Profile
Blog
Photos
Videos
ROADTRIP! Så blev det endelig tid til at vi skulle afsted på vores tur rundt på New Zealand. Vi havde lejet en bil, et Spaceship, hvor der var seng, køleskab, cooker, tallerkner, koppe, bestik osv. Vi sprang på en flyver i Auckland og tog til Christchurch, hvor vi skulle hente bilen. Samadhi var navnet på bilen og Peter spurgte mig hvorfor vi skulle køre i en indvandrer?!
Vi kørte ud af Christchurch og skulle lige have handlet inden vi satte kursen mod Mt Cook National Park, problemet var bare at det var Good Friday (Langfredag) så ALLE supermarkeder var lukket! Det var lidt af et problem fordi vi skulle sove i en nationalpark og der var ikke nogle butikker i området! Vi besluttede os for at køre afsted og kigge efter åbne supermarkeder på vejen. Vi kørte mens solen gik ned og da vi kom frem til Mt. Cook National Park (vi havde handlet i en lille koisk, der havde åbent) var det helt mørkt. Vi kunne se at der var bjerge tæt på, men ikke mere end det!
Næste morgen stod vi op til det mest fantastiske syn: bjergtoppe med sne på heeelt tæt på os. Det var vildt fordi da vi kørte fra Christchurch om eftermiddagen var det lige så fladt som Danmark og nu var der bare kæmpe bjerge overalt! Vi spiste morgenmad og gik en lille tur for at komme om og se Mt. Cook, New Zealands højeste bjerg. Derefter kørte vi afsted igen og kursen var sat mod Dunedin. Vi brugte ikke så lang tid her, der var mange flotte bygninger i centrum som vi gik rundt imellem. Dunedin har også "Verdens stejleste gade". En gade lidt ude for centrum der er så stejl at de gader jeg kørte på med Julie i San Francisco lignede små halvflade bakker ved siden af. Jeg var virkelig i tvivl om bilen overhovedet kunne klare det! Men op kom den, og oppe på toppen var der indkørsler til 3-4 huse, jeg tænkte bare at jeg er glad for at vores bakke i Gjerndrup var mindre, for jeg ville ikke cykle op af den her på vej hjem fra skole! Efter Dunedin kørte vi mod Invercargill, en af de sydligste byer på Sydøen. Der fandt vi en campingplads, lavede mad og gik i seng.
Næste morgen skulle vi køre et langt stykke igen! Denne gang til Milford Sound (faste læsere ved nok jeg har været der før;) Og på turen derop havde vi udsigt til Stewart Island (den sydligste og mindste af NZ's 3 øer) og Fiordland Nationalpark. Vi ankom til Te Anau (byen før man kommer ind i nationalparken), købte billetter til et cruise rundt på Milford Sound og kørte ind i nationalparken. Vejret var gråt og det regnede en lille smule (sidste gang jeg var der, var der høj solskin) og regnen gjorde at der blev dannet hundredevis af små vandfald på bjergsiderne. Det så så flot ud! Da vi kom ned til fjorden boardede vi båden og sejlede afsted. Pga. vejret lå skyerne så lavt at de flest af bjergtoppene var skjult, men det var helt fantastisk at se. Efter vores 2 timers cruise kørte vi tilbage til Te Anau (den eneste vej ind og ud af Milford Sound) og satte kursen mod Queenstown, hvor vi sov om natten.
I Queenstown var der egentlig kun en plan - BUNGYJUMP! Vi havde besluttet os for at vi skulle springe et 43 meter elastikspring på det sted bungy blev opfundet! Efter vi havde købt billetterne begyndte vi begge at blive nervøse og spændte! Vi kørte ud mod broen (30 min væk) og da vi kom derud fandt jeg ud af hvor langt 43 meter faktisk er når man kigger lige ned!!! Først skulle vi vejes - skuffende for mig, skal vidst skære ned på kagen?! Men så ud på broen hvor man fik en sele på om livet og et helt almindeligt håndklæde om fødderne før den store elastik blev spændt godt fast. Så tre små hop hen mod slutningen af platformen - jeg kiggede bare ligeud, jeg var for bange til at kigge ned! Så sagde fyren der havde fat i min sele 1-2-3 og så hoppede jeg! f*** det var vildt!!!! SÅ fedt at prøve først fritfald og så kunne man mærke elastikken stramme og trække en op og derefter et nyt frit fald! Da elastikken blev nogenlunde rolig skulle man ned i en båd i floden under og ind på land! Peter havde allerede hoppet og stod nede på bredden og tog i mod mig! Det var en vild oplevelse! og jeg vil helt sikkert gøre det igen engang! Derefter tog vi tilbage til Queenstown, hvor vi gik ind i en vinbutik, hvor man fik et kort på størrelse med et dankort som man kunne stikke i en maskine og vælge en vin man gerne ville smage. Så kunne man smage så mange vine man ville og bare betale bagefter. Mega smart! Efter det tog vi ned til Fergburger hvor vi købte middagsmad. Om eftermiddagen kørte vi fra Queenstown ud til vestkysten og op til Fox Glacier hvor vi sov.
