Farvel til Zanzibar og hej til Nairobi

I dag er det ikke den varmeste dag! Jeg er nemlig kommet til Nairobi og her er der naesten koldt sammenlignet med Zanzibar. Vi har da faaet fundet stroemper og langaermede troejer frem. Det er faktisk dejligt og vi nyder det, for vi har hoert at Mombassa er mindst ligesaa slem som Zanzibar.

Den sidste uge paa Zanzibar var lidt med blandede foelelser. Jeg var lidt ked af, at skulle vaek derfra, naar nu jeg lige var faldet til og havde laert de andre at kende. Samtidig glaeder jeg mig ogsaa til at komme videre og faa en masse og nye spaendende oplevelser.

I mandags havde vi besoeg af seks unge fra Stone Town. De var der for at diskutere demokrati med os, men vi fik ogsaa snakket om en masse andre ting, fx om hvordan det er at vaere ung i Danmark og paa Zanzibar. Det var faktisk lidt skraemmende, naar de mente, at det kunne vaere noedvendigt at slaa boern for at faa deres respekt og naar de ikke ville sige hvem de stemte paa, fordi de kan blive taesket for det. Jeg tror, at alle fik noget at taenke over efter den dag. Det var ogsaa den foerste dag med regn. Det var ret voldsomt, med vandpytter der naede op til knaeet allerede til frokost (de var dog vaek igen naeste eftermiddag). Det var naesten helt hjemligt med saadan en hel regnvejrsdag. Vi havde flere gange diskuteret om taget i huset var taet. Det ved vi nu, at det ikke er.

Onsdag var vi paa besoeg hos en "baba" (betyder bedstefar paa swahili), der er en slags heskedoktor. Han fortalte om alle de forskellige planter han brugte til at kurere hans patienter. Bagefter tog vi til den medicinske klinik i landsbyen. Forholdene saa fine ud, men der var kun en laege (der ikke engang var uddannet til det). Det overraskede mig at hoere om, hvordan de to omraader arbejder sammen og henviser patienter til hinanden, hvis de ikke selv kan loese problemet.

Torsdag havde vi afslutningsfest. Vi havde besluttet at have bryllupstema, saa alle fik en rolle til et bryllup. Det var super sjovt, isaer fordi at der blev gjort meget ud af rollerne og virkelig spillet paa dem. Der var ogsaa en laekker barberque som koekkenet havde lavet (efter en maaned med gryderet, var det helt fantastisk).

Selvom vi kom ret sent i seng, var det tidligt op fredag morgen og danse afrikansk dans (dette kan ikke anbefales som en kur mod toemmermaend... Har jeg hoert). Dansetruppen var super dygtige, men det gik ikke saa godt med at laere det til os (tror vi manglede nogle muskler eller saadan noget). Resten af dagen stod paa pakning (fik rent faktisk klemt det hele ned i min taske) og rengoering foer der var lidt hygge om aftenen.

Tidligt loerdag morgen tog vi til Stont Town for at spise en lille afskedsbrunch (som for de fleste bestod af brownie) paa en cafe. Derefter tog vi til lufthavnen, tog afsked med de andre, der skal arbejde i Tanzania og stillede os i koe for at checke ind. Det var dog ikke saa nemt, for flyet var overbooket saa der var kun plads til fire ud af otte af os. Da vi ikke havde checket ind endnu skulle Maria, Stine, Peter og jeg tage den lange tur. Det var et vaerre kaos, for det fly vi saa skulle med til Dar es Salaam for at komme til Nairobi skulle lette lige om lidt og alle fortalte os forskellige ting, naar vi spurgte, hvad vi skulle goere. Men vi kom da med flyet med et boardingpass skrevet paa karton og en meget underlig billet fra Dar es Salaam til Nairobi. I Dar es Salaam ventede vi i lang tid paa at de bekraeftede, at vores billet var okay. I mens vi ventede fik Peter det daarligt. Han var helt vaek og kiggede paa os med helt tomme oejne. Det saa meget skummelt ud og vi andre blev ret bange. Han blev heldigvis normal igen ret hurtigt, men vi andre beordrede ham til at tage paa hospitalet, naar vi kom til Nairobi. Han havde et saar paa foden, som var virkelig ulaekkert og havde faaet foden til at haeve til dobbelt storrelse. Jeg tror, at han syntes, vi piger var lidt pyldrede, men han turde ikke sige os imod.

