Hej alle

De sidste to dage i Kina brugte Amalie og jeg paa at shoppe paa markeder hvor der skal pruttes serioest med priserne hvis man ikke vil snydes helt vildt. Den rigtige pris ligger nemlig tit paa 1/5 eller 1/6 af det de laegger ud med at sige det koster. Vi noedt begge to og gaa rundt og lave gode handler (de snoed os sikkert). Vi var ogsaa i Jordens Tempels Park. Vi havde regnet med at se en masse chai chi udoevere her men der blev vi skuffet. Der stod kun en enkelt olding hist og her og spraellede lidt. Men saa kunne vi jo grine af det. Pludselig kom der musik inde fra pladsen i midten af parken. Da vi gik derhen saa vi "kejseren" og alle hans tjernere i gang med en ofringsceremoni. Det var ligesom at traede ind i en film. Meget maerkeligt men rigtig sjovt. Da vi synes, vi havde set nok, listede vi hen mod udgangen. Her sad en mand som nok var instruktoeren. Han stoppede os, for han synes da lige vi skulle have nogle billeder af det hele. Saa vi stillede op og saa raabte han lige til "kejseren", at han skulle vende sig om. Pinligt. Det kan man da ikke sige til kejseren, ogsaa selvom det ikke er den rigtige. Saa kiggede alle i hvert fald paa os, i mens vi proevede at komme vaek saa hurtigt som muligt. Det var ikke det eneste kiksede billede jeg skulle faa taget den dag. Da vi kom ud i parken var der nemlig en gammel mand der ville tage billede. Det er vi lidt van til nu, saa jeg sagde bare ja. Men han ville have mig til at posere. Saa han stillede mig op ad et trae, og saa skulle jeg lade som om jeg laeste i min bog. Og den skulle aabenbart vende pa hovedet. Det var meget svaert at holde masken, da jeg hader den slags, og det gjorde det jo ikke bedre, at Amalie stod og grinte af mig. maerkelige kinesere.

Om aftenen havde Monica inviteret os ud og spise for hun havde lige faaet loen. Vi fik nogle rigtig laekre kinesiske retter og hun laerte os lidt om deres manerer. Det gaar meget ud paa at laegge pindene rigtigt naar man ikke bruger dem. Til gengaeld er det helt i orden at sidde og spytte det man ikke kan lide ud paa bordet. Det er vidst meget godt hun ikke skal til middag hos mor ;) Hun havde ogsaa koebt os en kinesisk vifte hver. Vi gav hende en bamse, saa hun altid har nogen selvom gaesterne rejser.. Naaa. Jeg haaber, jeg engang kan komme tilbage og se hvordan det gaar med hende.

Monica var ikke den eneste,der skulle siges farvel til. Angelo den sjoeveste italiener jeg nogensinde har moedt skulle ogsaa rejse. Og saa skiltes Amalies og mine veje da jeg skulle videre til Australien.

Paa flyet kunne man vaelge mellem en masse nye film og tv-serier som man kunne se paa hver sin lille skaerm. saa der fik jeg ikke lige sovet saa meget. Da jeg kom til lufthavnen skulle der kom en og hente mig. Det gjorde der bare ikke. Saa efter to timer ringede jeg til Alotts noedttelefon selvom det jo egentlig ikke var et alvorligt noedstilfaelde. Men jeg gad paa den anden side heller ikke at staa der og glo hele dagen. Lidt efter kom der da ogsaa en. Men vi skulle lige vente paa nogle andre.. i 1,5 time. Ohr man. Det viste sig saa at de aldrig kom. Da manden havde opgivet dem kunne han saa tage sig af mig. Thh. Han viste mig bare lige ud af doeren og pegede paa et busstoppested. For det kunne han jo ikke have gjort mens vi sad og ventede. Jeg kom da ogsaa med den forkerte bus. Saa jeg maatte betale for turen. Saa tror jeg lige rejseselskabet fik en klage fra mig i dag. Irriterende.

Men nu er jeg fremme og det er helt anderledes. Australierne er venlige og det er ikke engang fordi de proever at saelge en noget. Jeg blevet ellers lidt irriteret i lufthavnen da de spurgte hvordan jeg havde det indtil det lige gik op for mig at jeg ikke var i Kina laengere.

Hostellet jeg skal bo paa de naeste 4 naetter er totlt luksus med biograf, kaempe faellesomraade, koekken til eget brug, swimmingpool og god beliggenhed. Nu glaeder jeg mig bare til at se hvad det er for nogle typer jeg skal bo paa vaerelse med.