Profile
Blog
Photos
Videos
VI ER BLEVET MILLIONÆRER!:
Pyha, der er nok at skrive om i dag - så hold godt fast.
Klokken blev 00.30 vietnamesisk tid - vi er nu kun 5 timer fra den danske tid, hvor vi før har været 7 timer foran! Baggagen blev fundet da vi landede i Ho Chi Minh, eller også kaldet Saigon eller HCMC - byen med de mange navne!! Og så var det faktisk der opstod lidt problemer ved immigrationen. Da klokken var over midnat var det jo d. 3. april - og du får 15 dages ophold UDEN visum her i Vietnam. Dvs. vi lige præcis har nok dage, da vi jo smutter tilbage d. 18.april. Men ham manden, der sad i immigrationen gav os et stempel med 2.april i passet. Heldigvis (håber vi) at det nu ikke bliver noget problem når vi skal forlade landet, da han rettede det med en kuglepen. Ellers har vi jo vores boarding-pass som bevis!
Herefter blev der vekslet penge - 1 millioner Vietnamesiske Dong, værsgo! Det er altså vildt underligt at se sådan nogle store sedler. Så ja, vi kalder os selv millionærer. Det er bare lige dét, at man skal dividere med godt 400. Hehe.
En taxi blev fundet, så vi kunne blive indlogeret på hotellet: Nga hoang, som ligger i District 1, som er det typiske backpacker kvarter her i Ho Chi Minh. Godt 20 minutters meget stille og rolig kørsel, hvilket vi blev meget overraskede over, da vi havde hørt Vietnam skulle være kendt for deres sindssyge trafik.
På Nga Hoang mødte der os en mand, der ikke kunne noget som helst engelsk. Men vi fik da forklaret at vi havde booket overnatning gennem hostelworld.com, og et dejlig pænt og rent værelse mødte os. Skønt!! Vi kunne lige kaste os i sengen og derefter var det: ZZzzzZZ!!!
"Dyt dyt, dyt båååt, dyt bååt". Ja,hvis det ikke er en hane man bliver vækket af om morgenen, så er det 10.000 motorcykler og biler der dytter om kap! Sådan var vores morgen i hvert fald til morgen! Men op kom vi, og morgenmaden blev spist på hotellet. Egentlig var vores plan at tage ud og se nogle Cu Chi-tunellerne, der blev brugt under Vietnam krigen. Men den venligt receptionist foreslog vi i stedet lurede byen an og i stedet tage ud til tunellerne i morgen tidlig med afgang kl. 7.30, så det ikke var fyldt med dumme turister ;-)
Så Peter og Anne hev kortet frem og havde nu destination: Krigsmuseum på programmet. Det første der mødte os var de MANGE motorcykler, og når jeg siger MANGE, så mener jeg mange. Der er ca. 10 mio. indbyggere i Ho Chi Minh, og forstil Jer ALLE har en motorcykel! Det giver altså rigtig mange motorcykler. Så vi fulgte Lonely Planets guide, til at komme over vejen: Gå langsomt, ikke løb - så vil motorcyklerne køre uden om dig! Med dyb indånding og livets som indsats kom vi over vejen! Pyha!
Kortet blev vendt og drejet, for at finde ud af retning - vi er ikke ét sekund om, at folk kunne se vi var total turister på tur!!
Der blev gået igennem en super hyggelig park, og pludselig kom vi til det berømte vanddukke teater her i Vietnam. Der blev bestilt biletter til forestilling kl. 17.00, og videre vi gik mod krigsmuseum.
Da vi endelig fandt det var klokken efterhånden blevet 11.30, og det var lukket fra 12.00-13.30. Derfor blev vi enige om at vente lidt, og i stedet gik vi på marked! Et marked med både kød, grøntsager og en masse tøj! Her hyggede vi os og så diverse ting an.
Inden middagsmad skulle der lige hæves lidt penge, og hvilken følelse at taste: 3.000.000.000! når man skulle hæve penge.
