Profile
Blog
Photos
Videos
Sawadee khaaaaaa derhjemme og sawadee kha Thaibuddy (du er savnet)
Så er det blevet tid til sidste blog fra Krabi, Thailand, inden turen fortsætter til Australien. Ditte er tilbage i kolde Danmark og jeg har startet nyt eventyr, ''Annso-alene-i-verden-rejse''. Meeeen det er faktisk ikke så ringe endda. Pija har taget sig godt af mig, efter en tårevæddet afsked med Ditte og bliver jeg forkælet hele tiden. Hun ved at det gør mig glad, hvis hun laver Pad thai eller Chicken cashew, eller hvis jeg får det frugt som jeg så godt kan li - så ja hun er jo simpelthen bare hostmum no. 1. Ellers har jeg brugt ugen sammen med de andre frivillige, vi har bla. Spist masser af is (ups!), været i Ao-nang og spise kage (ups!) og ligge på stranden, hygget på vores stamsted Bluejuice og ellers bare nydt vejret og hinandens gode selskab. Så denne uge har faktisk været helt stille og rolig.
Pija har ikke været så meget hjemme, da hun har deltaget i Mohammeds fødselsdag som strækker sig over 5 dage. I søndags hvor det hele startede inviterede hun mig med, så jeg kunne se hvordan man fejrer Mohammeds fødselsdag på Thai-manér. Det var rigtig sjovt J Det var lige som en forlystelsespark derhjemme, dog kun med Muslimer og masser ad boder, hvor du kunne købe mad og et læks muslimsk outfit, hvis man nu er til det! Ellers har hun som sagt været der de sidste par dage og kun lige været hjemme og fodre mig med ris (igen, igen, igen). Jeg har spist ris nok for i år snart!
I denne sidste halvanden uge af mit ophold på skolen, har vi lavet rigtig mange hyggelige ting. Børnene har været overraskende søde og lærenemme i denne uge, så det har været rart at komme og undervise. Jeg har bl.a. lært dem om trekanter, cirkler og firkanter og derefter klippede vi alle tre salgs ud og tegnede ansigter. Derudover har vi også lavet sommerfugle. Jeg havde kopieret nogle skabeloner, som de skulle male og derefter sammensætte en sommerfugl. Dagen efter havde jeg nogle plakater med, som jeg brugte til at fortælle dem historien om hvordan larven bliver til en smuk og stor sommerfugl. De blev så ellevilde med larven, at vi lavede en kæmpe larve efterfølgende, som nu hænger i deres klasseværelse. I torsdags plejer vi som regel af laver alfabetet og tallene med dem og får at få dem til at lytte og skrive ned, havde jeg købt spiderman og batman klistermærker, så hver gang de havde lavet det rigtigt, fik de et klistermærke som belønning. Det faldt i god jord.
Har været rigtig glad for den nye skole, har fået meget mere ud af det og har også fundet ud af, at thailandske børn minder mest om aberne! ;) Lærerne har også været super gode, selvom det var været en udfordring at de ikke har kunnet snakke engelsk, men så lærer man lidt thai og lidt tegnesprog også går det alt sammen. Om ikke andet var Lhamphor skole en dejlig skole og jeg vil komme til at savne alle børnene.
Den sidste weekend har jeg selvfølgelig brugt på Phi Phi - jamen hvorfor ikke! Vi var 8 frivillige som tog derover og slappede af og festede om aftenen. Som vi plejer, at gøre når vi er på Phi Phi. Det var nu engang rart at komme hjem til hostmum og få lidt luksus
Mandag har været min sidste dag på skolen og jeg havde købt slik med til dem i denne anledning, (De spiser slik hver dag og hele tiden). Alle børnene lavede hver især en tegning til mig, som jeg kan tage med hjem til Danmark. Ellers havde vi bare en god dag sammen alle sammen, hvor vi legede og hyggede os. Til sidst fik jeg mit diplom af lærerne og så var det tid til at sige goodbye
Tirsdag havde jeg fri til at ordne resten af mine ting, såsom at pakke, få sagt farvel til mit thailandske liv (åh gud skyd mig, jeg elsker at være her), ud og spise med alle de andre frivillige og ikke mindst få givet hostmum Pija Momse en rigtig god afsked. MEN jeg har LOVET hende at komme tilbage.
Det var alt - vigtig viden ligegyldig info ;)
Men nu vil jeg altså sige farvel og tak for denne gang også vil jeg sige goddag og velkommen igen, I Australien.
/ Annso
- comments
Allan Kristiansen Hey Ann-So Dejligt alt går godt. Rigtig god tur til Australien og giv lige lyd fra dig når du er indkvarteret. Bare det var mig:-) Paps
Gitte Det lyder til du har den fedeste tur Fie - hvor er det fantastisk og hvor er jeg også en af dem der er godt misundelig :-) Forsat god tur med super oplevelser.. Knus fra Gitte & René