Profile
Blog
Photos
Videos
18/05-13
Lørdag morgen ankom vi med bussen til Pucon, hvor vi blev taget godt imod af hostellets ejer. Vi ventede lidt tid, da vi først kunne få vores værelse kl. 11, men så foreslog manden på hostellet her at vi kunne tage ud og rafte imens - og det gjorde vi selvfølgelig! Virkelig fedt, at kunne komme så hurtigt ud og rafte. Her er kun omkring 15 grader i Pucon, så det blev en virkelig kold fornøjelse! Aldrig har vi frosset så meget, vi var helt hvide og blå, men det var det hele værd. Kun Anna ville ud og lege med vandstrømmen, da hun faldt overbord på vej ned ad et vandfald ;-) guiden var heldigvis hurtig, og hun var oppe så hurtigt, at vi næsten ikke nåede, at se hun var faldet ud! Hun var helt okay, det udløste blot et lille grineanfald både hos os, og hos tyskerne der var med :-).. De næste og større vandfald blev vi alle i raften! Dog var et vandfald for stort til at rafte ned ad det, så enten kunne man vælge at gå på land over til raften på den anden side af vandfaldet, hvor guiden var sejlet ned eller man kunne vælge at springe fra klippen ved siden af vandfaldet og ned i vandet, hvorefter man så blev samlet op i raften. Vi sprang selvfølgelig allesammen fra klippen og ned.
Efter en fed tur blev det tid til at varme sig på lidt pisco, som blev uddelt på land. Pisco er noget alkohol med citron, som de drikker meget hernede! Det varmede godt :-) og ellers var det bare hjem og sidde at hygge foran pejsen.
19/05-13
Vores mand på hostellet havde i dag anbefalet os at tage ud at se en national park i Pucon, da den skulle være meget flot med en masse dyr, blomster og med picnic! Det gjorde vi selvfølgelig så, da det lød rigtig hyggeligt. Så vi tog bussen til parken kl. 8.30. Vejret var dog ikke med os, og efter at være begyndt på den 8,8 km lange bjergbestigning begyndte det at regne.. Men det slog os ikke ud, vi måtte bare ha' ruten overstået og så nå tilbage til kl. 14.10, hvor bussen kørte hjem. Så vi gik og gik og gik langs det vi troede var ruten. Men da klokken nærmede sig 13 og vi ikke anede hvor vi var i den store skov, begyndte vi at bekymre os lidt for om vi skulle komme hjem igen, vi var nemlig faret vild... Da vi havde gået forvirret rundt i mudderet i lang tid, havnede vi ved det samme skilt, som vi havde stået og kigget på for to timer siden. Det så sgu sort ud... Efter et godt stykke tid hvor vi ikke havde set andre mennesker end os selv, stødte vi på nogle spaniolere, som vi spurgte om hjælp til at finde hjem. De forklarede os vejen hjem, og vi indså, at det var umuligt at nå bussen til kl 14.10. Vi nåede til holdepladsen kl 14.45, og måtte vente på den næste bus, som kørte 17.10. Det var et helvede! Turen i nationalparken blev altså ikke, som vi havde håbet på. Det eneste, vi fik ud af det, var mudderet tøj og sko og et par forkølelser. Vi kan dog håbe på, at vi efter 7 timers gågang har fået lidt strammere balder og lår.
20/05-13
Vækkeuret ringede kl. 6 i morges, vi skulle i dag op og gå på en vulkan lidt uden for pucon. Arrangørerne havde sagt, at det var den eneste dag i dag, hvis vi skulle kunne komme til tops på vulkanen og se lavaen. Men da vi efter en halv times kørsel kom ud til bunden af vulkanen ville instruktørerne stærk anbefale, at vi ikke gjorde det, da sigtbarheden var ikke tilstedeværende... Der var kun tåge at se, så vi måtte hjem igen :-( rigtig ærgerligt, at vi ikke kunne komme derop, men sådan går det jo desværre.
Vi hoppede hjem i seng igen, og nu her kl. 14 er vi alle oppe igen og ligger bare og hygger i sengene. Så en stille dag hos os!
- comments