Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle!
Foerst og fremmest glaedelig jul og godt nytaar! Vi haaber at julefreden, anden og bordbomberne har saenket sig godt over jer alle. Man kan isaer komme til at savne Danmark, familie og venner, naar man ved, at det nu er jul, ferie, fest og hygge derhjemme. Men saa er det jo godt at livet i Nicaragua er ganske fedt og fantastisk!:)
Ja, opdateringerne paa bloggen er der vist et stykke imellem, og naar baade Leif og Keld (faedrene) stikker til os, maa vi hellere - og med glaede - have gang i skriveriet! Siden sidst er der sket en del. Vi landede, som tidligere skrevet, paa Little Corn Island nogle dage foer jul og paabegyndte vores PADI-course hos DIVE Little Corn (et virkelig hyggeligt og godt sted!). Vi er begge blevet fuldstaendig bidt af undervandslivet - saa smukt, roligt og bare helt vildt storslaaet, maerkvaerdigt og anderledes. Lidt efter lidt blev vi bekendte med udstyr, teknik osv., og blev torsdag, d. 23. paa 18 meter til to faerdiguddannede Open Water Divers. Et af vores stoerste problemer var faktisk, at lade vaere med at grine og smile under overfladen, da vi paa den maade lukker vand ind i vores dykkermasker, som saa skal toemmes, saltvand i oejnene osv. Og det var svaert - for sjovt var det og fjollet ser man altsaa ud i alt det udstyr!
Juleaftensdag stod paa endnu et dyk efterfulgt afslapning, kortspil og saa gavesession, middag og fest. Marie og jeg fyrede lidt forskelligt julepynt i haaret (billeder kommer senere), udvekslede fjollede gaver og spiste en laekker hummer/seafood-middag med to nye venner - svenske Maja og canadiske Shon. Rigtig hyggeligt! Derefter moedtes hele oen paa Tranquilo-baren og dansede til den lyse morgen!:)
Efter en dejlig jul forlod vi d. 26. december Corn Islands og drog mod Isla de Omotepe. En oe i Lago de Nicaragua bestaaende af to vulkaner - saa flot og storslaaet (Soeg eventuelt paa Google, det er flot). Vi indlogerede os og moedte hurtigt en flok gode mennesker, som skulle bestige Volcán de Concepción (den stoerste af de to vulkaner) og vi besluttede at tage med. Hvad vi ikke helt vidste var, at Concepción faktisk er den stejleste og haardeste vulkan i hele Nicaragua - et 12-timers hike! Vi tog afsted 5.30 om morgenen og var hjemme igen ved 18-tiden. Wow! Og ja, det var SINDSSYGT haardt! Hoejderne var vilde og pludselige, terraenet var taet og det gik bare op-op-opad. Da vi naaede op over traegraensen maatte vi ned paa alle fire og kravle i flere timer, da klippestykket var saa stejlt og vinden haard. Men udsigten undervejs var saa smuk - vi foelte naesten, at vi sad paa toppen af verden - eller Nicaragua i hvert fald! Det var virkelig en stor naturoplevelse, som kun blev endnu bedre af en masse sved og mange vabler! Det er blevet bedre nu, men de efterfoelgende dage foelte vi os saa gamle og klodsede, da vores smerteskrigende laarmuskler paabod os at gaa baglaens op ad trapper og knibe en taare, hver gang man satte eller rejste sig fra stole, hangekoejer, toiletbraedder. Man ja, vi foelte os godt nok ogsaa seje!:)
Vi rejste derefter om paa den anden side af oen til Hacienda Merida, en dejligt oede sted, hvor madrasserne var rigtige madrasser og toiletterne kunne skylle ud! Her var vi sammen med et mix af amerikanere, canadiere og tyskere - 2 af hver - de samme folk, som vi havde besteget vulkanen med. En rigtig hyggelig flok! Vi tog paa endnu en tur - lejede kajaker og begav os ud paa den store soe og ind ad forskellige vandloeb. Jeg foelte mig virkelig lille, som jeg sad dér og padlede i en kaempe soe med to kaempe vulkaner paa hver side! Vi for selvfoelgelig vild i vandloebene og endte med at padle forvirrede rundt i sump- og flodomraader i en del timer! Saa endnu en gang fik vi lidt mere sved paa panden end vi havde forventet og endnu en gang endte det godt - vi fandt hjem i godt humoer, takket vaere samtlige sange fra Friskole-sangbogen, som blev skraalet for fuld udblaesning ud over soen. (Efterfoelgende blev vi omtalt som "The Singing Danish Girls"!). Efter nogle virkelig gode dage paa Omotepe tog vi videre sydpaa til San Juan del Sur - et perfekt sted til nytaarsfest! Her er sol, strand, varme - og en pokkers masse turister og barer. Vores foerste reaktion, da vi stod af den proppede chickenbus var: "Hvor blev Nicaragua af?". Kontrasten mellem Omotepe og San Juan er kaempe, men det kraever nu ikke meget energi at omstille sig til det her ogsaa - strandene er hvide og smukke og vandet er perfekt! Vi indlogerede os paa et fint hostal, Casa Oro, og da klokken igaar slog 24 i Danmark (klokken 17 i Nicaragua) , var vi paa stranden med 2 styks Nica Libre (rom, cola og lime), og saa solnedgang mens vi hoppede i Stillehavet, da vi ikke kunne springe ned fra stole! Vi taenkte i hvert fald paa DK, Dronningen og soens folk!:)
Vi fejrede nytaaret i den nicaraguanske tidszone med endnu en laekker middag - hummer, blaeksprutte, alskens gode sager fra havet - god vin og godt selskab. Desvaerre blev Marie syg og fik det saa skidt, at hun maatte puttes i sin seng paa hostalet. Rigtig traels for hende, men heldigvis er hun allerede paa toppen igen i dag. Jeg fejrede nytaaret med to soede, koebenhavnske piger og sprang i boelgerne under stjerner og fyrvaerkeri, da 2011 begyndte - skoent! (Men Marie manglede godt nok, saa derfor tager vi revanche og holder vi nytaar igen d. 3. januar, hvor vi har soerget for udklaedning og bordbomber!)
I dag har vi saa bare slappet af og er parate til imorgen, hvor vi rejser til Costa Rica. Vi glaeder os til at opleve endnu mere og Costa Rica lyder spaendende og anderledes, men det er nu ogsaa vemodigt at skulle forlade Nicaragua. Efter de sidste 6 uger, her i Nica, har vi virkelig forelsket os i landet og dets varme og venlige befolkning, som har passet godt paa os!
Det var det hele for nu - vi vender staerkt tilbage inden laenge!:)
Hasta luego, amigos - (endnu en gang) solskin og varme hilsner herfra,
Marie og Anna
- comments
Leif Lyder s'gu godt tøser. Og husk: man er først rigtig dykker når man har bidt en haj! Godt at I nyder det hele og at I stadig har plads til mere. Og gå nu lidt stille til rommen - man kan blive dårlig af den! Nyd det fortsat. leif