Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det afrikanske eventyr kommet til ende..Jeg ankom her til MS huset i Nairobi efter at have koert i tog fra Mombasa torsdag aften, saa nu er der en masse tid til at taenke lidt over, hvad det egentligt er, som jeg har oplevet. Nu er det jo en hel maaned siden jeg sidst har faaet lagt ind paa min blog, saa her kommer et hurtigt resume af den sidste tid.Efter at julen ikke havde vaeret den mest festelige tid, saa taenkte Lea, Anne og jeg at saa skulle nytaaret fejres med brag. De andre 5 var taget til Nairobi saa de kunne komme videre op til Mount Kenya og bagefter paa Safari, saa vi var kun os 3. Derfor tog vi ned til den offentlige strand Pirates, hvor der ligger et lidt dyrt diskotek som ogsaa hedder Pirates og koebte indgang og nytaars buffet.. Det var rigtig laekkert mad, med fisk lavet paa alle mulige taenkelige maader og saa var der ligefrem lidt friskt salat, saa vi noed meget noget mad, der ikke bare var blevet smidt i en gryde med olie. Bagefter spisningen var der fest.. Saa der skulle drikkes mojito's, roedvin og champagne. Selvfoelgelig skulle der ogsaa danses paa det flotte dansegulv, og da kl. blev 24.00, saa stod vi ogsaa paa hver vores skamle og lignede nogle der var tossede, men vi sprang nu alligevel godt ind i det nye aar. Lea og jeg holdt ikke rigtig ferie fra vores arbejde, men i weekenden proevede jeg at hjaelpe Alice med hendes skole. Hun var ved at faa bygget en tilbygning til, saa hun faar 3 nye klasselokaler, saa hun havde brug for alt den hjaelp hun kunne faa, til at goere den faerdig, inden boernene kom tilbage fra juleferie. Det naede vi desvaerre ikke, men vi gjorde vores bedste og skovlede sten sammen til fundi'erne (en toemre, elektriker, maler osv samlet i en afrikansk mand) malede den gamle bygning, saa den ikke saa saa slidt ud ved siden af den nye.Det begyndte dog at hjaelpe da Alice's mand kom hjem mandag d. 5/1 fra Schweiz. Han burde vaere kommet hjem inden jul, men hotellet havde for travlt, saa han maatte vente med at se sin familie. Douglas arbejder i hotellets restaurant, han er chauffoer for gaesterne og i weekenden arbejder han i en elektronik butik, der ogsaa hoere under hotellet, saa det er alle ugens 7 dage han knokler. Han kom hjem med jeg ved ikke hvor mange gaver. Han havde nemlig sendt en hel container afsted, saa vi fik nyt koeleskab og stole og et bord og jeg ved ikke hvad. Lige i starten var det lidt mystisk at han var kommet, for familien aendrede sig utroligt meget. Overhovedet var kommet hjem og naar han er hjemme skal han goere saa lidt som overhovedet muligt, saa man rendte frem og tilbage efter hans oensker. Nu skal det ikke lyde som om han var en mand der bare satte sig og var overlegen. Nej Douglas er virkelig et herligt mennesker ligesom hans kone. Han er livsglad og han elsker sin familie og har mange vestlige vaerdier inde over hans maade at vaere paa ogsaa, saa det var lidt sjovt hvordan 2 kulture stoedte sammen i den samme mand..Naa tilbage til skolen.. Daa Douglas kom hjem var skolen startet for boernene og fundi'erne var langt fra faerdige, saa han satte sig lige i respekt og overtog styringen og soergede for at de lavede noget, for ellers gaar det hele godt nok meget pole pole, hvis man ikke hele tiden siger, hvad der skal ske naeste gang, saa da jeg forlod Mombasa igaar var det hele naesten faerdigt, og det var virkelig blevet rigtig flot, saa jeg haaber skolen bliver en stor succes for Alice. Lea og jeg gav ogsaa hendes skole, de gaver, som vi havde haft med hjemmefra, da Tumaini har alt for meget og ikke deler det med andre boernehjem, der absolut