Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner. Her kommer den sidste opdatering fra New Zealand før vi begiver os videre til Thailand, som vi glæder os rigtig meget til! Det er der specielt én bestemt grund til; efteråret har nemlig i meget høj grad meldt sig her og i Queenstown, som vi forlod for et par dage siden til fordel for Kaikoura. Vi rejste jo fra nord til syd og var forberedte på, at det sikkert blev koldere jo længere sydpå vi kom, men her den sidste uge har det været meget koldt, så vi ser frem til Thailands sol og varme. Som I måske ved, ligger vores studiecenter i Thailand på Koh Samui, som i den seneste tid har været meget oversvømmet af regnen, der er gået helt amok. Vi har været meget opmærksomme på, hvad der foregik der og tænkt meget på, om vi overhovedet kom af sted, men den sidste melding fra DSC's Thailand-hold (der er der nu) lyder på højt solskin, strandvejr og kun enkelte vandpytter tilbage. Så vi håber, at det holder og det stadig går den rigtige vej, når vi skal af sted. Nå, nok om Thailand. New Zealand har været et helt vildt fantastisk land at besøge og jeg kan slet ikke forstå, at vi allerede har været af sted i to måneder. Jeg kunne godt bruge to mere her, tror jeg. Der er mange steder og mange byer, jeg godt kunne bruge mere tid i. Men ak, vi må videre.
Torsdag den 31. marts var vi 14 af tøserne (og Jimmy), som skulle på tur til Skipper's Grand Canyon, som vidst nok skulle være New Zealands svar på USA's "Grand Canyon". Her stod den på mange flotte udsigtssteder, jetboating i dalen under gamle bungy-broer, som vi selvfølgelig fandt meget fascinerende, et gammelt guldgravermuseum (inklusiv guldgravning, som dog ikke var den store succes - men sjovt var det!), en kortere "vandretur" og et besøg i en gammel landsby, som vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle lave i. Bagefter tog vores guide os med til Arrowtown, som er en lille hyggelig by udenfor Queenstown, hvor vi spiste is og gik lidt rundt og kiggede. Alt i alt havde vi en utrolig hyggelig dag. Det var ikke sindssygt sjovt og ekstremt, som vi jo godt kan lide det, men vi hyggede os utrolig meget og det var dejligt med en forholdsvis rolig dag. Fredag den 1. april stod den på sjov og ballade igen. Her havde næsten hele holdet meldt sig til Shotover Canyon Swing, som er en MEGET stor gynge - verdens højeste (109 meter med 60 meters frit fald). Man bliver spundet fast i en sele og så kan man ellers selv finde på sjove måder at hoppe ud fra klippen på. Det var utrolig sjovt i forhold til bungyjump, hvor man det meste af tiden bare er utrolig bange - i hvert fald første gang. Jeg valgte at hoppe fra Canyon Swing to gange fordi andet hop næsten er gratis - første gang sprang jeg på hovedet sammen med Marianne og anden gang hoppede jeg selv - denne gang baglæns. Fedt! Aftenen gik, som tit, med film og tøseaften. Lørdag aften havde festudvalget arrangeret "hyttecrawl" (vi bor i tre forskellige hytter), hvor vi efter fælles aftensmad og grill skulle rundt i de forskellige hytter, som hver især havde fundet på et tema (hhv. lummer jul, cirkus og pirat). Det blev til en virkelig fed aften!
Søndag den 2. april var vores sidste "extreme"-dag i Queenstown, hvor vi, med tømmermænd, tog de små gondoler op 400 meter over byen for at springe vores sidste bungyjump - The Ledge. Som de forrige gange, var det rigtig fedt og denne her var specielt sjov, da man ikke var bundet sammen i benene, og derfor kunne løbe ud og lade sig falde de 47 meter - fedt! (Undskyld mor, jeg er færdig nu).
De sidste dage i Queenstown gik langsomt, fordi vi ikke har flere penge og derfor ikke rigtig kan lave flere ting - ALT koster penge hernede. Så tiden går med film, hygge, pakning, oprydning - og ja, en lille fest engang imellem. Tirsdag den 5. april var der to af pigerne, der havde fødselsdag, så der var arrangeret kæmpe, rigtig lækker brunch til hele bundet om formiddagen og Ice Bar og bytur om aftenen. Ice Bar er en bar i Queenstown, hvor der er minus 5 grader hele tiden og ALT er lavet af is - også møblerne. Det er et meget underligt koncept, men utrolig sjovt at prøve - dog ikke noget, jeg ville gøre igen lige foreløbigt. Men pigerne blev fejret med manér og det er det vigtigste! Onsdag gik med en masse praktiske ting, såsom at sende ting hjem, pakke og så videre, før vi torsdag begav på vores hidtil længste bustur: 10 timer til Kaikoura.
Kaikoura er en lille havneby, som lever af turister der, som os, skal på hvalsafari og ud og svømme med delfiner. Vores hvaltur fredag den 8. april blev desværre aflyst på grund af vejret, men vi kom heldigvis af sted lørdag i stedet for. Det var ret sjovt at se hvaler - vi så to kaskelothvaler og en masse delfiner - selvom det tog lang tid, før de kom til overfladen. Vi sejlede nok rundt i cirka en time, før man kunne opfange dem på deres sensor-dimser. Det var en spændende, men lidt kedelig tur. Det var vores delfintur dog slet ikke! Det var utrolig sjovt og helt fantastisk at prøve. Vi svømmede med vilde delfiner lidt ud fra Kaikoura i utrolig koldt vand, men det betød ikke så meget. Det er ikke kulden man tænker på, når der svømmer en delfin rundt om én. Helt vildt - og det var næsten søsygen værd!
I dag, søndag, er det vores sidste dag her i dejlige New Zealand. Det er en ret underlig følelse, man sidder med nu, hvor vi har været her i omkring to måneder, som er gået utroligt hurtigt. Det har været helt fantastisk, men jeg er nu også glad for at jeg har valgt at rejse videre til Thailand nu. Jeg føler lidt, jeg nu har jeg set og oplevet, hvad jeg skulle her og jeg vil egentlig gerne videre, så …
Goodbye New Zealand. Hello Thailand!
- comments