Profile
Blog
Photos
Videos
Sawadee kha derhjemme!
Vi kunne se at det var lidt for længe siden sidste opdatering af vores fantastiske rejse, så her får i lige lidt mere vigtig info - ligegyldig viden ;) haha (vores motto her på rejsen).
Nå men siden sidst har vi været på Koh Lanta, hvor vi troede vi skulle vælte os i buckets og cocktails, men det skulle vi så ikke alligevel. Det er nok mere end Ø for familier og kærestepar, så vi tog det heeeelt roligt og hyggede med god mad og nightmarket og gik tidligt i seng.:) Ja, hvem havde lige set den komme!
Den efterfølgende weekend stod på middag med alle de andre frivillige og en overnatning i Ao-nang, (det mest turistede sted af Krabi, hvor der er gode restauranter og barer og af respekt for vores elskede Pija, overnatter vi altid på hotel i Ao-nang i weekenderne, for ikke at komme bragende stang bacardi hjem om natten). Søndag var vi så en gruppe piger, fra vores team som tog på snorkletur. Her havde vi lejet en båd for en dag og kom rundt på hele 5 øer. Vandet var så klart og flot og det var så smukt under vandet, specielt nær Phi Phi øerne. Derudover tog vi også et smut forbi Maya Beach, hvor The Beach er blevet opdaget, men Leonardo var desværre taget hjem, øv! Annso endte dog en tur på hospitalet, da hun kom i kamp med et meget stort søpindsvin, men hun er OK igen J
Ellers har ugerne jo bare foregået på skolen, som sædvanlig. Op kl 6:30, blive hentet af bussen - arbejde på skolen til kl 12:15 også ellers lave hvad vi nu har lyst til. Vi har tit taget til Ao-nang og brugt nogle timer ved stranden ellers hjem og slappe af eller også ''ordnet'' nogle ting oppe i byen, som fx at spise på Swendsens Is. MUMS! Men ugerne for os, ligner så meget sig selv og rutinen er den samme hver dag, så der er ikke meget at fortælle på den front. Men så kom den forbandede fredag, hvor vi startede dagen på skolen som vi plejer og børnene var glade. Da vi så gik over på lærerværelset for at få en pause, kom vi tilbage og blev mødt af alle ungerne stående på hovedet nede i vores tasker. DE HAVDE STJÅLET TING FRA OS og WE DONT LIKE. Så vi lavede noget af en scene ude på skolen den dag, og lærerne stod endda bare og grinede af os og sagde: naughty childrens, naugthy childrens. Vi skal lige bande på at de er nogle slemme unger og vi fandt os ikke i den måde skolen har tacklet vores problem på, så vi stoppede samarbejdet med skolen med det samme, hvilket ikke faldt i så god jord hos lærerne. Som de så pænt gik og sagde bag ryggen på os, at vi jo bare var nogle dumme skandinaviske piger som gik og opfandt historier, om at børnene stjal fra os, til trods for at de selv har oplevet det. Fy for den da! Det skal dog lige siges, at vi før denne episode har brokket os over, at vi ikke fik lov til at lave så meget med børnene, som vi havde troet, fordi at de konstant sad og så tegnefilm og vi fik ikke det optimale ud af det. Men nu har vi altså skiftet skole til Lhamphor Skole, ikke så langt væk fra den anden og her er der noget mere at tage fat på, så det er vi jo kun glade for.
Så efter den episode følte vi for en tur til Phi Phi og slog tankerne et andet sted hen ved hjalp af god vin og buckets. Så her havde vi en dejlig weekend. Vi lejede et lille værelse, sammen med 3 andre piger fra vores team og samme aften var vi ude og spise med alle de andre frivillige som også var kommet til øen. Ellers blev weekenden bare brugt på stranden og i havet, og en kayak tur for de friske (Ditte).
Ellers var det tid til at vi skulle starte på vores nye skole, det var vi meget spændte på. Men man må sige, at der er meget mere at tage fat på, på denne skole og det er vi jo kun glade for. Læren kommer og går som det passer hende og børnene er mere problematiske på denne skole end på den anden, men det skal vi lave om på jo. Haha J Selvom de jo bare griner af os lige op i ansigtet, når vi bliver sure. Men alt i alt, er vi glade for denne skole. Vi har i denne foregående uge haft frugt-uge hvor vi har lært dem om frugterne og tegnet og malet. Næste uge står den på kropsdele, hvor de skal lære om de forskellige dele på kroppen.
