Profile
Blog
Photos
Videos
TumainiI mandags startede Lea og jeg paa vores nye job, som er paa et boernehjem for HIV/AIDS positive boern. Det hedder Tumaini og huser 30 boern, men snart flere, da vi er ved at bygge mere til. Stedet er startet af en britisk dame der hedder Joan, som bor hernede. Hun fik det op at koere for 3 aar siden, men har arbejdet paa projektet i 12 aar. Endnu engang en eksempel paa at Kenya, der gaar alt meget pole pole.. Naa men det er nu et helt fantastisk sted. Det lever paa fundraising, saa der er en del hvide mennesker der kommer og kigger paa stedet og siger ihh og aahh hvor er det fint i forhold til alt andet her i Kenya og det er det ogsaa, men efter at ha vaeret der i en uge, saa kan man nu sagtens maerke at boernene har brug for omsorg alligevel.. De har lidt vaennet sig til at folk kommer og gaar, saa det at knytte sig til andre end dem selv, det har de svaert ved, saa da jeg satte mig ned og forklarede at jeg var her altsaa i 2 maaneder ogsaa jul og nytaar, saa kunne de slet ikk forstaa det.. Men langsomt er det begyndt at gaa op for dem at jeg kommer altsaa hver dag. Det tager mig kun 5 min at gaa, saa tager ogsaa derhen loerdag og soendage i et par timer for at lege med dem. Efter kun en uge er jeg blevet accepteret af de fleste boern som en ny mor og legekamerat.. Der er dog nogle af de lidt stoerre som stadig er lidt skeptisk og tror at jeg snart tager hjem, men det skal jeg nok faa fikset.. Ihvertfald har de boern allerede et helt specielt plads i mit hjerte.. Naar man er sammen med dem, saa taenker du ikke over de er HIV eller AIDS positive. De bliver maaske lidt hurtigere traette, men ellers er de fleste friske og rarske.. Dog har vi en paa 5 aar som hedder Hope. Da vi fik hende for 3 aar siden fik hun hjertestop 3 gange, hvor de havde svaert ved at faa hende genoplivet, men det lykkedes alligevel. Hun var staerkt ramt af sygdommen paa det tidspunkt, saa i dag ligner hun stadig en paa 2 aar og har lige laert at gaa. Hun kan stadig ikke rigtig tale og gaar med ble, men vi sender en masse luft mysser til hinanden for det elsker hun og samtidig laver en masse oevelser og leg med hende, saa hun kan udvikle sig lidt mere. Mit job er at vaere ligesom de andre moedre.. Nogle formiddage undervise jeg de aeldre, andre passer jeg de mindre. Nogle formiddage laver jeg middagsmad mens andre goer jeg rent og det er ogsaa toilletterne.. Til middagstid fodre jeg de smaa.. Her er det isaer en lille dreng ved navn Meshak paa 2 et halvt, der spurter hen til min stol naar jeg saetter mig, saa det er for det meste ham jeg mader. Han er nu ogsaa herlig.. En boelle til at starte med ligesom de fleste da de tror at vide mennesker betyder at man kan lave flere ulykker, men der fandt de hurtigt ud af at det kunne man ikke, men man fik maaske stadig flere kram og mysser en fra de andre moedre, saa han blev hurtig en soed og rar dreng, der godt viste at naar han stak af og jeg kaldte saa var der ikke andet at goere end at komme tilbage.. Det er nu meget sjovt at se deres udvikling ogsaa hvor hurtigt det egentligt gaar, hvis man bare soerger for at forklare dem situationen..En dreng der isaer har faaet et helt specielt plads i mit hjerte og som jeg virkelig haaber faar et godt liv er lille Peter.. Han er saadan en klog lille dreng, som samtidig viser stor selvstaendighed og styrke.. Det var meningen han skulle vaere adopteret af et tysk par, men igen regeringen i Keyna er ikke rigtig til at arbejde med, saa vi ved ikke om det sker. Men ihh ham kunne jeg godt putte i min taske og tage med hjem :o)Naa men ellers har vi vaeret paa lidt udflugter fordi det er december.. Vi har vaeret en dag i vandland, hvor boerne, mig og de andre moedre noed at pjaske rundt i vandet. Vi har ogsaa vaeret ude paa et britisk navy ship og fik en rundtur.. Og hold da op der er mange missiler og skydere og alt muligt krigs udstyr paa saadan en baad.. Boernene fik lov til at sidde i kaptajnens stol og de var bare i den 7. himmel.. Ihvertfald de lidt aeldre drenge.. Vi sluttede af med at faa en klat is og et stykke cheesecake, som de havde forberedt til os.. Det var ogsaa en rigtig go tur for boernene og isaer laererigt.. Det er rigtig dejligt endelig at vaere endt et sted, hvor man ved der er styr paa tingene, men at man samtidig betyder meget for boerenene. For de fysiske rammer er virkelig meget bedre end de fleste steder her i Mombasa ihvertfald, men de psykiske er stadig lidt bagud, saa boernene lyser op, naar jeg kommer hver morgen, og de andre moedre er allerede begyndt at fortaelle hvor glade de er for mig. Lea har vaeret syg i 3 dage, saa hun har ikke naaet saa meget endnu, men det skal nok komme.. Det er i hvert fald skoent at gaa i seng om aftenen og ikke kan vente til det bliver morgen, for saa skal man hen til Tumaini boernene igen.. Det er maaske ogsaa en smule egoistisk, men saa laenge at glaeden gaar begge veje, saa kan det jo ikke vaere bedre.. Jeg skal ogsaa sove der en dag i naeste uge, for boernene vil gerne have at jeg kommer og laeser godnat historie for dem, saa det maa jeg jo hellere:o) Vi har ogsaa pyntet op til jul her den anden dag.. Selvom det virker helt forkert her med vejret og der er absolut ingen der er i julestemning, men det er yderst farverigt og det synes boernene er meget sjovt.. Vi laver ogsaa en lille parade for dem.. Jeg skal vaere Santas alf.. Og saa kommer vi koerende i en matatu istedet for en slaede og saa giver vi boernene i Bamburi og paa Tumaini en slikkepind.. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er saadan en fantastisk idee, for saa tror de igen at hvide bare er til for at give ud af deres penge, men Joan vil virkelig gerne have det, for at boernene skal faa et juleeventyr, saa det kommer vi nok til... Og vi snakker stadig i 35 graders varme og konstant sved... Det bliver en underlig oplevelse.. :o) Men jeg er virkelig faldet for stedet og kan ikke rigtig baere tanken om at jeg forlader dem om allerede halvanden maaned, selvom jeg selvfoelgelig gerne vil hjem, men det bliver vist med taare at jeg rejser..
- comments