Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist ved at være tid til at komme med en lille opdatering om de sidste dage i Beijing sammen med de andre, og den første uge vores nye sted :-)
De sidste dage på skolen, efter de havde offentliggjort vores placements, var rigtig underlige. Nu havde vi endelig fået af vide hvor vi skulle hen og sammen med hvem, men det betød også at vi skulle til at pakke alle vores ting sammen og sige farvel til en masse gode venner. Så samtidig med at der var en masse spænding om hvad der nu skulle ske, så var det også trist. Om torsdagen havde vi - heldigvis - sidste dag i vores teacher practice. Det var godt nok en krævende uge, og om aftenen var vi ude at fejre J Fredag morgen havde vi sidste undervisning kl. 9-10, og så stod den ellers på at pakke. Om aftenen havde vi "Graduation dinner" hvilket desværre ikke var en særlig stor succes. Vi blev hentet med bus kl. 17.30, men på grund af trafikken tog det mere end 2 timer at køre ud til restauranten, der serverede den samme slags mad som vi har fået hver gang vi har været ude at spise arrangeret af TTC. Det tog heldigvis ikke helt lige så lang tid at køre hjem, resten af aftenen blev brugt på at pakke (der var mange der skulle checke ud kl. 5.00), og en tur på den lokale bar hvor de fleste var samlet, for at spise pænt farvel. Kl. 5.00 stod jeg op for at sige farvel til dem der skulle af sted, og især til de to danske piger jeg har snakket mest med - den ene er taget nordpå, mens den anden er taget 30 timers-togtur sydpå.
Lørdag skulle jeg checke ud kl. 14.00, så der var god tid til at pakke, få handlet de sidste ting og sagt farvel til dem der stadig var på hotellet - troede jeg. Kl. 9.45 blev jeg nemlig ringet op med besked om at skolen havde sendt en bus efter os, og at jeg skulle komme ned og checke ud hurtigst muligt, så det blev en panik-pakning, og jeg nåede desværre ikke at sige farvel til alle, som jeg havde håbet på. Vi blev hentet af The Vice Principal, Shirley, fra en af de andre skoler, da vores egen kontaktperson desværre ikke havde tid. Da "alle" (red. 5) endelig var samlet, kørte vi ud mod vores skoler. Vi spiste fælles frokost i vores nye område, inden vi satte de to andre af ved deres nye hjem, inden vi selv blev kørt ud til vores skole. Vi har fået hver vores rigtig dejlige lejlighed på ca. 40 kvm, med stor seng, dejlig stue, LED fjernsyn og A/C i begge rum. Der mangler bestemt ikke noget. Derudover bor vi på skolens område, så vi kan komme i skole på 2 min. Søndagen havde vi for os selv til at få pakket ud og finde os lidt tilrette. Vi brugte dagen på at få sovet og udforske området. Vi bor fint, der er de butikker vi skal bruge bl.a. et supermarked lige på den anden side af gaden og nogle store shopping malls, men ellers er området ikke så inspirerende, og det er umuligt at finde et sted hvor man kan komme på wifi. Vi er stadig i Beijing, med vi bor ude i et distrikt sydvest i byen, som hedder Fangshan. Om aftenen havde vi vores første "Nuddle night" og så en film.
Mandag blev vi hentet kl. 7.20, igen af Shirley fra den anden skole, og kørt ud til hendes skole, hvor vi mødte The Principal . Det var en meget underlig formiddag, hvor vi fik mulighed for at komme rundt og se skolen, og ellers sad vi på Principals kontor, mens hun arbejdede. Vi blev tilbudt morgenmad, hvilket vi selvfølgelige var så dumme at tage imod J Vi fik en form for suppe som jeg egentlig tror var couscous i det vand det var kogt i, samt noget brød - det var ikke en succes. Efter et par timer kom Shirley tilbage, og vi kørte ud og fik lavet en midlertidig opholdstilladelse som det kræves og fik oprettet den bankkonto.
Om eftermiddagen skulle vi mødes på vores egen skole, hvor der kom en anden repræsentant fra den anden skole, May. Vi var til et møde med nogle af de vigtige personer på skolen, hvor May prøvede at oversætte til engelsk. Vi fik vores skemaer, som for mit vedkommende siger at jeg hver uge skal undervise 11 forskellige klasser, samlet 16 lektioner á 40 min, i henholdsvis 1., 5., 6. og 7. klasse, hvor de er 40 elever i hver klasse J Derudover skal vi være på skolen hver dag fra kl. 8.30 - 11.40 og igen fra 13.40 - 17.30.
Herefter blev vi vist rundt på skolen og præsenteret for vores kontaktperson på skolen, Ice.