Da vi endelig kom til Nairobi (kl. 21 i stedet for kl. 16) ventede vi i over en time for at faa visa. Man ved virkelig, at man er i Afrika, naar der kan staa 200 mennesker i koe til fire skranker og der er en mand, der sidder ved en skranke og sover J

Efter en lille hurtig tur omkring MS-huset tog vi afsted til hospitalet med Peter. Det tog faktisk overraskende kort tid, men det var ogsaa ret sent loerdag aften. Vi syntes, at hospitale var meget fint og ret dyrt (alt er jo dyrt naar man er van til gratis, men 500 kr for saarrens, indbindning og piller er jo en maanedsloen for mange her), men fandt heldigvis ud af dagen efter, at det var det dyreste hospital i Nairobi. Peters fod er nu i bedring og naesten normal stoerrelse (og vi andre har undersoegt alle vores smaa rifter grundigt).

MS-huset er virkelig laekkert. Her er badekar, rigtige dyner, frotte haandklaeder, yoghurt, rugbroed, godt internet (som virker naesten hele tiden), fjernsyn og en vaskemaskine. Vi har nu faaet vasket alt vores toej, saa det dufter dejligt "vestligt" og noget af det har faet helt nye farver (hele kogevasken er blevet orange). Jeg har lige vaeret i bad i lunkent vand, det var helt fantastisk efter en maaned med kun koldt vand. De andre siger at jeg lugter fordi mit haar dufter af shampoo J

Soendag blev vi vist rundt i Nairobi af to unge fyre (den ene var albino, det saa ret sjovt ud). Byen er virkelig fuld af kontraster. Man kan gaa rundt blandt hoeje, flotte bygninger og folk i jakkesaet og saa koere fem minutter og vaere i slummen. Der kan vaere store flotte biler paa vejen og en mand der traekker en vogn ved siden af. Jeg blev dog meget overrasket over, hvor velklaedet mange af menneskerne var i slummen. Vi saa flere med jakkesaet og slips, der boede der, men der var ogsaa nogen i virkelig grimt og slidt toej. Det var spaendende at se byen og vores to guider var meget soede og hensynsfulde. De havde begge vaeret i Danmark (gennem MS), saa de havde ogsaa lidt indsigt i den kultur vi kommer fra (og dermed ogsaa, hvad der var underligt for os). Bare saadan en lille ting som at gaa over vejen kan altsaa vaere svaert, naar bilerne kommer fra den anden side, end der hvor man kigger!

I gaar besluttede vi, hvor vi skal arbejde og hvor vi skal bo (og hvem vi skal goere det sammen med). Jeg skal arbejde paa et boernehjem/skole, hvor ca. halvdelen af boernene er mentalt handicappede. Det bliver noget af en udfordring, men heldigvis har hende jeg skal arbejde sammen med, Maria, lidt erfaring fra saadanne ting tidligere. Ellers maa jeg jo spoerge laerene paa stedet. Jeg skal bo sammen med en anden pige, Lea, hos en familie der skulle leve i "Mombassa-slum" (som skulle svare til middelklasse i Nairobi). De har to smaa boern og lever i et meget selskabeligt kvarter. Jeg glaeder mig meget til at moede dem. Vi ved ikke saa meget om det hele endnu, men vi skal alle sammen bo taet paa hinanden, saa det er dejligt.

I dag har vi snakket med en HIV-positiv. Det var meget livsbekraeftende at snakke med hende, fordi man tit faar indtryk af HIV-positive i Afrika som nogle meget syge, arme mennesker. Her var en der levede helt fint med HIV og havde gjort det i mange aar. Hun var saa glad og positiv, det var virkelig oploeftende. Vi var ogsaa ude og se Karen Blixens hus i dag. Vi fik indgangen til halv pris fordi vi kunne fremvise et resident visa for Tanzania (vi har ogsaa betalt 90$ for det stempel!).

I morgen er der 10 timers bustur for at komme til Mombassa. Glaeder mig til at moede familien og se det hele.

Dette indlaeg blev meget langt (og vist ogsaa ret rodet), det er svaert naar man oplever saa meget hele tiden. Jeg haaber, at jeg ikke har haegtet alt for mange af.