Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg må indrømme, at jeg før vi rejste helt klart har undervurderet rejsen herned! Efter omtrent 36 timers rejse er vi endelig ankommet til vores første destination Christchurch. Vi landede i Singapore lufthavn omkring 06.30 (lokal tid) efter 12 timer i luften. Vi var alle godt trætte, men besluttede for at udnytte tiden i Singapore fornuftigt og tog en sightseeing tur rundt i byen. Singapore er virkelig flot - utrolig grøn og velplejet. Turen tog omkring to timer, hvor vi bl.a. så et kinesisk tempel, et universitet og China Town. Jeg havde det forbavsende dårligt efter flyveturen - jeg var virkelig påvirket af jetlag, og smart som jeg var satte jeg mig bag i bussen og endte med at blive rigtig køresyg. Jeg fik det dog ok senere, da vi kom tilbage til lufthavnen igen og fandt et sted at sove. Det var ikke meget søvn det blev til, men lidt var bedre end ingenting. Jeg havde dog ikke tænkt på, at vi kun var næsten halvvejs, da vi nåede til Singapore. 10 timers flyvetur mere var ikke ligefrem en opmuntrende tanke, men vi klarede den. Derudover skal det nævnes at Singapore Airlines virkelig lever op til deres ry som et af de bedste flyselskaber. Det var virkelig lækkert.
Vi ankom til Christchurch kl. 11.20 (lokal tid - New Zealand er 12 timer foran dansk tid) i 26 graders varme (jeg kan sige jer, jeg nød det!) Vi blev modtaget af vores guide Lisbeth, som skal følge os på hele turen. Det først da jeg fik min rygsæk på ryggen, at jeg måske fortrød, at jeg ikke havde ladet bare en eller to af de kjoler jeg har medbraget, blive hjemme - for tung var den godt nok. (men jeg bliver nok glad for det senere :) ) Det var meningen, at vi skulle have boet på et hostel midt i byen, men grundet et efterskælv d. 26. december, som kom i forlængelse af et jordskælv i efteråret skal alle bygninger chekkes, så vi blev opgraderet til et hotel lige ved siden af, hvilket jo var dejligt. Vi var alle meget trætte efter ankomsten i går, men tog i en lille park, som ligger lige overfor hotellet og lavede en masse teambuilding og tog derefter ud at spise. Lige nu er jeg lige vågnet, godt udsovet efter 10 timers søvn. Kl. 09.00 skal vi alle mødes og på byrundtur inden vi rejser videre til Kaikuro.
Det var alt for nu - jeg skriver så snart jeg kan igen :)
Nyd Danmark og frostgraderne :)
- comments
bitten puha sikke en tur, men nu er du fremme ! Det lyder rigtig dejligt. Tænk alle de oplevelser du står over for ! ja herhjemme er klokken nu 21. Jeg skal op kl 6 i morgen på arbejde. Det er blevet dejlig varmt + 3 -4-grader. HAV det rigtig godt vi skrives ved. Asger og Lars hørte med fra din blog. knus moster Bitten
Kirsten og Finn Hej Anne. En pånindelse om din blog og med lidt hjælp fra Jakob, fandt vi vejen til dig og dine oplevelser. Det hele lyder lidt vildt og nok også i perioder lidt 'træls', men sikke oplevelser du får med i 'rygsækken'. Vi glæder os til at hører merer! Hav det godt og pas på dig selv. Forsat god tur. Printer dine 'blog' ud til farmor - der hilser.