Den efterfølgende weekend havde vi set MEGET frem til. Det var en ferie kun for os, som skulle foregå på eftertragtede Koh Phangan. Vi havde glædet os til en lille ferie, for os selv og jeg skal lige love for at der kom gang i den. Først lagde vi ud med, at den lille båd som vi sejlede med til Koh Samui, var ved at vælte flere gange, pga. overvægt i den ene side, vi troede flere gange vi skulle til at synke. Da vi så ankom til Koh Samui, lavede båden lige en titanic, alt lys gik ud og folk gik i panik. Drama Drama. Dog fik de ordnet båden og turen fortsatte videre til Koh Phangan. Her blev vi hentet af 2 motorcyklister, som skulle fragte os til Same Same. Det var også en tur, hvor vi fik sat livet lidt for meget på spil, de kører så ringe herovre. Så vi har ALDRIG sat livet så mange gange på spil på en dag, det var næsten lidt uhyggeligt! Nå men, vi fik tjekket ind på danske Same Same, som er eget af Christina og Heidi. 2 danske piger, som har købt hotellet og nu lever af at være bartendere. Vi blev taget god imod og fik en rugbrødsmad med frikadeller og 3 shots eller mere men det kan vi ikke huske, men det faldt i god jord. Dagene på Phangan er som de plejer at være, haha. Afslapning om dagen og fest om aftenen og her mener vi FEST! Lørdag var der Pirat-tema, så folk gik rundt med klapper for øjet og så smarte ud, søndag var der Mexikansk tema med Buffet, yummi yummi og mandag var der skandinavisk tema, hvor vi havde malet danske flad på kinderne. Alligevel spurgte folk, hvor vi var fra!!! Stive svenskere. Men så kom dagen hvor der var FULLMOON, vi købte fullmoon tøj, bestående af tøj i masser af selvlysende farver. Og ellers var det bare om at give den MAX gas. Der var live musik og folk festede helt vildt. Vi stopper her, for vi kan ikke huske resten ……… Jo vi var nede på stranden og danse også var det pludselig lyst!!!!!!!
Da vi kom sent hjem onsdag aften havde Pija lavet dejlig mad til os, ih hun er simpelthen bare en skattemus. Torsdag stod den på arbejde igen og sove tømmermænd ud. Fredag skulle vi ud på vores gamle skole og holde foredrag om vedligeholdelse af stranden, derefter tog vi alle i fælles bus til Ao-nang Beach og gjorde rent, dvs. samlede alle former for skrald op. Der blev simpelthen samlet 250 kg, så det var en stur stur dag! Om aftenen fejrede vi det med mondtly dinner, som bliver afholdt af Project Abroad 1 gang om måneden. Men ingen Changbar til os i denne weekend, vi har nemlig taget en alko-fri weekend, så bare rolig derhjemme vi vælter os ikke længere i buckets og cocktails, næ det gemmer vi til næste weekend, for vi er ved at være trængende.
Pija er stadig Pija og hun kan ikke være i et bedre selskab (synes vi selv). Hun kører os stadig i skole, til arrangementer, vasker vores tøj og laver vores yndlingsretter, ej men hun er simpelthen bare den bedste hostmum! Tirsdag skal vi dog jonglere med gryderne og lave mad til Pija og menuen skal bestå af: Kylling svøbt i bacon, kartoffel både med grøntsager i ovnen og tzasiki efterfulgt at pandekager med is, yummi yummi. Det skal nok blive godt
Denne uge står på strand strand strand også skal vi ud og spise på torsdag på vores ynglings italienske restaurant i Ao-nang og ja hvad weekenden bringer ved i jo nok selv, en ting er sikkert vi skal sige farvel til Ditte og det skal gøres på ægte Thai manér, også siger vi ikke mere! BUUUUUCCKKKETTTS…..
Men ellers har vi ikke mere vigtig info - ligegyldig viden tilbage, det var alt hvad vi kunne huske for denne gang! Ditte tager desværre hjem på søndag - så der starter Annso's palle - alene - i - verden - rejse.
Kan i ha det godt, vi vil smutte ud i den dejlige sol og de 40+.
- De to FULLMOON piger.
- comments