Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har lånt lidt internet af en flink lærer vi mødte tidligere så her kommer det første korte blogindlæg, vi ankom til Nairobi i går morges efter en laaang og søvnløs, men heldigvis problemfri flyvetur. Da vi ankom til Futon house (hvor vi bor) ventede Jen og Lucy på os med frisk frugt og the, klar til at vise os byen og hjælpe os med de første indkøb. Det er en ret lækker lejlighed efter standarden her hvertfald.. og vi har både bad og toilet (dog kun med koldt vand - meget koldt vand!), Vi har gaskomfur (som vi nu på dag 2 også har gas til). Vi er meget hvide og anderledes, men forhåbentligt lærer vi snart at begå os så vi ikke skaber så meget opsigt. Vi starter på hospitalet på mandag, så vi har et par dage til at lære byen lidt at kende. Vi har brugt det meste af dagen i dag sammen med Jen som har vist os lidt rundt. Vejret,, temperaturen er vidst omkring de 28 grader, men det regner meget - hvilket faktisk er lidt hyggeligt når vi har bliktag på lejligheden. Når vi får vores eget internet kommer der lidt flere detaljer og billeder, men for nu: vi har det godt J
- comments
Keld Treu Hej Anja det er godt at høre at i er kommet godt derned, og at turen gik godt. Jeg ser frem til at høre noget mere fra dig, og alle de nye og anderledes oplevelser, som du får. Knus herfra og pas godt på hinanden.
Mormor og Aage Hej Anja Det er godt at høre, at I er kommet godt derned. Vi kunne se, at flyet gik rettidigt fra London, og at flyvetiden var beregnet til 8 timer og 18 minutter, så det var godt at I ankom vel - men vel nok lidt trætte. Og tak for arrangementet i Odense - det var hyggeligt. Og, ja - Kenya er anderledes, pandeplader (blik) på taget. Aage husker haveskuret i hans barndomshjem. Men hvis det ikke er for tæret, så holder det jo vandet ude. Hospitalet ser noget primitivt ud efter dansk standard, men meget kan jo lykkes, hvis personalet er engageret og brænder for opgaven - det ser i hvert fald både spændende og udfordrende ud. Held og lykke med "projektet", og pas godt på dig selv. Mormor og Aage
Anja @keld: Tak ;D Det er så spændende, og lidt hårdt! vi er på hele dagen og der går ikke 2 sekunder hvor vi ikke bliver stirret på. Men alle er så flinke og gæstfrie, Det er virkelig godt at være her! I er i mine tanker :) @mormor og Aage: Ja der var heldigvis ingen forsinkelser så vi havde faktisk god til i london, det var en ret lang tur og vi ankom jo her om morgen og vores vejleder var ivrig for at vise os byen så vi fik først sovet om eftermiddagen. Taget holder vandet ude de fleste steder ;) Heldigvis er det indtil videre først begyndt at regne om eftermiddagen/aftenen når vi er nået hjem, men mon ikke vi en dag finder os selv midt i en bye langt fra hjem.. håber i har det godt :D
Anja Lidt af Annes billeder: http://www.facebook.com/profile.php?id=621881755#!/media/set/?set=a.10150756538283509.406790.602548508&type=1