intet har..Det var desvaerre en opdagelse Lea og jeg gjorde en af de sidste dage vi var der. Joan havde fyldt et helt klassevaerelse, som ingen havde vaeret inde i foer med alle mulige ting, som boernene burde have ud og lege med og som er blevet doneret i loebet af de sidste 3 aar, men hun synes det blev for meget, saa derfor stod det derinde. Saa spurgte vi om vi ikke kunne fordele det mellem boernehjemmene i Bamburi for de er virkelig fattige, men det ville hun slet ikke hoere tale om. Det skulle bare ligge derinde og mugne op... Samtidig fik vi den fornemmelse at Joan heller ikke var helt retfaerdig med donationerne, men det er jo aldrig nem at blive helt klog paa, saa vi sagde selvfoelgelig intet, men bare legede med boernene og hjalp moedrene de sidste par dage vi var der...Paa afslutningsdagen, havde Lea og jeg lavet smaa slikposer til boernene og koebt go chokolade til moedrenene. Vi arrangerede nogle lege og stafetter for boernene og ellers sagde et soergeligt farvel til dem alle... Vi er begge lidt nervoese over hvad der skal blive af dem naar de kommer ind i teenage aarerne, for saa tror vi ikke Joan vil have dem mere, og deres skolegang er nu ikke for serioes, saa vi er lidt bange for de faar et kulturchok naar de kommer ud i "det virkelig Afrika', men de var nogle saa dejlige boern, saa krydser fingre for dem alle.Hov lige en sidste lille note om Tumaini. De smaa startede jo saa paa pottetraenning...!!!!!! Pyhhhh... Det var en kamp.. Det var meget pupu og zuzu over alt og moedrenene var ret gode til ikke at kunne se det, saa Lea og jeg kaempede en brav kamp med dem hver dag.. Det begyndte ogsaa at gaa frem ad. De begyndte at ta bukserne ned. Saa kunne de maaske ikke naa hen til potten, men hva goer man saa. - Lulu tog en dag ihvertfald bare sit pupu op i haanden og hen i et hjoerne i haven og begravede det.. Saa var der jo ingen der lagde maerke til det... Ihh.. Naa men vi fik hurtig indfoert at efter morgenmad og middagsmad saa sad man paa potten indtil man havde lavet noget.. Det gik ogsaa rigtig fint i starten og de hyggede sig vaeldigt sammen i en lille firkant. INDTIL en dag tager Meschak sit pupu og imens ingen kigger loeber han over og klasker det lige oven i hovedet paa stakkels lille Stevie. Lille Stevie var stadig i chok 2 timer efter, hvor han bare sad sammen med mig og kiggede meget soergmodigt lige ud i luften og snoeftede lidt en gang i mellem... Stakkels dreng.. Efter det lille uheld blev potterne flyttet, saa de nu sad i en lang raekke SAA lang fra hinanden som det overhovedet var muligt!! :o)Naa ellers er den sidste maaned gaaet med at se de sidste turistede ting.. Blandt andet var vi paa et traemarked, som i kan se paa billederne.. Vi fejrede ogsaa Annes 21-aars foedselsdag med italienske pizza og vestlig bowling og det var virkelig sjovt.. Anne havde givet op paa forhaand, men der var kamp til stregen mellem Peter, Lea og jeg...Vi er efterhaanden ved at komme til den sidste dag jeg har sammen med familien.. Toget koerer kl.19 og man skal "cheke ind" kl. 18. De sidste par dage er en masse tanter og onkler kommet hjem og bor hos os, nu naar Douglas er hjemme, saa der har vaeret trang med plads og paa et tidspunkt sov vi 8 mand inde paa mit vaerelse, saa tror det bliver godt med den ledige seng, men ellers er Alice ikke glad for jeg tager afsted..Hende og Douglas tog fri fra deres travle hverdag oppe paa skolen og kom hjem og spiste frokost med mig. Rebecca havde lavet min yndlingsmad som er chapati og boenner og fisk, saa det var bare saa soedt.. Nmormalt spiser man slet ikk saadan noget til frokost. Douglas koebte sodavand til os