Profile
Blog
Photos
Videos
Good day everybody!
Ja, så blev det sørme onsdag. Der er ikke så meget at fortælle om den sidste uges tid, da jeg ikke har lavet meget andet end at være på arbejde.
Jeg har dog meldt mig ind i Holiday Gym & Spa. Ikke lige så godt som Fitness World, men der er da holdtræning, nogen gode maskiner og en dejlig pool, man kan køle sig af i efter man har svedt som en hest.
Jeg har ved at have fundet mig tilrette med min nye hverdag.. En typisk dag for mig ser sådan her ud:
Kl. 6:30 vågner jeg ved at Tenna står op og gør sig klar til arbejde. Jeg plejer at stå sammen med de andre piger og spise morgenmad med dem, bare lige for at være lidt social og for ikke at sove hele dagen væk.
Kl. 7:30 - 8:00 tager de andre piger af sted og jeg finder vej tilbage til mit værelse, kigger lidt på facebook, nupper måske en lille lur eller pakker min taske til dagen.
Kl. 10:00 - 13:00 bruger jeg på at tage i Holiday for at træne. Efter træning tager jeg hjem, spiser frokost og laver mig en madpakke. Nogen gange tager jeg direkte i Ayala efter træning og spiser min frokost der.
Kl. 13:30 tager jeg afsted på arbejde. Det tager omkring 2 timer at komme ud til børnehjemmet, så jeg har masser af tid til at lytte til musik og fordybe mig i mine egne tanker.
Kl. 15:30 - 20:30 er jeg på børnehjemmet. Vi har delt ugerne op i temauger, så vi laver lidt forskellig hver dag. I næste uge skal vi ahve OL uge, hvor vi vil lave alle mulige aktiviteter.
Kl. 22 er jeg hjemme igen. For det meste er de andre piger i huset stadig vågne og vi får os lige en snak om, hvordan vores dag har været og så er det ellers bare op i seng og så godnat.
Men som sagt, så er der ikke sket så meget i løbet af den sidste uge.
I weekenden var Tenna og Olivia på Bohol med en masse af de andre studerende. Pernille, Carina og jeg blev hjemme og så holdte vi en lille fest om lørdagen for resten af de studerende, som heller ikke var taget til Bohol. Det var rigtig hyggeligt.
Søndag var rigtig tømmermænddag, hvor vi så film, spiste chips og bestilte McDonalds (ja, de bringer sørme McDnoalds direkte til din dør, det kan godt blive farligt i længden!).
Mandag skulle jeg på arbejde allerede kl. 10, for det var helligdag, så alle børnene havde fri fra skole og vi udnyttede at vi kunne møde tidligere og få tidligere fri. Olivia med på kigger, det var rigtig hyggeligt, selvom dagen var utrolig kedelig. Der er startet 2 andre frivillige, en fra Japan og en fra Tyskland. Vi brugte rigtig lang tid på at holde et møde med dem om, hvordan vi ville planlægge vores aktiviteter. Bagefter var der foredrag for alle de store børn om kærlighed, forhold og ægteskab. Jeg havde glædet mig rigtig meget til dette foredrag, men det hele var næsten kun på filippinsk, så jeg nåede nærmest at falde i søvn 5 gange på de 3 timer, det varede.
Tirsdag var også helligdag, så der var jeg også tidligt af sted på arbejde. Denne dag brugte vi bare på at lege med børnene og hygge. Efter arbejde tog jeg i Holiday og svedte. Da jeg kom hjem fra Pernille, Carina og Olivia lige på vej ud af døren. De ville i SM Mall og se en film. Så jeg skyndte mig i bad og fik noget rent tøj på og tog med dem. Desværre gik der ikke nogen gode film, så vi spiste på restaurant i stedet for, prøvede en 4D rutsjebane (det var crazy) og spiste en is.
I dag har jeg haft fri, så jeg har bare slappet af, været ude og handle og Skypet med far og Dorte. Pernille er syg, så hun har været hjemme hele dagen.
Hver onsdag kommer vores røngøringsdame og gør ren for os, så hun har også været her hele dagen.
Ellers er der ikke så meget andet. Jeg skriver snart igen, når der er sket noget lidt mere spændende!
- comments



Bedste hej Anna. Rart at høre fra dig igen. Vi har lige haft besøg af Peter og Freja og været til fest hos en nabo. For tiden kan jeg ikke komme på facebook. Jeg prøver igen. Knus fra os Bedste