Profile
Blog
Photos
Videos
Yes i know, det er meget lang tid siden jeg har opdateret her på bloggen! Tiden går bare så hurtigt, og så vil jeg lige undskylde mig med tekniske problemer - en død computer! Nu har jeg investeret i en iPad, så problemet skulle være løst.
Jeg har det rigtig godt hernede. Det er blevet rigtig meget hverdag, på en god måde, og det er rigtig rart at have følelsen af at have et rigtigt "hjem" hernede.
Hverdagene går med undervisning. I mine første 7 uger undrviste vi børn om morgenen i et par timer, og munke om efter middagen en time eller to. Børnene er fantastisk søde og FYLDT med energi, og som tiden er gået er jeg begyndt at kende dem rimelig godt, hvilket tydeligt kan mærkes - de er bestemt ikke generte mere, og kan sagtens finde på at komme til vores hus uden for undervisningen for at spille computer eller se hvad vi laver. Munkene er utroligt søde at undervise. De skulle også se os nogle gange før de begyndte at løsne lidt op, og svare hvis vi spurgte dem om noget. Men de fleste er dem er meget villige til at lære, og det gør det bare så meget nemmere at undrvise.
I denne uge har vi den føste english camp. Vi underviser 50 munke i alderen 13-20 i tre timer om dagen på et tempel tæt ved vores hus. Der er en masse nye ansigter, og den første dag, var de fleste af munkene meget generte, men jeg håber det bliver bedre de næste dage.
I næste uge laver vi en english Camp for børn i en Hill tribe village i bjernene omkring chiang Mai. De har eftersigende hverken rindende vand eller electricitet, så det bliver lidt spændende at se hvordan det foregår, men jeg glæder mig ret meget.
Ellers bruger vi hverdagene på korte besøg til chiang Mai, planlægning af undervisning, ser lost, swimmingpool, spiller spil, sover eller ja anything.
I weekenderne laver vi så vidt muligt noget der ikke er muligt i hverdagene. En af aftnerne tager vi som regel i byen, og de andre aftener er vi bare inde i chiang Mai for at spise, få en drink, spille pool eller gå på marked. For en måneds tid siden tog mig og en af de andre voluntører til Huan Hin. Det er den nærmeste strandby til chiang Mai - 13 timer i bus hver vej. Det var dog det værd for at ligge på stranden i tre dage. Vi tog natbussen, og den var overraskende komfortabel, så vi sov mere end et par timer. Sidste weekend lejede vi scootere, og kørte rundt i området omkring vores hus - det var fantastisk flot, og det var fedt at kunne komme steder, som man ikke lige kommer som turist. Efter det kørte vi ud til et hot spring, og derfra videre til et vandfald i bjergene, hvor vi kunne svømme, cliff jumpe og slide ned af klipperne. Det var vildt sjovt. Scooterne skulle afleveres inde i chiang Mai, så derefter tog vi på sunday market - hvor jeg efterhånden har været lidt for mange gange. Her fik vi den fantastiske ide at vi da skulle sprøge at spise et deep fried insekt.
Først gik jeg med til at spise en græshoppe. Jeg havde hørt at de skulle være crispy hele vejen i gennem. Ja jeg ved det lyder ulækkert. Men alligevel ender det med at vi allesammen spiser en kakerlak, en KÆMPE kakerlak. Længere end min langefinger. OG selvfølgelig har vi masser af billeder som bevis.
Det er mega ulækkert, men jeg tror mest fordi jeg vidste hvad det var, for smagen var egentlig ikke slem, det smagte mest bare af bbq chips.
På fredag kommer der endnu tre voluntører her ned, hvilket vil sige at vi er en 10-11 stykker + internships. Mine medvoluntører er rigtig søde, og det er underligt når nogle rejser. I denne weekend holder vi også haloweenfest. Der er overtal af amerikanere og englændere, så vi holder fast i traditioner og fejrer haloween, men det synes jeg nu er rigtig sjovt. Det er bare lge med at finde et kostume.
Jeg sidder på Starbucks inde i chiang Mai, men nu vil jeg videre og købe ind, inden jeg tager hjem. Har lige købt løbesko, for i morgen skal jeg ud og løbe for første gang, hvilket bliver nødt til at være ret tidligt om morgenen medmindre vi vil steges. Regntiden er slut, og det kan tydeligt mærkes. Blå himmel og +30 de fleste dage. Hothothot, men jeg ved godt at jeg ikke skal brokke mig.
Håber alle har det rigtig godt. Jeg savner dk, familie og venner, men har det super godt hernede.
Ps. Jeg skal nok lade være med at vente halvanden måned med at opdatere igen. :-)
- comments