Dagen efter styrtede det ned, men vi ville stadig ud og se Fox Glacier! Så selvfølgelig blev vi drivvåde, derefter tog vi ud til Lake Matheson, hvor man normalt kan se reflektioner af bjergene i vandet, men pga. regnen kunne man ikke se noget den dag. Dagens køretur skulle gå til Nelson, mod nord, og vi kørte langs kysten hele vejen, det var rigtig flot selvom det regnede. Vi stoppede ved et sted kaldet Pancake Rocks, hvor jeg også stoppede på vores tur da vi først kom til NZ, men da mig og Peter var der kunne vi se blowholes: Steder i stenformationerne hvor når vandet skyllede ind mod stenene så det ud som en hval der trak vejret. Ret fascinerende! Vi ankom til Nelson om aftenen hvor vi fandt en billig campingplads.
Den næste dag skulle vi hike i Abel Tasman National Park. Vi havde været i "Warehouse" (en butik der har ALT) og købe regnbukser, for vejrudsigten var ikke lovende! Vi betalte for at blive sejlet et stykke ud i en Aquataxi og skulle derefter hike godt 13 km tilbage til bilen!! Vi gik ad små stier i på de regnskovsagtige bjergsider og ind i mellem kom vi til lysninger med den mest fantastiske udsigt! Det begyndte først rigtig at regne de sidste par kilometer så det var ok. Da vi kom tilbage til bilen var vi godt sultne (Vi tog afsted lige før middag og havde ikke pakket noget mad!) Så vi lavede et par sandwiches og satte kurs mod Blenheim, vores næste stop. Om aftenen spiste vi på KFC (Ikke nogen success!!) og lavede krydsord.
Dagen efter tog vi på vinsmagningstur i Marlborough distriktet (omkring Blenheim). Første stop var på Saint Clair, en af de største familieejede vingårde i Marlborough, her smagte vi 4 vine og endte med at købe en Sauvignon Blanc - den vin Marlborough er kendt for at lave. Derefter var vi på en chokolade fabrik - nom nom nom! lige noget der passede mig, og jeg gik da heller ikke derfra uden en kasse chokolade, der smagte som Daim, bare 100 gange bedre! Næste stop var ..... hvor vi også smagte en 4-5 vine! og købte en Pinot Noir. Sidste stop på vores lille vintur var Brancott Estate winery, en af de ældste vingårde i distriktet. Her prøvede vi i alt 7 vine, fra 3 deres normale kollektion og 4 fra deres fine kollektion, og endte med at købe en Sauvignon Gris (ikke en blanding af sauvignon blanc og pinot gris, men én drue) og en sparkling rødvin! Køreturen i dag var lige til at holde ud, under 30 km til Picton, hvor vi fandt en campingplads i en bugt, lavede aftensmad mens solen gik ned og gik tidligt i seng....
...Vi skulle nemlig med færgen til nordøen næste morgen kl 8, og checke ind mindst én time før. Da vi havde parkeret bilen og skulle til at gå ombord kiggede vi op på en skilt der sagde "Velkommen ombord" på dansk, så I kan tro vi kiggede! Da vi kom videre ind kunne vi se at næsten alle ting stod først på dansk og så på engelsk, og vi regnede os frem til at den havde sejlet mellem Tyskland, Bornholm, Sverige og Sjælland ud fra skiltene på båden. Meget mærkeligt at se dansk så langt væk hjemmefra! Overfarten tog 4 timer, men det gjorde ikke noget for udsigten var halt fantastisk. Vi brugte den første halve time på dækket hvor vi kumme se alle de små bugter og øer der er når man forlader sydøen. Resten af tiden brugte vi indendøre, hvor også væggene var blevet dekoreret med danske digte. Hjemligt! Da vi ankom til Wellington (hovedstaden, selvom den er noget mindre end Auckland) fandt vi en parkeringsplads og gik lidt rundt i byen. Vi fandt deres berømte Cable Car, der tog os op på en bakketop hvor vi så gik ned igen, gennem en botanisk have (mor ville have været misundelig!). Vi fandt en campingplads inde midt i byen, ikke hyggelig men centralt placeret! Om aftenen gik vi i biffen og så Wrath of the Titans - medium god film.
Den næste dag skulle vi på en Ringenes Herre tur fra 10 om morgenen til 18:30 om aftenen. Vi så en masse steder omkring Wellington hvor de havde filmet scener til blandt andet Kløverdal og der hvor de lige har forladt Herreddet. Jeg fik lov til at være Legolas, ved siden af et træ som den rigtige Legolas er blevet fotograferet ved! Et andet sted skulle de bruge 3 personer til at lave en hest og en rytter, som skulle forestille en af de sorte ryttere (se billeder!). Om eftermiddagen var vi ude i Weta Caves, som er der hvor de fleste special effects, våben, kostumer ect. er lavet til filmen, og da vi kørte derfra så vi et filmset til Hobbitten! Vi kørte lidt opad om aftenen og holdt ind på en parkeringsplads for at sove.
