Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det Lørdag og den første uge på Auckland Universitet er overstået!
Men lad mig starte hvor jeg slap sidst! Siden Champagne Speeddating har vi været ude med de folk vi var på tur med på sydøen! Deres tur sluttede i Auckland, så selvfølgelig skulle vi alle ud og spise og derefter i byen! En rigtig hyggelig aften med masser af våde varer og nogle ulideligt varme diskoteker fordi de ligger i kælderen så der er ringe udluftning!
Dagen efter (fredag) plejede vi tømmermænd!! Og Lørdag aften var det tid til Wild West Party på IH! Så vi havde købt pistoler, cowboyhatte og sherifstjerner! 3 alkoholiske drikke var der til hver, så det var jo ikke alverden ;) Vi var vidst nok i seng ved midnat allerede!
Om søndagen var der Picnic in the Domain (Aucklands STORE park, hvor også The museum of Auckland ligger). Picniccen var for alle Halls of Residence (kollegier som vores), så der var mange mennesker samlet. Der var planlagt nogle forskellige spil og lege og derefter kunne man udfordre hinanden i forskellige aktiviteter: Oppustelig klatrevæg, hvem kan stå længst tid på surfboard (ligesom en mekanisk tyr) osv. En hyggelig dag med rigtig dejligt vejr!! (Blev kun en lille smule solbrændt!)
Nå men så begyndte skoleugen for alvor!
Mandag havde vi to forskellige lectures, hvor vi fik en smagsprøve på hvor meget arbejde der er på uni hernede! Ens karakterer udregnes ud fra fx: to tests + eksamen, eller 2 essays + eksamen! Der er meget reseach og læsearbejde! men heldigvis kun i skole 12 timer om ugen !! så der er mange timer hvor vi kan læse!! Jeg har 4 fag: Communication in a multicultural society, Communication process, Organizational Behaviour og Foundations of international business. Håber det bliver spændende!
Ud over skolen har vi været til en gratis koncert skolen afholdt i torsdags med nogle lokale New Zealandske bands! De første 3 var lidt mærkelige, men det sidste "The Naked and Famous" var vildt gode. Men det sjoveste var at baren var hegnet inde i et område hvor der stod en "dørmand" og sørgede for at man var over 18, og man måtte ikke tage sin øl med ud fra det område! Sådan noget ville man aldrig se i Danmark!!!
I aften skal vi have Formal Dinner, hvor man tager pænt tøj på (pænere end normalt;) ) og så hylder vi de studerende der har klaret sig bedst fra IH sidste år.
Bagefter skal vi vidst et smut ned og se hvad Auckland byder på sådan en Lørdag aften.
God weekend til jer alle !!
- comments