Profile
Blog
Photos
Videos
Et par dage siden sidste opdatering ..
Fredag var der planlagt en hike op ad et bjerg, med efterfølgende barbeque. Vi stod op, spiste morgenmad og pakkede taskerne vi skulle have med til turen, til når vi skulle spise. Vi mødtres med Lis, Anna og Joe ved foden af bjerget og begyndte at gå. Det første lange stykke tid gik det bare lige ud, og kun lidt op, men så blev det ellers hårdt ..! Men vi kom da op efter cirka en times vandring, men så skulle vi jo lige ned igen... Men det var en hurtig tur, indtil vi besluttede at hoppe af stien og kravle ned af Simpsons Falls (Det vandfald er næsten udtørret, når det ikke regner). Vi kom frem til barbequepladsen efter cirka 45 minutters vandring nedad.
Da vi kom frem, begyndte vi at tænde bål i sådan en kasse, de kalder en "barbeque"? Det gik fint, og snart havde vi steget gode bøffer, skåret salat og ristet brød :D Mums, det smagte godt!(: Da vi havde spist spillede de andre lige et par spil petanque og så gik turen hjemad, i bil :)
Da vi kom hjem, spillede Margie, Cathy og jeg en omgang Settlers - Margie vandt .. - og så lavede vi lidt aftensmad, selvom klokken efterhånden var blevet halv otte. Men fordi vi havde spist bbq til middag, fik vi "bare" brød og grøntsager til aften. Men det var fint nok - jeg kunne da i det mindste lide det .. (:
Lørdag skulle vi en en park der hedder "Thunderbird Parc", som er en park med forhindringsbaner oppe i træerne!:D Cathy, Margie, Emily, Jaeenine, Jessica, Kate, Michelle og jeg kørte og ankom til parken efter cirka en halv times kørsel. Vi fik nogle meeeget flotte heldragter og seler med karabinhager og en "pully"(to hjul, i en mekaniske, så man kan hænge sig i et red fra den, og glide ned af en stålwire) i, på. Det var sååååeh flotte til os alle sammen - men faktisk meget komfortable :) De havde tre forskellige farver - Grøn, Rød, Sort - og det siger vel sig selv hvad rækkefølgen er? To af hver farve, og vi startede alle sammen på Grøn Bane. Den var ikke specielt udfordrende, men det var meget fint, for man lærte at kende udstyret ordentligt, selvom det var meget simpelt at bruge. "Spænd en karabinhage på, spænd den anden karabinhage på - gå over forhindringen. Spænd en karabinhage på, spænd den anden karabinhage på" og sådan gik det hele vejen igennem, undtagen når man skulle bruge "pullyen". Men det var også nemt - "karabinhage, karabinhage, pully - kør!" ;)
Da alle var igennem Grøn Bane, gik vi videre til Rød Bane, som var lidt mere udfordrende, men ikke svær overhovedet - men stadig rigtig fedt!:D Da alle var igennem dem, gik vi tilbage til "basen" og spiste middagsmad. Alle var færdige med at spise, og vi delte os, for at Cathy og Emily kunne tage Grøn Bane 2 og vi seks andre kunne tage Rød Bane 2. Efter turen gennem Rød Bane 2 var færdig, delte vi os igen, for at de to voksne og de fire teenagere kunne tage Sort Bane, og de to "små" kunne tage en af de andre igen, eller se på vi andre tog Sort Bane, for de var ikke helt høje nok til at tage den. Sort Bane var helt klart en udfordring, men heeeelt vildt sjov!:D Og hård! Dog stadig, heelt vildt fed!:D Da vi "endelig" var færdig med Sort Bane, tog vi Rød Bane , som gik tilbage til basen, og afleverede vores dragter og seler. Og kørte så hjem. Da vi kom hjem, fik vi toastbrød med tomatsauce og grøntsager til aften. (Eller, de andre fik "Bruchetta" og jeg fik toast..) Alle var trætte efter dagen, og vi gik i seng ved halv nitiden.
Søndag var der ikke planlagt noget specielt og efter dagen i Tunderbird Parc var det egentlig også meget rart. Så da jeg stod op, gik jeg ud og spiste morgenmad og gik derefter ind på værelset og ryddede op. Ikke at der var specielt meget, men der var da lige et par ting eller to .. ;) Ved middagstid cirka flyttede Margie og jeg rundt i spilleskabet og fandt et spil skak inde bagved i gemmerne. Margie havde aldrig spillet/lært skak, så jeg lærte hende reglerne og vi spillede et spil. Det var meget "sjovt", selvom hun tænkte riiiiiiiiigtig længe over hvert eeeeeeeeeeneste træk .. Da klokken blev kvart i to, blev Margie og jeg kørt til "Venturer basen", fordi venturerne skulle planlægge det næste halve år. Det var dødkedeligt for mig, så efter 1 time cirka ringede jeg til Emily og spurgte om hun ville hente mig - hvilket hun godt ville, men at der ville gå mindst en time for hun kunne, for Campbell havde taget billen og kørt på lossepladsen med noget gammelt træ. Så jeg måtte vente 1 time og 20 minutter før jeg blev hentet. Men jeg kom da hjem lidt før tid ..