Der blev spist en lækker middagsmad - og vi tror det er verdens dyreste vand vi længe har drukket: 20.000 :-). Hihi. Man skal godt nok lige vænne sig til de store sedler, så ens hovedregning bliver virkelig sat på en prøve.
Klokken nærmede sig efterhånden 13.30 - som Anne kunne se på sit nye "Rolex" ur, der var købt på markedet - og ja ja, det er da helt ægte til 200.000 (Dong, godt nok) :-) Hihi. Så kan man så diskutere om det er ægte, når man regner det om til danske kroner.
Vi gik ned til det vietnamesiske krigsmuseum, som nu havde åbnet. Her så vi transport midler brugt under Vietnam krigen, billeder fra den brutale krig, våben og meget andet. Det værst skræmmende var dog følgerne fra USA udledning af stoffet: Dioxin, der simpelthen danner nyfødte børn uden arme, ben, bylder i hovedet og på kroppen og meget andet - endda den dag i dag! Omkring 2-3 mio. mennesker er i dag påvirket af det. Det er simpelthen så grotesk. Det var meget underligt at gå rundt inde på det museum, da det jo ikke er forfærdelig mange år siden krigen stoppede.
Mens vi sad og ventede på en film, omhandlende Vietnam krigen, mødte vi et ældre ægtepar, der rejste rundt med et bureau fra nord til syd. Han kunne give os nogle meget vilde oplysninger han havde fra deres guide: Her i Ho Chi Min dør der i gennemsnit 3 mennesker OM DAGEN i trafikken! Der indregistreres i hele Vietnam: 7.000 knallerter OM DAGEN!! Gad vide om det er alt det Co2 fra dem, der også har dannet det KÆMPE skydække der igen har mødt os. Vejret har bare slet ikke været med os siden vi forlod Borneo. Himlen er kridhvid. Og den danske mand fortalte os: sådan har det været de 13 dage de nu har været her. Hmm, der er noget ravende galt med vejret her i Sydøstasien! Luftfugtigheden er heller ikke så rar, idet han kunne fortælle os, at den var 100% i dag. Så selvom solen ikke var fremme var der vanvittigt lummert!
Efter besøget gik vi hen og fik os en kop kaffe og kakao. Der blev slappet af i nogle skønne dejlige stole, og kl. 16.45 satte vi kurs mod vanddukketeateret (og ja, det var Annes idé, det var absolut ikke noget Peter kunne se det interessante i). Men det var altså en oplevelse der var værd at tage med. Ja, billederne fortæller lidt, hvordan det foregik. Og vi vil sige: efter 50 min. var vi glade for det var slut - for det hele forgik jo på vietnamesisk, og det sprog har altså nogle MEGET skrigende lyde indimellem, og det gør det ikke bedre højtalerne er skruet op for fuld blæs!!
Efterfølgende tog vi tilbage til hotellet, her blev der set lidt fjernsyn, taget et båd (man føler nemlig man er fyldt med bilos)!! Samtidig er vi også ved at finde ud af, hvad der ellers skal ske her, da vi gerne vil nordpå til Hanoi for at se Halong Bugten - men det er jo ikke noget ved, hvis der regner, for så bliver det vist rimelig tåget i bugten.
Men har i hvert fald fået et positivt indtryk af landet, der er masser af muligheder og rejsebureauer tilgængelige på hvert et gadehjørne. Man kan i hvert fald sige det er backpacker venligt i forhold til Fillippinerne.
Så ja, nu er vi bare klar til i morgen for at komme til tunellerne, der ligger 2 timers kørsel herfra.
Det var vist alt for nu - jeg er ved at få ondt i fingrene af alt det skriveri, det har jeg jo ikke prøvet i nogle uger nu ;-)
Og hov for resten, Facebook er ikke muligt for os her i Vietnam, da regeringen simpelthen har sat en spærring for det sociale netværk.
Så ja, beskeder (som vi er MEGET glade for, også især nu man savner det danske så meget), må meget gerne ske via mail eller her på bloggen :-)
Mange hilsner fra backpackerne, Anne og Street :-) Håber I alle har det godt!!
- comments