Profile
Blog
Photos
Videos
Allan og Steven på afveje!
Så blev det igen tid til at dele ud af de australske oplevelser - og i kan slet ikke få jeres hænder ned!
Men lad os da bare starte hvor vi slap sidst: med vores nyfundne face to face fundraiser job.. Tja, der er egentlig ikke så meget andet at sige end hold da kæft, en omgang lort vi havde rodet os ud i der! Jobbet gik i sin enkleste forstand ud på at gå fra dør til dør i de australske forstæder og få folk til at give et fast månedligt beløb til kampen mod kræft.. "Det lød jo let nok, for hvem vil ikke støtte kampen mod kræft" tænkte vi naivt - men der tog vi grueligt fejl! Folk er bare ikke glade for at binde sig til at skulle give penge.. Dette betød altså, at vi ikke fik nogen penge (vi arbejdede kun på kommission, der var ikke engang en basisløn - hvilket vi senere har fået af vide vist ikke er heeelt lovligt) og derudover skulle vi selv betale for togbilletterne.. Så alt i alt endte vi faktisk med rent faktisk at betale for at gå på arbejde (jo jo, vi går da ind for at støtte en god sag, men det her var bare komplet latterligt).. Så efter to dage med lange gåture i bagende sol sagde vi pænt op, og fortrød ret så meget at vi overhovedet var taget tilbage på andendagen!
Rent karrieremæssigt har det efterfølgende ikke rigtigt gået op af bakke hernede.. Stine har nydt at være arbejdsløs mens Anna har fundet sig et job som sælger af kopi-parfumer i diverse shopping malls - dog er vi endnu engang lidt i tvivl om hvor legalt jobbet er, eftersom lønnen udbetales kontant hver dag! Men hvad fanden, penge er jo penge og det kræver ikke den store hjerneaktivitet at udføre jobbet (hvilket også indtil videre har resulteret i flere arbejdsdage med tømmermænd end uden)..Det eneste negative er dog at 8 timer godt kan virke meeeget lange når der ikke er gang i biksen samt at der er usædvanligt mange gamle mænd, der gerne vil afprøve parfumerne på en og lugte til dig så de kan "købe en gave med hjem til konen"..
Til gengæld har vi virkelig fået levet vores indre turister ud op til flere gange (jo jo, vi laver rent faktisk andet end at sidde på den lokale bar).. Vi har blandt andet været på gåtur langs Darling Harbour, et hyggeligt havneområde med cafeer og småbutikker, været på marked i Chinatown (her snakker vi butikker med alverdens bras, man slet ikke vidste at man havde brug for) og så ellers bare været på ture rundt i Sydney indre by og oplevet dagligdagskulturen herovre..
Men men men, selvom vi havde været yderst kulturelle i løbet af dagen, så havde vi slet ikke fået nok (ja, vi kan faktisk slet ikke blive kulturelle nok i øjeblikket), så vi blev enige om at vi da måtte fortsætte oplevelserne om aftenen! Som sagt, som gjort - tirsdag aften tog vi på tur med vores gamle rejsebureau til et lokalt sted kaldet World Bar, som er kendt for deres teapots, hvilket er små tekander med diverse drinks (det er satme kultur i sin fineste forstand!).. Nu er det bare sådan at blandingsforholdene hernede ikke heeelt er ligesom hjemme i Danmark, hvilket resulterede i en god omgang dansegulv - og aldrig har vi da været så glade for at man går i byen i flade sko hernede! Men vi havde en virkelig sjov aften og det er helt klart ikke sidste gang vi skal prøve de berømte teapots!
En anden god aften hernede var i lørdags, hvor der var afskeds/cocktailparty i huset for en af pigerne, der snart flytter.. Det var første gang der har været noget samlet fest for hele huset, men de er alle virkelig søde, så det var rigtig hyggeligt! Men det hænger måske også sammen med at vores housemates i løbet af aftenen var meget glade for at introducere os til lidt for mange franske, irske og engelske drinks!
Udover disse to aftener, har slutningen af marts også stået på en god omgang besøg på backpacker-barerne, hvor vi har fået smagt den lokale øl og fået venner fra en masse forskellige lande.. Så ja ja, vi ved da godt i troede, at det er fordi vi er lidt for glade for byture og dansegulve, men i virkeligheden er vi bare über-kulturelle ;)
Til sidst vil vi slutte med en lille bemærkning til vores forældre; tusind tak for at give os navne, som folk ikke kan udtale eller bare generelt har svært ved at forstå! Det er efterhånden blevet meget almindeligt, at når vi introducerer os selv, så opfatter folk det som Allan og Steven?! Specielt Stine er hårdt ramt og hun har indtil videre gået under navne som førnævnte Steven, Stein, Stene og Stone.. Anna nøjes med en god Allan, men er til gengæld blevet opfattet som værende af russisk afstamning op til flere gange.. Tak, mange tak!
Det var alt for denne gang, vi savner jer stadig - men i savner os helt sikkert mere! ;)
Allan og Steven
- comments
Thomas Fadølsfest med teapots.. nyt koncept, som vi må få introduceret på Chaplin, Allan!
Mutti Hej Allan og Steven Hvor er det sjovt at læse om jeres oplevelser. Og spændende at se billeder, men syns jeg mangler nogle der viser lidt af Sydney. Altså billeder der ikke er taget på en bar og ikke indeholder alkoholiske drikke ;) Beklager selvfølgeligt dybt navnekikset ;) Pas på jer selv Knus
Papa Hej. Det ser godt nok ud til i har en rigtig god tur med masser af oplevelser og møde med nye venner, kan godt forstå i næsten ikke har tid til at arbejde. Gode billeder så vi kan følge lidt med. Ha det nu godt. Knus papa
Faster G Hej Steven og Allan Tak for dejlige breve,- fortsæt i samme stil! Glæder mig allerede til næste :-) Klem