Ved cirka halv seks tiden, gik Margie og jeg i gang med at lave mad - hel kylling med grøntsager (og rispandekager, som skulle dybes i vand, men de var færdigkøbte og jeg synes de smager virkelig dårligt ..!) og "bottum up" kage med ferskner.
Fordi vi havde lavet mad, skulle vi ikke hjælpe med oprydningen :).. Så kort efter gik jeg i seng, for vi skulle tidligt op mandag.
Mandag stod jeg op 6.33 fordi vi havde planlagt en tur til stranden. Turen til stranden var lang - 2 timer og 15 minutter, men jeg sov det meste af turen. Vi (Emily, Margie, Cathy, Cathy's veninde Mali og jeg) ankom til stranden Kings Beach klokken cirka halv ti. Vandet var ikke særligt varmt, så vi hoppede ikke i. Vi ville videre til næste strand, men på vejen hen til bilen, fandt de tre andre "børn" et springvand - og det skulle de absolut bade i ... Jeg ville ikke i, for vandet var virkelig klamt og der var ikke særlig varmt. Men efter et kvarters tid, kørte vi videre til Shelly Beach. Den strand havde mange klipper, hvor der lever en masse forskellige dyr.. Margie fandt på et tidspunkt et eller andet bløddyr, som jeg skulle se - jeg var lidt væk, så Emily kom og "hentede" mig for at vise mig den. Klipperne er vildt glatte og slimmede, og på vejen over på at se dyret, gled jeg og smadrede min knæ ned i klippen. Så nu kan jeg sige at jeg har to store hudafskrabninger på mit højre ben, niiiice?!): Men jeg overlevede og vi fandt et bord nær stranden og spiste frokost. Frokosten bestod af boller, grøntsager, frugt og "chips"(altså pomfritter). Efter frokost, kørte vi videre til Dicky Beach og der rendte "springvandsbaderne" i vandet og jeg blev oppe - for vandet var altså virkelig koldt! Da de havde badet færdig, var tiden kommet til at køre hjemad og på vejen hjem, kørte vi ind på en lille jordbærfarm, for at plukke lidt jordbær. Det blev til 2,5 kg. Det var helt anderledes end hvad jeg plejer, når jeg plukker jordbær. Normalt plukker vi omkring 30 kg og betaler meget lidt for dem, fordi vi selv plukker dem. Men hernede betaler du mindst lige så meget for dem du selv plukker, som dem de har plukket i forvejen, fordi du "får privilegiet selv at udvælge dine jordbær." Say what? VI gør arbejdet for dig, og du tager $12 for et kilo jordbær .. Men whatever - vi kørte hjem og i Toowong købte vi lige lidt ind. Da vi kom hjem, havde Campbell lavet mad til os - bøf, grøntsager og kartofler :) Det smagte nu meget godt. Efter aftensmaden, pakkede jeg min skoletaske til i dag og så gik jeg i seng.
Opdaterer for i dag, i næste indlæg.
Jeg oplever en masse som du kan læse, og derfor kan det godt tage tid før der kommer nye indlæg .. :)
Håber alle har det godt hjemme i Danmark (og i Tyrkiet - til familien) Nyd det gode vejr! Vi ses.
-Anna.
- comments



Storesøster :) Hold da op! Sindssygt langt indlæg, og hold fast du/i oplever meget. Man kan da sige i udnytter tiden :) Godt at du lyder til at hygge dig bette. Glæder mig til vi ses igen :b Hilser fra de andre. Ps, mor opgav at skrive kommentar fordi vi kun har iPod og iPhone ;) haha. Men hun har læst det.
Mor Hej ven øj hvor oplever du meget:) der er ikke tid til at kede sig . Glæder mig til at høre om at være i skole. Forsøgte mig så alligevel med en kommentar -selv p om det er bøvlet..... Knus og kram
Anna Broch Ja, jeg oplever en hel masse - det er fedt!:) Og ja, indlægget er ultralangt .. Men der var også for maneg dage .. ups .. Ses "snart" - hyg jer i Tyrkiet :o)