Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens
Så er uni startet her i Guelph - KAOS! Jeg havde ikke fået de fag, jeg ville have, så søndag og mandag gik med desperate forsøg på at finde interessante fag, der kunne passe sammen i et skema. Det vidste sig at være fuldstændig umuligt. Jeg lod mig endda inspirere af Tomas og valgte et filosofi kursus, men det droppede jeg hurtigt igen, da jeg fandt ud af, at der var en aflevering HVER uge. Jeg skulle jo nødig for få meget skole arbejde, for det har jeg slet ikke tid til, med alle de hockeykampe jeg skal se og alle weekendturene. Og så regner jeg da også stærkt med at skulle tilbringe min læseferie på Cuba, da jeg er af den klare overbevisning, at sol, strand og fri bar er en udemærket måde at forberede sig på.
Tirsdag begyndte tingene at falde på plads, da jeg fik en "professor" (det hedder de faktisk her. fancy s***) til at underskrive en formular, der gav mig adgang til hans kursus. Onsdag var de svage faldet fra de andre kurser, så der blev plads til mig, og jeg har nu det skema, jeg ville have fra starten, som består af:
Human Genetics
Antropologi for begyndere
Videnskaben gennem historien
Pattedyrs neuroanatomi - her skal vi dissekere fårehjerner.
Parasitologi - her kigger vi primært på klamme ting. Jeg havde selv æren af at dissekere en regnorm i torsdags, så vi kunne kigge på dens inficerede tarme. Her opstod spørgsmålet: hvordan dræber man egentlig en regnorm uden at splatte den? For den levede stadig i bedste velgående efter mit lille indgreb.. eller.. den bevægede sig i hvert fald.
Da alle mine fag var på plads kom næsten trin: find det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg vurdere min egen præstation til 00, da det nu er lykkedes mig at komme for sent til samtlige timer. Men det er faktisk ikke rigtig min skyld, da overlevelsesregl nummer 1 klart fastslår: at personer til enhver tid bør bevæge sig med minimumshastighed eller bære beskyttelsesudstyr ved færdsel udendøre. Overholdes dette ikke vil vedkommende glide på den usynlige is, slå sig, samt være til stor underholdning for alle indenfor synsvidde.
Dette skete for en af brasilianerne - IDIOT! Men det er vel, hvad man kan forvente af folk, der aldrig har set sne og træer uden blade på - jeg stoler ikke på dem.
Al sneen er nu forsvundet. Det skete på en dag i tyk tåge. Målet for den kommende uge er derfor at nå frem til 50 % af timerne til tiden.
Efter en hektisk uge her på campus og en weekend der primært er blevet brugt til at lokalisere de bedste barer i byen, er jeg nu ved at finde mig til rette her.. eller.. jeg bliver nok lige nødt til at flytte først. Jeg bor nemlig på en sundhedsgang, hvor man ikke må drikke! Og som om det ikke er slemt nok, så bor jeg her sammen med 8 andre studerende mellem 18 og 19 år. Heraf er den ene virkelig kristen og sur på mig, fordi vi havde en lille fest i mandags. Den anden er først lige begyndt at drikke for et par måneder siden og blev super fuld til fornævnte komsammen og endte således med at løbe rundt i sit undertøj med en stor tissemand tegnet på maven. Den tredje fortalte, at hendes nytårsfortsæt er ikke at hade nye mennesker, men jeg tror ikke, hun er begyndt at praktisere dette endnu. Den fjerde er kineser, og dem kan man jo som udgangspunkt ikke bruge til meget andet end at få sit køkken svinet til. Og resten har jeg ikke rigtig mødt endnu, og det er helt okay.
Her på campus er der en masse forskelligt sport, man kan melde sig til. Og der er helt klart nogle af de studerende, der var syge den dag man fik den info. Personligt er jeg åbenbart meldt til baderingsvandpolo. Jeg er nu ret sikker på, at jeg meldte mig til høvdingebold, men det kan sikkert komme ud på et. Vi er to nye hold kun med udvekslingsstuderende, og smestrets første kampe blev spillet i aftes. Det foregår ved, at hver spiller får udleveret en stor badering, og så er man 3 piger og 3 drenge fra hvert hold på banen (i poolen) af gangen samt en bold, og så skal der bare scores mål, men man skal til enhver tid ligge på ryggen på sin badering, med mindre man er målmand. Mit hold mødte selvfølgelig de ubestridte mestre fra sidste semester og fik bank. Jeg startede på mål, men det fungerede slet ikke, man kan jo ikke bevæge sig med sådan et kæmpe gummimonster rundt om sig, og så viser det sig, at man ikke må gå efter angribernes hoved, men skal gå efter bolden. Ja jeg forstår det ikke. Men sjovt det var det, og vi havde vores eget heppekor bestående af alle de vandskrække udvekslingere! Og et nederlag slår os ikke ud, vi har nu planlagt at træne i løbet af den kommende uge, så vi er klar til næste kamp på søndag. We are taking them down!!
- comments