Arun Sue Sdey (Godmorgen)

Tiden flyver afsted, og kan se, at jeg kommer laengere og laengere bagud med min blog. Vil forsoege at fatte mig i korthed - igen :)

Torsdag d. 22. april (laenge siden): Vi koerte den lange vej fra Mondulkiri til hovedstaden Phnom Penh. Paa vejen dertil stoppede vi paa en slags marked, som er specialiseret i stegte insekter. Idag var der dog ogsaa levende insekter: nemlig fugleedderkopper!! Boernene som gik rundt med dem, giver turister lov til at proeve at holde dem, og dèt sku vi da ogsaa lige proeve. Jeg havde hele TO FUGLEEDDERKOPPER siddende paa min mave! Det var faktisk slet ikke saa slemt jo, selvom det ser saadan ud paa de billeder, der blev taget af mig imens ... :)
Vores 1. dag i Phnom Penh, fredag d. 23., brugte vi paa at faa stillet lysten til at shoppe. Vi var paa det russiske marked, hvor jeg fik handlet et par gaver. Vi var ogsaa i et cambodiansk storcenter, som viste sig at indeholde naesten de samme ting som markedet. Hmm. Vi fik mexicansk aftensmad, og blev endnu engang mindet om, at vi er i Cambodia, da der var stegte cambodianske boenner smasket udover mine nachos med kylling og ost... Not cool.
Og saa var det jo Idas foedselsdag - tillykke :D

D. 24. april stod vi tidligt op og tog paa kulturel udflugt. Vi koerte de ca. 15 km. ud til de beroemte Killing Fields. Det skal lige siges, at 15 km. er MEGET langt i en tuktuk (en knallert paaspaendt en vogn, hvori man saa sidder). Paa disse killing Fields er naesten 9.000 cambodianere blevet myrdet paa de mest forfaerdelige maader af De Roede Khmerer tilbage i 70'erne. De mange massegrave, som er paa disse marker, er blevet toemt for skeletter, og tilbage er nu et "tempel'' indeholdende disse og en masse store huller i jorden. Midt i det hele staar et stort, gammelt trae, som har vaeret brugt til at slaa spaedboern ihjel ved at slaa deres hoveder mod stammen. Det var en stor oplevelse at se disse marker, men samtidig er det ogsaa helt forfaerdeligt at taenke paa, hvad der er sket netop dèr!
Om aftenen var vi med vores franske ''reservemor'' ude og spise paa den mest romantiske restaurant. Vi sad paa toppen af den hoeje bygning og kunne hoere trafiklarm, maerke vinden og se stjernerne lige over os. Og saa var maden bare god! Mmmm. Efter maden var vi paa en beroemt cafe, som hedder FCC. Her sad adskillige journalister under Vietnamkrigen og skrev beretninger om krigen. Vi gik dog hurtigt igen, da de andre gaester var betydelige aeldre end os :) Vi kom ogsaa til at gaa paa en bar, hvor vi tydeligvis heller ikke hoerte til. Den var propfyldt med gamle, hvide maend - hver med en petite, cambodiansk kvinde paa skoedet. AD! Omsider endte vi paa Heart of Darkness, som er et diskotek med unge cambodianske OG hvide gaester. Det var meget hyggeligt, og vi fejrede en af pigernes foedselsdag kl.00. Desvaerre kan vi ikke rigtigt vaere i fred for cambodianerne, og det blev for meget, da en af roerte meget upassende ved mig...

D. 25. april: Vi slappede af ovenpaa byturen. Om eftermiddagen skulle de piger, som arbejder paa boernehjemmet udenfor byen, afsted med bussen. Saa var vi kun 6 piger tilbage i Phnom Penh.

Mandag d. 26. april startede vi voluntoerarbejde. Jeg arbejder paa et boernehjem med 45 boern mellem 2 og 18 aar, som foer har levet og boet paa lossepladser rundt omkring i Cambodia. Da vi kom ud paa boernehjemmet, moedte vi allerfoerst forstanderen, som forvirret spurgte, om vi dog skulle starte idag!? Vi moedte ydermere en laere, som heller ikke anede, at vi skulle komme den dag. Det er bare SAA typisk Cambodia! Heldigvis havde den franske laererinde styr paa det, og kunne saette os ind i boernehjemmets rutine og regler. Dagen gik med at overvaere en engelsktime for de store boern, laere boernene lidt at kende og selv hjaelpe med at undervise de smaa boern. Da 1. dag sluttede, var der allerede flere boern, der ville kramme os farvel.

Den 27.-30. april arbejdede vi paa boernehjemmet. Jeg underviser desvaerre kun 1 time om dagen. Det er for de mindste skoleboern, som endnu ikke kan ret mange ord paa engelsk, og som har meget svaert ved at koncentrere sig. Det meste af tiden gaar altsaa med at lege, laese og bare vaere der for boernene. Der er rigtig ofte en eller anden, som bare har brug for, at der er en voksen, der tager sig af èn. Vi giver mange kram og holder i mange haender, saa nogle gange kunne vi godt bruge et ekstra saet arme eller to. Udover den anden danske piges og min indsats, er boernene meget overladt til sig selv. Der er kun 2-3 laerere, 1 madmor, 1 forstander og 1 plejer (som kun er ansat til at tage sig af en lille spastisk pige). Disse skal tage sig af 45 boern...Og dèt goer de ikke!

Jeg kan ikke naa at skrive mere nu, men forsoeger snart at komme paa igen!