Profile
Blog
Photos
Videos
AFSLAPNING:
Hehe, sikke en sjov start på morgenen, da Peter fortalte om hans drøm om natten. Edderkoppen må have kørt rundt i hovedet på ham. Han drømte at vi var ankommet til Borneo og boede på en gård med køer meget meget større end elefanter og kæmpe pukler på ryggen, og hovedet kunne endda trækkes ind i selve kroppen. Noget fancy dyr. Ikke nok med det var der kæmpe store edderkopper, der kravlede overalt. Og små aber på størrelse med en lighter, og sidst men ikke mindst slanger OVERALT - som var ved at bide os flere gange. Og midt nat vågnede han da også selv ved han sad op i sengen og skreg, da han i drømmen var ved at blive bidt af slangen. Gudskelov det bare var en drøm. Og så gav det altså bare et godt grin fra morgenstunden.
Turen gik ned til stranden, hvor der blev slappet af og slikket sol. Lækkert. Dog gik vi rimelig tidligt op igen, da der for det første var rigtig varmt. Og for det andet stak det over hele kroppen at bade i havet. Hvad det skyldes aner vi virkelig ikke, men det var som om, at det var små brandmænd tråde, selvom man ikke kunne se dem.
Vi gik op for at få middagsmad, som bestod af en super lækker is. Mums. Vi og hjem gik i bad, gik ned i byen fik købt nogle gaver herfra Koh Samui, da det er sidste dag vi er her.
I morgen tidlig går turen nemlig til Koh Tao, hvor der skal tages dykkercertifikat. Det bliver vildt fedt.
- comments