Nu afslutter vi snart vores 14 dage på pædiatri afdelingen. Det er en børneafdeling, hvor der kan være børn fra de bliver født til de er ca. 15 år. De mest almindelige sygdomme på denne afdeling er diarre, astma, lungebetændelse/forkølelse, meningitis og kramper både feberkramper og noget ligne epilepsi samt under ernæring.

Der er 24 senge på afdelingen, bestående af 6 børnesenge i cube 1, og 2 børnesenge og 4 voksne senge i cube 2,3 og 4. Der er også et neunatal rum og et isolations rum, hvor der er en barneseng og en voksen seng i hvert rum. Dvs. der sammenlagt er 28 senge i alt. De første 2 dage vi var der var der ca. 33 børn indlagt, alle med deres mor eller moster/faster. Dvs. at der var 66 'patienter' på afdelingen. Dette betyder at der ligger 2-3 patienter i nogle af sengene og mødrene sidder på en bæk og der kan de sidde i al den tid de er medindlagt med deres barn. Udover de mange patienten kan der være 4-6 sygeplejestuderende og 3-4 medical clienikal officeres samt nogle medicinstuderende og så er der selvfølgelig det faste personale, hvilket er 2-3 sygeplejersker og et par læger(medicinstuderende i deres sidste praktik). Cube 1 er de mest syge børn og cube 2 er til astma og lungebetændelser og cube 3 er til diarre og opkast og cube 4 er til de raske og dem der skal udskrives. I cube 4 er der også dem, som ikke har betalt endnu og derfor ikke kan forlade hospitalet. Disse ender hospitaler nogle gange med at skulle betaler for fordi de stikker af, ellers er der en ordning, hvor man kan søge hos regeringen om at undgå at betale, fordi man er for fattig, men dette tager tid, hvilket gør at hospitalet nogle gange bliver nød til at udskrive dem uden de har betalt, fordi de tager pladsen for andre.

Sygeplejersken rutine på en dag er, patienten gennemgang om morgen, samt rapport fra nattevagten(som er gennemgang af alle patienten, samt, hvad der er sket siden i går). Efter dette skal de sygeplejestuderende rede senge, eller retter sagt de skal søge for at mødrene får redt sengene pænt. Når dette er blevet gjort begynder de at give medicin. Forældrene skal selv købe noget af medicinen. De kan få smertestillende, men de skal selv købe antibiotika og andre mere behandlende præparater. Hvilket nogle gange kan være svært for dem at have råd til, hvis barnet har været syg længe eller fordi de ingen indtægt har. Mariama og jeg giver begge medicin både I.V og I.M, der er godt at få det prøvet og trænet.
Efter medicingivningen skal der dikteres om, hvad der er blevet gjort og givet. Og ca. kl. 11 skal der observeres, dvs. måles værdier. Det er puls, respirationsfrekvens og temperatur der bliver mål og skrevet ind i det manuale cardex. Det er dog ikke altid at afdeling har et termometer, så det er selvsølgelig kun når de har at temperaturen bliver målt. Alle har en journal og et cardex, som ligger på en hylde i afdelingen tilgængelig for alle.
Ellers sker der ikke så meget på afdelingen, ikke andet end at nogle bliver udskrevet og andre ankommer.

Vi har set et barn få en feberkramp og børn der har mennigitis og er meget dårlig. Små børn have smerter og ikke kunne stå på benene uden man hviste hvad årsagen er.

Da vi i onsdags delte lego ud, fik vi begge endnu et mindre chok. Alle syntes der var fantastisk og alle ville have noget, både sygeplejerskerne og mødrene ville have noget. Mange sygeplejersker var henne og fortælle os at de også havde små børn der ville blive meget glad for noget. Til sidst blev vi nød til at sige, at det kun var til afdelingen og ingen måtte tage noget med hjem. Det var til børnene på afdelingen, så det kunne give dem lidt glæde i det ellers triste sygdomsforløb, hvor sygeplejerskerne bare stak dem og det gjorde ondt. Vi fortalte også at det var et dansk firma, der havde sponsoreret det og vi ikke selv havde betalt noget af det. Det syntes de var flot. Vi samlede alt legoen i cube 1 og børnene kom hen og legede, men de var meget forsigtige og generte. En mor fortalte os at det nok var fordi vi stadig havde vores kitler på og dem var mange(alle) børnene bange for. Det var tydeligt at det stadig gav dem glæde og der var sjovt for dem at få lov at lege lidt. Det var en fornøjelse at se en dreng med mennigitis, der ellers næsten ikke havde bevæget sig og ikke havde set godt ud, lige pludselig så glad ud og fuldte meget interesseret med i hvad de andre byggede og lavede.

Når vi har fri fra hospitalet har vi en del gange taget ind til byen for at spise frokost og handle lidt og bare hygge. Kigge på tasker og de mange boder og markeder der er i byen. Efterfølgende tager vi hjem slapper lidt af og hjælper lidt til med maden.

I sidste uge var vi med til at plukke kyllinger, der skulle til Nariobi og sælges. Der blev dræbt og plukket 600 kyllinger på en aften/nat. De var færdige kl. 3 om natten. Jeg plukkede 3 og Mariame plukkede 1, vi tog godt nok ikke indvoldene ud. Det var sjovt at prøve, men det var også lidt ulækkert for det var virkelig masseproduktion, hvis man kan kalde det. Alle kyllingerne lå bare i en bunke.

Her i weekenden har vi været i Nanuki på et hotel; "Sportsmann arms hotel". Det var rigtig lækkert Hele lørdagen lå vi bare ved poolen og slappede af. Fordi det var så dejligt valgte vi at tage en overnatning i håb om at været ville være lige så godt om søndagen, men det var det desværre ikke. Det regnede og det regnede hele dagen. Vi lå stadig lidt ved poolen og Sarah og jeg svømmede frem og tilbage i ca. 20 min. Det var dejligt lige at svømme lidt. Vi kørte derfor kl. 15.30, fordi vi alle skulle hjem og lave mad. Mariama og jeg havde aftalt vi skulle lave risengrød til familien, så de kunne smage det. Det var mest Mariama der lavede det. De sagde at det smagte godt, men de tog små portioner og normalt fylder de en dyb tallerken med top og spiser. Vi kunne også høre at de begyndte at lave noget mad nede i køkkenet, efter at vi var gået ovenpå, så det var måske ikke så godt, de blev i hvert fald ikke mætte ;)

Vi har snakket med de to andre piger der også bor her nu, at vi skal prøve at lave spagetti og kødsovs til dem, så vi kan få noget kød. Vi spiser næsten aldrig kød, kun 1-2 gange på 14 dage, så det savner vi lidt. Det var de med på, så det gør vi måske i næste uge eller ugen efter, hvem ved :)