Profile
Blog
Photos
Videos
16/05-13
I dag ankom vi efter næsten 24 timer i bus endelig til Chile i Santiago. Da vi stod ud af bussen blev vi pænt taget imod af Jacob, som har hjulpet os meget op til turen. Efter at have fået vores bagage tog vi med hjem til jacob og hans kone, hvor vi fik noget fantastisk mad - nemlig spaghetti med kødsauce - Lines favorit!!! Så det faldt i god jord. Efter at have fået lidt i maven hjalp de os med at finde nogen ture rundt i Atacama ( det nordlige Chile) samt at vi så på flybilletter. Rigtig dejligt med lidt hjælp! Efter en rigtig hyggelig aften, hvor vi både havde smagt på lokale drikke og fået god mad, var det tid til at finde vores hostel. Vi blev fulgt lige til døren ved hostellet, så det var meget fornemt.
17/05-13
Efter en god natsøvn var vi klar til en dag i storbyen Santiago. Jacob har været så sød at tilbyde, at vise os rundt i byen, så efter at have gjort os klar, tog vi hjem til Jacob.
Vi var sammen med Jacob og Corola hele dagen, hvor vi blandt andet var oppe på et bjerg og så hele udsigten over Santiago by. Derudover var vi på marked med en massehyggelige ting, og så vi var på madmarkedet, hvor de lokale handler. Det var virkelig en oplevelse, det var virkelig hyggeligt med markedet!
Efter at have købt ind på markedet gik vi hjem. Mens Jacob og hans hjælper Anna lavede goood mad til os, kiggede Line og jeg på flybilletter med Corola. Rigtig dejligt, at få så meget hjælp, det sætter vi stor pris på!!
Om aftenen efter mere god mad og drikke skulle vi ha' bussen mod Pucon. Vi nåede kun lige præcis bussen, da der var kø på vejene om aftenen. Men der var dejligt, man ikke skulle sidde og vente! Natten tilbragte vi så med søvn i natbussen!
- comments