Profile
Blog
Photos
Videos
Halløjsa! Så er der nyt fra Cebu City...
Dagene går og wupti, så var der sørme gået en hel måned. Inden vi får set os om, ja så er vi på vej hjem til kolde og lille Danmark igen.
Siden sidst er der ikke sket noget ekstra ordinært.
Torsdag havde jeg Carina med på besøg ude på Children's Haven. Lisette, Sif og jeg havde købt ind til at vi skulle lave Brændende Kærlighed til alle børnene, så det hjalp Carina os med at lave. Det var en kæmpe succes og børnene spiste alt hvad der var. Hver gang vi kommer på arbejde nu, spørg de om vi ikke snart skal lave det igen, så vi har besluttet os for at lave det på søndag.
Torsdag aften flyttede der også 3 fyre ind i vores hjem. Christopher, Teddy og Daniel. De er også studrende og er med Rise Above. De boede før i Mandaue, men det var aaaalt for dyrt, så vi blev enige om, at de skulle da tag at flytte ind til os. Vi havde jo alligevel 3 værelser, som vi ikke brugte.
De er nogle rigtig søde og skøre fyre. Det er nu også lidt rart med lidt drengehørm, når nu vi er så mange piger sammen.
Fredag havde Pernille fødselsdag. Hele ugen havde vi gået og holdt skyldt for hende, hvad vi skulle lave på hendes fødselsdag. Vi havde spillet lidt på, at vi ikke havde nogen planer, at nogen af os skulle arbejde det meste af dagen og var nok trætte, når vi kom hjem, men i virkeligheden havde vi planlagt en rigtig sjov og god dag fyldt med overraskelser.
Pernille og Carina havde taget tidligere fri fra arbejde, så da de kom hjem, stod Olivia, Tenna og jeg klar med kage, lys, rom og cola og Nik&Jay på anlægget. Du kan nok tro Pernille blev overrasket da hun kom ind af døren. Hun havde slet ikke regnet med noget!
Om aftenen tog vi ud for at spise og bagefter havde vi købt billetter til ballet. Vi så Romeo&Juliet og det var bare rigtig godt.
Bagefter tog vi en taxa til noget, der hedder Jokers Arm. Det er en engelsk pub, som ligger i Mandue. Vi havde igennem facebook fået inviteret næsten alle de andre studerende, så da vi kom ind af døren råbte de "tillykke!" og endnu engang blev Pernille mega overrasket. Drengene havde købt kage, så vi fik spist rigtig meget dejlig kage den dag.
Lørdag var vi alle sammen hårdt ramt af tømmermænd. Det er længe siden, jeg har haft det så dårligt efter en bytur. Vi sov længe og da vi endelig var kommet op alle sammen, besluttede vi os for at tage i SM for spise junkfood. Det hjalp lidt på tømmermændene.
Søndag skulle jeg egentlig ha' været på arbejde, men jeg havde fået rigtig ondt i ryggen i løbet af natten og om morgenen gjorde mit højre ben også rigtig ondt. Så jeg tog en sygedag. Smerterne gik dog hurtigt væk i løbet af dagen.
Mandag var jeg god igen og tog på arbejde. Tenna var med på besøg og det var rigtig hyggeligt. Vi havde planlagt at lave en OL uge, så vi legede nogle forskellige ting med børnene. Det var bare svært at få dem ordentlig med, da der i øjeblikket er 20 studerende fra Taiwan på besøg ude på børnehjemmet. Så børnene var meget oppe og køre. Det var en okay dag, selvom vi ikke fik lavet alt det, vi gerne ville.
Da vi kom hjem havde Jun, vores udlejer, været der med et kæmpe fjernsyn. Så nu kan vi rigtig se film og slappe af om aftenen. Det er så dejligt.
Igår tirsdag havde jeg fri, så jeg var i fitnesscentert og i Ayala bagefter. Her spiste jeg frokost og købte lidt ind. Om eftermiddagen så jeg film med sammen med Pernille, Carina og Tenna og om aftenen fik vi også lige set en mere film. Det er så rart med det fjernsyn!
Håber I alle sammen har det godt derhjemme. Jeg læser alle jeres kommentar og vil prøve på, om jeg ikke kan svare på dem.
Ha' det godt til næste gang.
KH Anna
- comments
Torben Mach Det lyder rigtigt spændende anna,dejligt du skriver om jeres oplevelser,ha det godt min pige,og pas på din ryg anna :-) KH.Far