Vi var ude og gå en lækker tur her til morgen, mens solen langsomt stod op. Det er simpelthen en helt anden verden hernede med den natur og luften er mærkelig "blød". Det er så fedt at stå ud af sengen og gå ud og hilse på Mount Kenya. Og det er rigtig hyggeligt der er en hund eller to der følger med hver gang man går en tur.

Morgenmaden er hver dag den der sjove søde grå grød med en bolle til. Det er egentlig okay når man vænner sig til det. Og så er det med at spise når der er måltider, om man kan lide det eller ej. I det hele taget bærer den afrikanske mad meget præg af at skulle mætte mange munde. Og man bliver også mæt!

Vi havde efterfølgende undervisning om fattigdom. Derefter var vi (længere) ude i bushen for at opleve fattigdom. Her mødte vi en mand der solgte sand. For hvert ton han graver op og sælger får han ca. 50 kr. Vi mødte en anden mand der huggede sten ud til at bygge huse af. Langt ude i ørkenen. Hver dag. Men han tjente bedre end ham der solgte sand.
Til sidst mødte vi en kvinde der bryggede øl ulovligt og solgte. Hun var virkelig en sej mama!

Til frokost fik vi bønner og ris, men vi fandt ketchup! Det var et stort hit, da deres retter ikke smager af så meget.

Senere på dagen kørte vi ind til den nærmeste by Nanyuki der ligger 25 km væk for at opleve slummen. Det er vildt sjovt at suse afsted i en jeep på de støvede landeveje med høj afrikansk musik i bilen, så selve bilturen er en oplevelse i sig selv. Vi kørte ind i et ægte slumkvarter fyldt med skrald og skøre typer, grædende børn, musik, folk der ryger osv. Mærkeligt nok skulle vi "tjekkes ind". Åbenbart har politiet, for at mindske kriminalitet, prostitution, salg af stoffer osv., lavet et system hvor alle der træder ind i "slummen" skal registreres. Der bor ca. 25-30.000 mennesker i slummen. Vi måtte DESVÆRRE ikke tage billeder, men det var virkelig en vild oplevelse! Fuldstændig som man ser på film, bare i virkeligheden. Vi så et fængsel med sorte afrikanske mænd i grå og sort-stribede pyjamaser der gik og ordnede græs etc. Mens vagterne i uniform og med ladte maskingeværer så på. Man havde følelsen af at vagterne ikke ville tøve et sekund med at skyde hvis fangerne skulle prøve at stikke af. Vores guide var en pige på 23 år der var født og opvokset i slummen. Vi spurgte hende om hun havde lyst til at flytte derfra, men det mente hun ikke da hun ikke kender en sjæl udenfor slummen. Alle venner og familie bor der. Hun virkede egentlig ikke ked af sit liv i slummen, hun sagde "I have accepted my destiny here and it's okay". Det var umiddelbart ikke det svar man regnede med, men egentlig var det ret fint, for de virkede faktisk trods alt til at have det godt sammen i slummen og det føltes som om alle kendte alle. På vej hjem i bilen så vi en masse bavianer der løb rundt på vejen, både store og små. Det var helt vildt at de bare rendte rundt udenfor bilen. Den afrikanske mand der kørte bilen grinede af at vi gik så meget amok over aber, det er jo hverdag for ham.

Til aftensmad fik vi noget brød der var stegt på panden med bønner og grøntsager og chili. Det var vildt lækkert!

Jeg tror vi skal bruge resten af aftenen på at læse bøger, høre løvernes konge musik (ja det gør vi) og ikke mindst ud og se stjerner!! Himlen er FOR VILD herovre!!!

Håber i har det godt derhjemme, jeg savner jer!

Hakuna Matata -Kys Katrine.