplevede, at en fattig mand og hans søn kom til børnehjemmet, fordi de ingen penge havde. Nonnerne på hjemmet fandt en masse af risene og mange andre ting frem til manden - han blev så glad og rørt så han bukkede og takkede hele vejen ud igen. Det var virkelig en dejlig oplevelse! Siden har vi oplevet at en del andre fattige forældre har været på besøg og fået samme behandling. Det er dejligt at vide, at folk har den mulighed - det hedder sig nemlig, at virkelig mange familier i Cambodja lever for under 1 $ om dagen.
Vi bor i byen Siem Reap, som er kendetegnet ved "The tempels of Angkor", som her i Cambodja populært er kendt som verdens 8. vidunder. I sidste weekend tog vi en tredags-tur til det enorme område, der rummer mange forskellige både buddhistiske- og hinduistiske templer og andre bygninger. Solopgangen over Angkar Wat-templet, der er verdens største religiøse bygning, er top 2 over "Lonely Planets" oplevelser i hele Sydøstasien - derfor stod vi lørdag morgen op klokken 3:50 for at nå ud til templet inden solopgangen. Vi kom derud i god tid, så vi fik lov at se den meget smukke solopgang fra allerførste parket - det var ret vildt, eftersom der hver dag kommer over 3000 mennesker for at se solen stå op lige netop der.
Resten af dagene brugte vi på at se en masse fine templer - men efter alle templerne i Burma og de tre dage ved Angkor-templerne har vi vist set nok templer for en stund!
I denne weekend har vi været i hovedstaden Phnom Phen, hvor vi har været lidt kulturelle og historiske. Phnom Phen er slet ikke så turist-præget som Siem Reap, så man kan lidt bedre mærke at det rent faktisk er en asiatisk by.
Vi er alle i gang med bogen "First they killed my father", hvor man følger en lille pige under det kommunistiske Khemer Rouge-styre. Det beskriver Cambodjas frygtelige historie i slutningen af 1970'erne, hvor ca. en fjerdedel af befolkningen blev udryddet. Det minder lidt om kz-lejrene fra hitler-styret i Tyskland. Vi har været ude at se et fængsel og en udryddelseslejr fra den tidsperiode - det var en barsk oplevelse, nu når vi har hørt alle beskrivelserne fra bogen.
Allerede i næste weekend starter vi vores rigtige bagpacker-liv. Lige nu er vores plan, at vi vil tage en uge til Vietnam. Vi starter i Ho Chi Minh City og så vil tage hele vejen op gennem landet indtil vi når Hanoi, hvorfra vi vil flyve til vores næste destination i Sydøstasien. Det bliver spændende at se hvordan det bliver, når vi endelig skal til at planlægge alting selv og ikke længere har en fast base!
- comments