Profile
Blog
Photos
Videos
G'day mates!
Så er det endeligt blevet tid til det første blog indlæg (og nøj, hvor har i glædet jer!)
Vi landede fredag aften kl. 19.35 lokal tid, efter tre gode flyveture med Etihad Airways, som i den grad overskred vores forventninger (der var både drikkevarer ad libitum, lille tv-skærm til hver enkelt, og puder og tæpper i hoved og røv) ..
Meeeen, der stoppede begejstringen så også - da vi landede i Sydney lufthavn, skulle vi, ifølge vores fantastiske rejsebureau, have været hentet af en vogn og derefter kørt til det hostel, som vi skulle overnatte på de første to nætter. Derudover skulle vi modtage sim-kort, bankkonto numre og andre gode sager (dette havde vi vel og mærket allerede betalt for inden rejsen).
Men som minutterne passerede, mens vi spændt ventede på vores vogn i lufthavnen, gik det stille og roligt op for os, at der var noget heeeelt galt! Forladte og alene måtte vi derfor prøve at ringe hjem til vores danske rejsebureau (da vi hverken havde kontaktnumre til hjælp til Sydney eller adressen på vores hostel) - rejsebureauet kunne efter lidt ventetid så oplyse os om at de - HOVSA - havde glemt at registrere os og at vi derfor selv måtte finde et sted at bo..
Vi gik derefter på jagt efter en taxa - som vi fandt for enden af en kilometer lang taxakø - så vi kunne blive kørt hen til det hostel, som vi oprindeligt skulle have boet på. Men men men, på dette hostel havde de kun plads til os fredag aften (lørdag var total booket), så vi besluttede os for at ta' en god gåtur (med vores satans tunge kufferter vel og mærke) til et andet hostel.. Efter et par gange at være gået forkert, fandt vi endeligt det andet hostel, og surprise surprise, her var der også booket op lørdag + det var så også lige dyrere end det første hotel.
Men vi orkede på daværende tidspunkt (kl. 24.00 dut) ikke at gå mere, så vi bookede os ind på det dyre hostel.. Efter udlevering af nøgler, fik vi afvide at vi boede på værelse 450 - det tog os derefter ret lang tids søgen at opdage, at der ikke fandtes et værelse 450! Den rare mand ved receptionen havde skrevet forkert på nøglen, der skulle have stået 405 - og tak for det, hr. receptionist! Vi fandt dog til sidst vores værelse; et dele-værelse med to usædvanligt snorkende damer..
Lørdag morgen var der udtjeck kl. 10, og vi startede dagen med en endnu en frisk jagt, denne gang efter vores rejsebureaus samarbejdspartners adresse (igen med vores elskede kufferter på slæb).. Da vi endeligt fandt frem til samarbejdspartneren, var der ikke meget hjælp at hente udover at han kunne skaffe os en overnatning lørdag på det dyreste værelse på byens dyreste hostel.. Derudover henviste han os til et andet rejsebureau, der kunne hjælpe os med at finde arbejde (han var åbenbart ikke selv i humør til at hjælpe os med dette?!) .. Med et fint lille kort fra lorte-rejsebureau-manden gik vi derefter afsted for at finde vores hostel for night - det viste sig dog senere at han havde f***et op i ruten, så vi gik en kæmpe omvej (og ja, stadig med de tunge kufferter)..
Vi fandt endeligt vores hostel og gik derefter ud for at finde bureauet, der kunne hjælpe os med arbejde.. Her gik det igen galt for det føromtalte kort fra lorte-rejsebureau-manden - ikke engang de lokale kunne tyde det - og vi måtte derfor tilbage til rejsebureauet for at få en præcis adresse (og det var tydeligt, at han ikke var glad for at se os igen!)
Da vi endeligt fandt det andet rejsebureau, var vi godt smadrede og på randen til at give op.. Meeeen, så mødte vi Dan the man, som i den grad havde styr på tingene og som fixede os både praktiske ting (simkort, bankkonto), jobhjælp, lejlighedshjælp, en uges ophold på et billigere hostel samt en helvedes masse sjov og ballade (bådture, drinkskort, en tur i vildmarken, surf-træning mm.) ..
Vi sidder nu på vores piss' dyre hostel og lader op (og undrer os over at et værelse på 10 kvm med en seng og et bord, kan koste os næsten en plovmand hver) inden vi skal ud og glemme de sidste par dages nedture med pokkers masse alkohol og en, højst sandsynligt, meget underholdende Gay Parade, som rammer Sydney i aften - så bare rolig mutti og mutti, de bliver ikke i aften vi finder en kæreste hernede ;)
Så alt i alt har det været en rough start her i Australiens land - men forhåbentligt bliver det bedre i næste uge! Vi skal i hvert fald nok holde jer opdaterede :)
- Anna og Stine
Ps. Billeder kommer senere, da vi snart løber tør for strøm og endnu ikke har fået fat i en adaptor..
- comments
Christina (Løven) Hej Piger :) Nej nej en start i har fået :) Puuha, ej jeg føler virklig med jer, men godt i fandt Dan the man (fedt navn, by the way) Gay parade - f*** HVOR FEDT! Jamen det ligger jo op til en fest UDEN lige :P Nå men glæder mig rigtig meget til jeres næste indlæg :) Hovedet op og benene ned - som jeg siger :) Loove til jer begge fra mig :) PS - hvis i bliver væk helt væk og ikke kommer tilbage, så kan i tro jeg tropper op i sydney og personligt henter jer hjem ;)
Gitte Salling Hej tøser. Det lyder som en fed start. Når I nu har klaret det,- så kan I sgu osse klare resten af turen lige meget hvad :-) Klem og kram (mest til Stine) Fra FG
Knud Nørager Hej down under. Rart at høre nyt fra jer, men sikke dog en start på jeres eventyr, men nu ser det jo ud til at der er kommet styr på det, og i kan se lyst på de næste måneder. Knus fra Knud.