Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist endelig tid til at skrive lidt af det jeg mangler fra min tur :)
Lørdag stod alle pigerne fra sleepover og jeg op ved 8. tiden. Vi fik pandekager og toast. Da alle var taget hjem spillede Margie, Emily, Campbell og jeg articulate. De voksne vandt stort .. Efter et hurtigt bad, tog vi alle fem afsted til noget der hedder TMT Rally. Det er en dag hvert år, hvor alle Joeys, Cups og Scout render rundt til baser som Venturerne og Roverne har. Jeg var ved en af de to baser som vores venturergruppe havde. Min base var "A-frame-race", som er et stort A lavet af træpæle. Der sidder seks snore bundet på (fire i toppen og et i hver side). Det gælder så om at få rammen til at "gå" ved at hive et "ben" op og så rykke det fremad. Det var virkelig sjovt med at de små børn som havde MEGET svært ved det. Vi ville lige selv så hvor hurtige vi var - 1 minut og 31 sekunder, hvor de andre små havde taget 6 minutter + .. :D Det sidste ved rallyet var at alle de deltagene børn skulle trække i "krydstov" imens venturerne kastede vandballoner på dem :D!! Det var virkelig sjovt d; Da vi kom hjem, sad jeg lidt ved computeren og pakkede så til vores tur til Maleny søndag/mandag. Gik i seng ved nitiden.
Søndag stod vi kvart over fem ... Vi skulle til solopgang med spejderne på et lille bjerg. Ork det var tidligt, men da vi kom derop var det faktisk hyggeligt nok. Og som jeg efterhånden havde gjort flere gange dernede, skulle jeg holde spejdernes verdensflag. Ved cirka otte-tiden kørte vi hjem. Vi ville køre klokken 9, men kom afsted halv ti. Det var nu også fint nok. Vi kørte i noget tid, kiggede på udsigter, var på markeder og en tur i et stykke regnskov. Derinde så vi en masse fugle, træer, planter og padmellons (lille kænguru - ingen idé om stavningen..) De var virkelig søde!! Da vi kom hjem til hotellet lavede vi mad. Efter maden spillede vi en omgang Settlers, hvor Campbell vandt. Så gik jeg ellers i seng.
Mandag stod vi op klokken 8, spiste morgenmad og pakkede tingene sammen. Efter et bad, var jeg også klar til at køre igen. Vi kørte til en anden regnskov i Maleny, og gik derinde i omkring 2,5 timer. Det var ny meget hyggeligt. Til frokost, stoppede vi ved en legeplads og spiste. Derefter gik vi rundt i nogen butikker og så et marked eller to og så gik turen hjem mod Brisbane og Iona Terrace.
Tirsdag stod på skole igen. Havde mit kamera med i skole og tog lidt billeder. Sagde farvel til de lærerer jeg ikke skulle have mere. Efter skole spiste vi og så gik jeg rundt i huset og tog billeder. Så smart som jeg nu er, tabte jeg mit tændte kamera med linsen ude, så nu siger linsen en MEGET sær lyd ..:( Men jeg overlever. Nabopigen og hendes mor kom over sammen med deres to hunde og vi gik hen i parken for at lege lidt med dem. Da vi kom hjem, spillede jeg Zoo Tycoon og viste det til Margie og Cathy. Det er nu et godt spil! Efter aftensmaden som betod af fisk, grøntsager og kartofler, spillede Emily, Margie og jeg settlers. Emily vandt.
Onsdag var sidste dag i skolen. Det var en smule trist, men også dejligt. Savner godt nok nogen af de skøre Aussie's fra skolen .. Sagde farvel til lærerne og til nogen af de andre. Dog ikke alle fra klasserne .. Efter skole malede jeg lidt i min kunstbog og begyndte derefter at pakke min kuffert. Hårdt arbejde, men det hele kom i. Vægten derhjemme sagde cirka 18 kilo, så det passede fint :) Til aften skulle alle de danske spejdere og deres familier til samling. Da vi var derhenne snakkede vi lidt her og der, men fik også 3 spejdermærker, en pin og et "diplom". Det var fedt :) Sidste "rigtige" da i Australien?:(
Torsdag skulle vi alle mødes i lufthavnen klokken 9.15, så stod op klokken 7, for at gå i bad, pakke det aller sidste, spise og så køre til lufthavnen. Trist at lukke døren til mit værelse for aller sidste gang! Vi fik pandekager til morgenmad, og efter morgenmaden kom de pludselig med gaver. Margie havde købt en fødselsdagsgave (fødslesdag om 11 dage der) og skrevet et kort til mig. The Hunger Games af Susanne Collins - håber den er god :) JEg sagde farvel til Campbell, for han skulle ikke med til lufthavnen, da han skulle arbejde og til Cathy fordi hun skulle i skole. Vi kørte til lufthavnen og der snakkede vi lidt på kryds og tværs. Tiden løb fra os, men vi nåede flyet, selvom det var på final call ..! Turene i flyene var behagelige, men lange selvom man havde masser af film, musik og spil på en skærm foran sig i flyene. Kom til Abu Dhabi klokken 21.36 dansk tid. Flyet til Milano gik helt fint.
Fredag var stadig i fly. Da vi kom til Milano, skiftede vi fly (efter lidt tumult med ekstra tøj på, pga. overvægt og sådan, men det gik). Vi fløj med SAS, hvilket er nogen HELT HELT andet end Etihad Airways. Men heldigvis var turen "kun" 2,5 timer. Vi ankom til København Lufthavn, og gik til bagage udlevering, hvor vi skulle have vores kufferter. Vi sagde farvel til de 5 som ikke skulle til Billund, og gik derfter til terminalen. Da vi kom derover skulle vi tjekke vores bagage ind, hvor jeg så opdagede jeg ikke kunne finde mit pas, boardingpas og billet.. Jeg har åbenbart tabt/forlagt et sted i bagagehallen, men tror heldigvis det er fundet og indleveret til KBH hittegodskontor. Håber det er på vej til mig!! Men fik et nyt boardingpas, fordi de andre havde reservationsnummeret og jeg havde ID. Så vi kom med flyet, men det var på et hængede hår .. I security blev alting gennemsøgt, meget bedre end alle andre lufthavne vi havde været i. Så vi blev meget forsinkede der, oveni det tid vi havde brugt på mig og mit pas og det. Så vi måtte løbe hen til vores gate, men heldigvis nåede vi flyet. Vi ankom til Billund, fik vores bagage, og gik så ud til vores ventende familier. Min søster Louise og min mor stod og ventede med dannebrogflag og smil. Da jeg kom ud, begyndte min mor selvfølgelig at græde. Hun er en smule pylret nogengange d;.. :) Vi kom hen til bilen, hvro der ventede mælk, frugt, rugbrød med stryhns familiepostej til mig :D MUMS!!!
Hjem, kære hjem!
-Anna Broch.
- comments


