Saa har jeg endelig faaet mulighed for at komme til en computer igen efter ni dages roadtrip!

Siden sidst har vi oplevet en masse, vi startede med at tage paa routeburn, som er en 18 kilometers lang vandretur. Det stod ned i staenger, men afsted skulle vi allligevel. Det var en rigtig hyggelig tur, ikke saa haard som forventet - vi var hjemme igen om eftermiddagen - drivvaade. Eftersom vi forlader Queenstown soendag morgen bestemte to fra holdet og jeg et sidste bungyjump i sidste uge. Selve jumpet var kun 47 meter, men der var 400 meter ned - og det var langt kan jeg fortaelle jer. Det var virkelig flot og kigge ud over, men en uhyggelig foelelse at loebe ud over kanten - men jeg gjorde det - og ville ikke have vaeret det foruden! Det var vores sidste skoleuge i sidste uge og vi lavede masse oevelser udenfor i det gode vejr - vores kommunikation og personlig udviklingsforloeb sluttede sidste torsdag - det har vaeret et laereigt og udbytterigt forleob, som jeg bestemt synes man har faaet rigtig meget ud af.

Torsdag aften hentede vi bilen, som vi havde lejet for ni dage. Vi fik pakket bilerne og koerte mod Te Anau, en by godt 3 tmer fra Queenstown. Her havde vi lejet et hus til otte personer - det var en fantastisk udsigt, lige ned til vandet og her fik vi gaaet nogle gode ture i de to dage vi tilbragte der. Loerdag morgen koerte vi syd paa, ned til Invercagill, hvoir vi havde lejet et hostel inde midt i byen (jeg noed det!) Invercagill havde meget mere at byde paa end vi havde troet og jeg jublede, da jeg saa en masse butikker! Men desvaerre lukkede de allerede ved middagstid, da det var weekend - aergeligt var det, men vi tilbragte istedet for tiden paa verdens sydligste Starbucks Coffee! Om aftenen var vi i biografen og se Black Swan, en fantastisk film - som jeg vil anbefale til alle, den var fantastisk!

Soendag morgen koerte vi fra hostlet tidligt om morgenen, da vi skulle med faergen til Stewart Island kl. 09.30. Vi sejlede fra en lille by, Bluff, og det var ikke en god sejltur! Det rygtes, at det til tider kan vaere en af New Zealands vaereste straekninger, at sejle paa, men saa slemt var det nu ikke! Vi overlevede og indlogerede os paa et hostel lige efter ankomst. Hostlet var ikke af hoej standard, saa jeg maatte jo tage udfordringen op, men det var nu hyggeligt! Stewart Island er den tredje stoerste oe paa New Zealand, men paa trods af det bor der kun 250 mennesker. Dette skyldes, at det kun er en meget lille del af oen, man kan benytte, pga. bjerge osv. Biler er der ingen af og det eneste som findes paa oen er en lille koebmand (oen virkede meget oede iforhold til Samsoe!) Det eneste man kunne foretage sig var naesten kun at vandre, saa det gjorde vi. Ellers sejlede vi med vandtaxi over til Ulva Island, som laa 8 minutter derfra. Her kunne man gaa 4 ruter - vi tog dem alle og tilbragte godt fire timer paa den lille bitte oe. Tirsdag morgen sejlede vi tilbage til fastlandet (og gud, hvor jeg noed at vaere tilbage) Herfra koerte vi ud til oestkysten til byen Dunedin. Dunedin er sydoens naeststoerste by og har omkring 112.000 indbyggere. I Dunedin ligger New Zealands foerste universitet og derfor bor der rigtig mange studerende i byen. Vi besoegte chokoladefabrikken Cadbury World den foerste dag, hvilket var en sjov oplevelse. Derudover besogte vi ogsaa den omtalte gade, nemlig verdens stejelste gade, Baldwin Street, som har en haeldning paa 38 grader. De andre fra holdet afsluttede ogsaa deres roadtrip i Dunedin, saa vi moedte alle sammen paa en restaurant om aftenen. Vi er i eftermiddag kommet tilbage til Queenstownn. Vi koerte forbi og saa soeloever paa vejen hjem og besogte Moeraki Boulders. Moeraki Boulders er en tursitattraktion, det er nogle kaempe sten som ligger paa stranden, som i foelge mange forskere er kommet af nogle knuder som naturen selv laver og at de er dannet inde i klipperne for ca. 60 millioner siden. Med tiden har havet aedt sig ind i klipperne og derfor er kuglerne i dag synlige.

Soendag morgen forlader vi Queentown - nu begynder vores tre ugers rundrejse nordpaa, som jeg glaeder mig meget til, selvom jeg ikke kan lide tanken om, at vi skal forlade Queenstown, da det er en fantastisk by!

Det var alt for denne gang - jeg haaber alle har det godt derhjemme :)