Profile
Blog
Photos
Videos
Foerste melding fra Nicaragua!
Vi er nu paa 8. dagen af vores rejse og er efterhaanden kommet over det vaerste jetlag, samt det obligatoriske maveboevl. Rejsen herned gik ganske fint, lidt daarlig kommunikation i Kastrup tvang os dog til en overnatning i Heathrows ankomsthal, men ja, med soveposen under armen var det intet problem. Efter en hurtig nat i Managua, Nicaraguas hovedstad, som efter sigende ikke er den mest behagelige by, skyndte vi os videre til Leon, som ligger Nordoest for Managua. Leon tog virkelig godt imod os med sine 33 grader og vi indlogerede os paa et hostel, Bigfoot, som var hjemsted for adskillige backpackere. Generelt et rigtig fint sted, ganske fine og billige dorms og en rigtig hyggelig atmosfaere. Her stoedte vi en flok surferdudes fra Wales, som overtalte os til at tage med dem paa Volcano Boarding den foelgende dag. Volcano Boarding er egentlig blot at kaelke ned ad en vulkan, men da skraaningen er ca. 41 grader stejl, var jeg temmelig skraemt. Vi koerte gennem Nicaraguas bjerge og endte ved en sort vulkan, Cerro Negro, som grundet vinden, bestod af ganske smaa vulkansten paa oestsiden og derfor var det muligt at boarde ned ad denne side. Udsigten var fantastisk! Vi hikede op ad vulkanen med vores boards paa ryggen - hjemmelavede af en traeplade, to trin til foedderne og et haandtag, meget primitivt, men ganske funktionelt. Vores guide fortalte fine og beroligende beretninger, samt at rekordhastighed kun befandt sig paa en 78 km/t - wow. Det var en ret skraemmende udsigt, men ja, har man sagt A maa man jo ogsaa sige B! Pigen, der boardede foer mig, styrtede ret slemt og floej ca meter igennem luften, og vi troede faktisk at hun virkelig havde slaaet sin rygrad slemt, da hun landede direkte paa ryggen og havde kraftige smerter i laenden. Saa der blev sendt bud efter en ambulance, mens Marie, resten af gruppen og jeg forsigtigt toeffede nedad vulkanen med 2 km/t. Det viste sig, at pigen var sluppet heldigt afsted med blot nogle forstraekninger. Saa ja, vi sprang naivt ud i noget pjat, men heldigvis gik alting alligevel og vi fik verdens smukkeste solnedgang med i bagagen. Aftenen stod paa kortspil, mojitos og hygge med de andre backpacker - der var en del virkelige sjove og rare typer imellem! Efter en 4 dage i Leon, hvor vi tog til stranden og skoldede vores blege hud, slappede af i haengekoejerne og proevede at vaenne os til varme og omvendingen af doegnet, drog vi videre mod La Mariposa, hvor vi er nu. La Mariposa er en organisation, som baade arrangerer homestays (hvor man bor hos en lokal familie) og frivilligt arbejde. Derudover er det ogsaa en smukt beliggende spansk skole - generelt et rigtig fint sted. Vi bor hos en skaeg aeldre dame, Greragoria (eller noget i den stil!), hendes mand (som vi indtil videre kun har set foran tv'et) og hendes datter Kinama. Hendes to boerneboern er ogsaa i huset i loebet af dagen, mens hendes anden datter arbejder. Det er et fint sted, vi har en seng og en lampe og toiletspanden fungere ganske godt. Det bliver ved med at komme bag paa mig, hvor forskellige liv der leves i henholdsvis Nicaragua og Danmark og ja, til tider, er det ikke kun "laererigt og berigende" at bo lokalt. Eksempelvis naar hanen aldrig stopper med sit galeri, naar den vilde techno-julemusik starter kl 5 om morgenen og naar aftensmaden endnu en gang bestaar af boenner. Men alt i alt, er det virkelig en god oplevelse. Alle i landsbyen er soede og imoedekommende og der er intet Greragoria heller vil, end at vi er glade. Om morgenen har jeg spansk undervisning - det er fedt at komme i gang igen og selvom sproget virker ret langt vaek for mig, kan jeg maerke at det hurtigt kommer igen med hjaelp fra mine soede laerere Raguel og Jeni. Om eftermiddagen skal jeg arbejde som frivillig paa en naerliggende skole og mest bare laese, tegne og lege med boernene, saa laereren kan hjaelpe smaa grupper ad gangen. Der er maaske en 30-40 boern og ja, 1 laerer og saa mig. Det virker som et godt sted og ja, jeg faar virkelig snakket noget spansk - dvs. jeg forsoeger og boernene ler. I dag var min foerste dag, saa jeg er stadig ret spaendt paa projektet og min rolle i det. For Marie vender dagen omvendt - hun skal arbejde i en slags vuggestue om morgenen og saa have undervisning om eftermiddagen. Folk her er generelt en del aeldre, men soede. Indtil videre regner vi med at blive her 2-4 uger, baade for at komme ordentligt ind I vores projekter, men ogsaa for at naa at laere en masse spansk. Landsbyen er meget lille og isoleret, men ogsaa smuk og rolig (undtagen om natten!). Dette skulle egentlig bare have vaeret en indledende update, men ja, jeg blev vidst revet med! Det er lidt umuligt at uploade billeder lige nu, men jeg glaeder mig til det er muligt at vise lidt af vores rejse frem! Haaber alt er vel i Danmark, Hasta la vista!
- comments
Leif Hej begge Det lyder s'gu da rigtig godt. Og rigtig fornuftigt lige at starte rejsen med at drøne ned ad en vulkanside på en spånplade med 70 km i timen - det må være noget med kapaciteten i den kvindelige hjerne! Eller at ordet fornuft tilhører en vesteuropæisk virkelighed. Lyder spændende med jeres jobs og noget spansk - det med haner, bønner og toiletspand er det vi her i landet kalder "autentisk". Netop det vi leder efter når vi rejser. Måske glemmer vi lidt at der er lyd på hanerne, lugte på toiletspanden og bønner ikke er vildt spændende. Kan I nyde det. Fedt at høre fra jer. Leif