Dagen efter kørte vi til Tongariro National Park. En nationalpark som består af vulkaner, deriblandt Mount Doom! Vi var ikke oppe på Mount Doom, men bjerget ved siden af: Mount Ruapehu. Vi tog først to stolelifte op af vulkansiden og derefter gik vi. Vi gik en halvanden times tid opad, af en sti der var afmærket og da vi kom til det sted den afmærkede sti stoppede, fortsatte vi lidt endnu! Udsigten var rigtig flot og meget anderledes end de forrige dage! Da vi var kommet så langt op vi kunne måtte vi jo nedad igen, og Peter fik den 'geniale' idé at vi ikke skulle tage stien nedad fordi det var en omvej. Så vi var ude på lidt af en klatretur - og hvis i ikke har prøvet at gå på vulkansten før så er de meget lette og triller gerne! Turen ned var helt sikkert hårdere, emn også sjovere end turen op! Nede ved toppen af stoleliften gik vi ind på en café - New Zealands højst placerede café og fik en meget let frokost og 2 velfortjente øl! Derefter tog vi helt ned med stoleliftene og kørte mod næste stop, Rotorua.
Næste dag startede ud med et besøg i en park midt i Rotorua der er kendt for sin store geotermiske aktivitet. I parken var der indhegnede områder med hot pools, hvor vand eller mudder kogte og fik det hele til at lugte af rådne æg! (Sulfur). Selvom de havde hegnet områderne ind stod der at man skulle være forsigtig, for de ændrer sig hele tiden. Vi kom også til et sted der engang var en sti hvor jorden dampede og vand var begyndt at samles i små fordybninger. Derefter kørte vi til Matamata, ca. en times tid nordpå, hvor vi skulle på tur i Hobbiton. Hobbiton er hobbitternes by i Ringenes Herre og hele byen er rent faktisk blevet bygget på en mark uden for Matamata. Til Ringenes Herre var hobbithullerne kun lavet af midtertidigt materiale som flamingo, men da Hobbitten blev filmet tidligere i år havde Peter Jackson (Producer og instruktør) nogle flere midler så kan kunne bygge byen i rigtige, holdbare materialer som sten og træ. Vi kørte i en bus ud mellem nogle marker på en grusvej lavet af militæret (de havde ikke noget bedre at tage sig til?!) og kom ud til det sted hullerne var lavet. Det var vildt at se hvordan 37 hobbithuller var spredt i bakkerne, med alle de små detaljer som: skorstene, gardiner, stakit, blomster og meget mere! Der var forskel på størrelserne på hullerne, fordi nogle skulle være så store at Elijah Wood(Frodo) kunne gå ind i dem og nogle så små så "Mennesker" ville se store ud i forhold til. Vi fik rigtig mange detaljer at vide om hvordan de filmede Ringenes Herre og det var meget spændende. Vores guide fortalte os at mange mennesker kom klædt ud i Ringenes Herre kostumer, en havde et elverkostume der kostede over 10000 kr. !! Sidst på eftermiddagen kørte vi mod Coromandel Peninsula, det sidste stop på vores roadtrip!
Dagen i Coromandel startede med at vi tog ned til Hot Water Beach, en strand hvor der er termisk aktivitet der varmer vandet under sandet op til omkring 60 grader. Mange steder kan man mærke det på sandet, men skal man have en rigtig hotpool skal man grave ned i sandet og danne et badekar man kan sidde i. Desværre var bølgerne ret kraftige, selvom vi kom lige omkring lavvande så vores pool blev ved med at blive skyllet væk, men mange havde lavet store huller, hvor der kunne sidde ret mange mennesker! Derefter tog vi hen til en strand kaldet Cathedral Cove og for at komme til den skal man gå igennem en tunnel, naturlig lavet i klippen. Der stod flere skilte der advarede folk mod at gå igennem, men flere andre havde gjort det, så vi turde også. Vandet var helt vildt og vandet azurblåt, en helt fantastisk strand - men desværre var det for koldt til at bade! Da vi kom tilbage til bilen var det på tide at sætte kursen mod Auckland! Vi besluttede os for at køre ad en lille vej til den anden kyst for at få den sidste udsigt før betonjunglen, det viste sig så at være 30 km grusvej med skarpe sving hele tiden! Heldigvis var udsigten på turen og så den anden kyst fantastisk så det var det hele værd. Da vi kom tilbage til Auckland kørte vi først på IH hvor vi hentede de sidste af Peters ting, og derefter på et holet hvor vi havde lejet et værelse for den sidste nat. Vi kørte ud med bilen efter 3800 kørte km. Om aftenen spiste vi på en rigtig god restaurant som vi havde besøgt en gang før.
Næste dag var det tid til at sige farvel :( Det var MEGET hårdt at sende ham afsted, men vi var enige om at vi havde haft 23 helt fantastiske dage sammen og oplevet SÅ meget! Desuden er der jo kun 2 måneder til jeg kommer hjem igen!
// Anne
- comments