Tirsdag havde vi vores første dag med undervisning. Det var med bange anelser efter den forgangne uge i teacher practice, men det gik egentlig meget fint. Eleverne er generelt rigtig søde, de er meget begejstrede over at vi er her og de vil gerne lære. Så nu handler det mest om at få planlagt nogle gode lektioner og finde mig tilrette i min nye rolle som lærer, hvilket vidst godt at komme til at tage lidt tid. Vi har fået de bøger som de kinesiske engelsklærere bruger til at underviser eleverne, og så skal vi ellers bare prøve at undervise ved at øve "listening" and "speaking", hvilket er lettere sagt end gjort. Men al begyndelse er svær, så jeg håber på at det bliver lettere med tiden.
I løbet af ugen har vi ellers bare prøvet at finde os tilrette i vores nye tilværelse - været ude at købe ny telefon med kinesisk telefonnummer, købe trafikkort osv. I weekenden tog vi ind til Beijing, det tog 50 min med bus, og 30 min med en taxi. Her mødtes vi med nogle af de andre piger fra programmet som stadig ikke har fået en placement og derfor stadig bor på skolen, hvor vi har boet den sidste måned. Om lørdagen var vi ude at spise frokost på en café/bar der hedder "Little Britian", der kunne servere lidt mere vestligt mad, selvom det nu slet ikke smager som derhjemme J Resten af weekenden gik med afslapning og lidt planlægning af timerne for denne uge.
Jeg tror generelt at vi har været rigtig heldige med vores placement. Det er nogle rigtig søde piger jeg er placeret sammen med, nogle af de andre er blevet bedt om at aflevere deres lektionsplaner inden og efterfølgende aflevere en reflekterende report om hvordan de synes timen forløb, nogle har ikke et vestligt toliet og andre ankom til en meget beskidt lejlighed, nogle skal en time med bus hver vej for at komme til og fra skole og nogle er kun assistenter til læreren. Så generelt har vi været rigtig heldige, og nu handler det bare om at vænne sig til den nye tilværelse - det er lidt hårdt lige nu, men mon ikke det stille og roligt bliver bedre, når det bliver hverdag J
Kontakten med de andre lærere kan også vores noget af en udfordring. De forstår meget lidt engelsk, og det kan være svært at kommunikere. Nogle gange kan man godt undre sig lidt over at de skal undervise i engelsk. Vi har f.eks. i vores kontrakt at vi skal have mindst to timers mandarin undervisning om ugen, og da vi spurgte Ice om det den anden dag, svarede hun "ja, I kan tage bussen ind til Beijing", og det er jo også rigtig fint, det var bare ikke helt det der var spørgsmålet J I fredags var Ice kommet hen og havde sagt til den ene af de andre piger, at hun var ikke længere vores kontakt, nu var det hende der, og så pegede hun på en af de andre vi aldrig har hørt tale engelsk, og sagde at vi ikke skulle stille hende flere spørgsmål. Der er heldigvis en anden lærer, der taler lidt bedre engelsk og som er rigtig sød, så det bliver nok bare hende vi henvender os til, hvis der er noget. Vi har bl.a. bedt hende finde ud af hvornår vi skal starte med at have vores mandarin undervisning.
Jeg har også fået en fast adresse:
Beiluyuan School
Att: Anne Iversen, Foreign teachers office
Fangshan District,
Beijing, China
Post Code 102488
Puh, det endte godt nok med at være en lang opdatering. Jeg vil prøve at være lidt bedre til at opdatere løbende når der kommer lidt mere ro på J
Knus Anne
- comments
Trine Kähler Hej søde Anne :) Hvor er det bare rigtig spændende at læse dine opdateringer! Man forstår jo pludselig godt, hvorfor der er behov for at I kommer og undervisere, når de lokale lærere ikke selv er ret dygtige til sproget. Jeg håbet kommunikationen mellem Jer og Dem bliver lidt bedre med tiden :) Det lyder tilgengæld som om, at I har fået en rigtig fin skole sammenlignet med nogle af alternativerne - og hold op hvor ser billederne af værelset lækkert ud :) Dejligt at dine første lektioner er gået fint. Jeg er slet ikke i tvivl om at du bliver en rigtig dygtig lærer! :) Knus
Pia Stensgaard Hej Anne. Wauw det var en spændende opdatering. Du er godtnok i gang! Det er flot, at du har mod på det, og jeg er sikker på, at du bliver en rigtig god lærer. Jeg tror da også, at du skal være ret glad for din placering. Og mon ikke du glæder dig til et rundstykke med pålægchokolade ind imellem. Jeg synes umiddelbart ikke den der suppe ser specielt lækker ud :) Tusind knus fra Pia