Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg endelig fremme i Doi Saket, hvor jeg skal bo det næste lange stykke tid.
Efter togtur og 3 x flyvninger, er jeg efter 30 timer på farten ret glad for at ligge på min seng og skrive blogindlæg. Indtil videre har jeg mit eget værelse, selvom der er plads til en til. Huset er ret stort, og har både store værelser og gode fællesområder, og ligger (eftersigende) 2 min. fra en pool :-) Dog skal man lige vænne sig til, at der kan komme et lille firben ud, hvis man åbner en køkkenlåge. Jim, som er koordinator har taget rigtig godt imod, og bor også her i huset. I morgen skal vi spise frokost med en af hendes venner, og rundt og se byen hvor jeg bor. Om eftermiddagen er der Thai og -kulturundervisning. Jeg skal vist starte ud allerede tirsdag med at undervise, og fordi skoleleverne pt er ved at blive forberedt til en prøve 20. sep. starter jeg med at undervise munke, hvilket jeg glæder mig ret meget til!
Det er vis alt jeg kan finde på at skrive lige nu - der er heller ikke gået meget mere end nogle timer siden jeg ankom.
- comments