alle, hvilket ogsaa er utrlog sjaeldent, saa det var en hel fest.. Lea, Anne og Peter var der ogsaa og vi hyggede rigtig meget indtil det var tid til at finde en matatu.. Inden da trak Alice mig ind i vaerelset, hvoir hun havde en gave til mig.. Det havde jeg ikke forventet.. Det er den foerste gave der var blevet givet i det hus mens vi har vaeret der.. Det var den flotteste kanga, med billeder fra Afrika. Hun ville give mig noget let og noget der ikke fyldte og saa alligevel noget der skulle minde mig om dem, for de ville virkelig komme til at savne mig.. Der var det svaert ikke at begynde at lade taarerne loebe, men der var ikke tid til det, saa istedet fik hun et kaempe knus.. Hun er en fantastisk kvinde som jeg vil komme til at savne rigtig meget..Naa men hele familien fulgte mig til matatu'en og de fik alle et knus og saa var det eller huhej afsted.. Lidt underligt og meget trist at kigge sig over skuldren og se dem staa og vinke og vide at det nok er sidste gang man ser dem i flere aar..Naa men ind paa togstationen og ind i toget, som vidste sig at vaere et rigtig bumle tog.. Det var nok ikke det samme som Karen Blixen koerte med, naar hun tog fra hendes farm i Nairobi og ned til Mombasa for saa at sejle til Esbjerg, men det var ihvertfald de samme skinner var vi sikker paa.. Toget koerte max 50 km i timen, og man hoppede derud af, men det var meget rare og meget mere sikkert end at tage bussen og landskabet var ogsaa flot.. Der var aftensmad kl. 19.30 og det var i restaurant vognen, som var taget ud fra en gammel film.. Vi brugte det soelvtoej de havde faaet da jernbanen blev oprettet og bordet var simpelthen saa fint daekket.. Vi fik foerst en supper, herefter en forret, saa var der valg mellem 3 hoveretter og saa frugt salat med kaffe eller te.. Da man saa kommer tilbage til ens kupe, saa har en soed lille mand i en fin kitteluniform redt din seng, og de kan ligge dig til at sove.. Om morgen bliver man vaekket af den sode lille mand der kommer rundt og spiller klokkespil og siger at nu er der morgenmad, som bestaar af 2 spejlaeg, en poelse, lidt bacon, lidt tomatsalat, et glas juice og kaffe eller te.. og selvfoelgelig ristet toaestbroed med syltetoej og rigtig smoer, saa det var helt luxus.. Og naar man er tilbage, jamen saa er ens seng blevet redt.. Altsaa foelte mig virkelig som en fin fin dame tilbage i 30'erne eller 40'erne.Toget ankom til Nairobi kl. 10.30 i dag fredag, hvorefter jeg tog en taxa til MS huset, som har arrangeret transport til lufthavnen i morgen, saa det kunne ikke vaere nemmere,.. Saa nu er mit 4 maaenders eventyr her i Afrika vist ved at vaere slut!Det er svaert at sige hvad det bedste og det daarligste har vaeret ved denne tur. Det spurgte min tante mig om inden jeg tog afsted, og jeg foelte det lidt var et umuligt spoergsmaal at svare paa. De negative ting har medfoert de positive og ogsaa omvendt.. Jeg har laert rigtig meget fra afrikanerne og deres kultur og deres maade at se tingene paa og jeg haaber ogsaa de har laert meget af mig. Jeg glaeder mig til at komme hjem til den danske kultur igen, men jeg vil savne meget ved afrikanerne... Der er mange ting vi kunne laere af dem og ikke kun omvendt.. Det tror jeg mange som lever trygt og godt i den vestlige verden har glemt..Naa nu gider jeg heller ikke skrive mere om livets store spoergsmaal.. Jeg glaeder mig rigtig meget til at se jer alle igen.. Tusind tak fordi i har vaeret saa soede og foelge med paa min blog og fortalt historier om derhjemme fra.. Det har jeg virkelig nydt.. Ha det rigtig godt til vi ses igen..Et stort og varmt kram for sidste gang her fra det afrikanske
- comments