Sue Sdey (hej) alle sammen!
Det er laenge siden, jeg har vaeret paa nettet for at skrive blog sidst, saa jeg kan ikke huske, hvilken dag jeg sluttede med. Derfor starter jeg fra den dag, vi tog fra stranden i Sihanouk Ville og til Phnom Penh.
Fredag d. 16. april brugte vi endnu engang en stor del af dagen paa at koere i bus. Da vi om formiddagen skulle til busstationen, havde vores guesthouse soerget for taxier. Vi blev proppet ind i taxierne med vore gigantiske rygsaekke og koerte saa afsted. Efter max 5 minutters koersel, gik motoren pludselig ud, og detviste sig, at bilen var loebet toer for benzin. Vi tog det meget roligt og tilboed at hjaelpe med at skubbe bilen ind til siden. DET fik vi naturligvis ikke lov til - vi er jo hvide OG kvinder. Chauffoeren blev ved med at dreje noeglen, men der skete intet. Vi tilboed ham igen hjaelp, og bad ham skynde sig, for vi skulle jo naa en bus. Han tog det hele alt for roligt, for paa vej op til benzinstationen, som heldigvis laa i naerheden, skulle han da ogsaa liiiige stoppe op for at snakke med et par venner. Vi blev ret utaalmodige, og det endte da ogsaa med, at vi 4 piger ikke naeede bussen fra den rigtige station, men maatte blive koert over til en anden station, hvor vi saa moedte de andre piger. Typisk Cambodja! Natten tilbragte vi paa Okay Guesthouse i Phnom Penh, men uden stroem, og dermed ogsaa uden aircon. Saa sover man ikke saa godt, kan jeg afsloere! Stroemsvigtet skyldtes tordenvejret, som vi har oplevet flere gange siden, selvom regntiden endnu ikke er begyndt i Cambodja....
Loerdag d. 17. april tilbragte vi ligeledes mange timer i en bus. Vi koerte fra Phnom Penh til Kratie. Paa vejen stoppede vi for at smage stegte fugleedderkopper. Jeg naaede aldrig at smage, men lysten var der heller ikke. Nogle af de andre fortalte, at det udelukkende smagte af olie. Stop nr. 2 paa vejen var ved en fransk restaurant, som var den eneste i en hel by, der havde aaben. Alle andre var lukkede pga. nytaaret. Her fik vi det mest forfaerdelige mad paa hele turen. Min Spaghetti Bolognese var f.eks. nudler med hakket brusk (koed??) og tomattern. Om aftenen, da vi var ankommet til Kratie, var vi ude og se floddelfiner. Det var en ret stor oplevelse, da der kun er 40 af denne art tilbage i verden. Stroemmen paa det nye hotel gik ligeledes pga. torden, men denne gang klarede en noedgenerator heldigvis skaererne.
Om soendagen, d. 18. april, koerte vi endnu engang i bus en stor del af dagen. Vi ankom til Nature Lodge i Mondul Kiri om aftermiddagen og var alle hurtige til at bestille en pandekage med nutella, som vi laenge har droemt om. Desvaerre var der ingen nutella paa det tidspunkt. Nutella er en importvare - og dermed en mangelvare i Cambodia. Nutellaen var ikke det eneste, der manglede paa Nature Lodge. Der manglede ligeledes is, toiletpapir!, og frugt!
Vi boede i de mest fantastiske hytter paa Nature Lodge. Alt er bygget i trae, og er dermed utaet pg uden aircon. Man sover derfor under myggenet og med meget lidt toej paa. Vores 6-mandshytte bestod af 4 senge, en lounge med kaempe puder, en veranda med to haengekoejer og det sjoveste badevaerelse med et lille blomsterbed og en "handvask'' lavet af bambusgrene.
Mandag d. 19. april var vi paa en heldagstur med baade 2,5 timers trekking, aflsapning ved et vandfald og ca. 2 timers lang elefantridning. Det var haardt og varmt at trekke gennem junglen, men elefantturen var heller ikke ren nydelse. Man sad elendigt, og ingen af os kunne have vores ben i de smaa bambuskurve, hvori vi sad - ikke engang de smaa piger paa 1,60! Vores mahut (elefant-chauffoer) var vildt god, og slog kun en sjaelden gang elefanten, mens en af de andre mahutter slet ikke kunne styre elefanten, men bare sad og piskede loes. Det var ikke rart at se paa, og elefanten protesterede flere gange ved at aendre kurs. Under turen begyndte det at regne og tordne, saa da vi kom hjem, oplevede vi for foerste gang meget laenge, at det rent faktisk var saa koldt at man froes!
Tirsdag d. 20. var vi paa besoeg paa et elefant"reservat", hvor der bor 7 elefanter, som er blevet koebt eller lejet af deres tidligere ejere for at komme til 'rekreation'. Det er en australier, som har startet et projekt for at beskytte elefanterne mod mishandling og unaturlige levevilkaar. For at komme ud til omraadet, maatte vi koere 14 mennesker i og paa en Jeep i en HEL TIME. Det var ufatteligt haardt, fordi os der sad paa ladet maatte holde godt ved, og saa sad man saa elendigt, at det halve kunne vaere nok. Men det var en fantastisk oplevelse at se elefanterne i naturlige omgivelser, og endda fodre dem med bananer. Om aftenen regnede og tordnede det igen, saa der var ubeskriveligt mange insekter i luften. De smaa insekter har man vaennet sig til, men de store, nogle af dem paa stoerrelse med mus, vaenner jeg mig aldrig til.
Den 21. april var vi endnu engang paa tur med vores bumlebus. Paa vej hen til de vandfald, som vi skulle se, lod der pludselig et kaempe bang og saa roeg det fra bussens ene side. Vi blev lidt nervoese, da vi ikke vidste, hvad det var, og ikke maatte komme ud af bussen. ''Heldigvis'' var det ''bare'' bussens aircon, der var roeget. Resten af dagen var der altsaa ingen aircon, men denne blev heldigvis lavet til dagen efter!
Vandfaldene var heldigvis meget smukke. Vi maatte vandre og klatre en del for at komme fra det ene til det andet, bl.a maatte vi kravle op og ned ad den stejleste trappe, jeg i mit liv har set! Men turen var det hele vaerd. Det var ufatteligt smukt og imponerende. Senere besoegte vi en kaffeplantage, hvor jeg opdagede, at jeg intet vidste om kaffe foer nu :)
Jeg naar desvaerre ikke at skrive mere idag, for det er spisetid om lidt. I morgen starter vi voluntoerarbejde, saa jeg haaber, jeg faar tid til at opdatere min blog en aften inden laenge.
Haaber, I alle har det godt!!