Namaste og hermed sidste blog fra Nepal.

Pt er vi fanget i nepals straekke. Dvs. Alt er lukket hele dagen undtagen mellem 6 og 8 om aftenen. Saa hvad goer vi med denne dyrebare tid? Vi updaterer selvfoelgelig jer derhjemme. Ellers kan vi oplyse, at straekken er fredelig, men med en masse folk i gaderne. Vi gider dog ikke denne spogelsesby, og med risiko for at det kan blive voldeligt I fremtiden, siger vi tak for nu til Nepal, og tager til Malaysia!

Men her er lidt om, hvad vi lavede, mens mulighederne stadig var mange i Nepal.

Vi tog ud af Kathmandu og koerte mod den naest-stoerste by Pokhara. Vi var dog blevet anbefalet at stoppe og opleve Bandipur paa vejen. Saa vi hoppede af bussen, og tog en jeep op i landskabet til denne meget idylliske by. Bandipur er en bevaret Newari landsby, der ikke er ramt af turismen, saa her stod den paa at se lidt omkring det "rigtige" nepalesiske liv, samt nyde den fantastiske natur...

I Nepal nyder man bedst naturen ved at tage paa trekking-ture. Saa det kastede vi os selvfoelgelig ogsaa ud i. Vi startede med at tage en times tur op paa toppen af en af bakkerne (bakkerne her er stadig over 1000 m i hojdemeter) og selvom det var en haard tur, der testede vores utraenede kroppe, saa satte vi os der ikke tilfredse.. Godt nok var udsigten fantastisk, men vi kunne samtidig se, at vi kun var paa den anden hojeste top. Det kunne vi selvfolgelig ikke have, og selvom der ikke var nogen rute, kastede vi efter en lille pause med noget laesning i et trae, ud paa denne helvedes tur igennem krat og sten. Efter flere timer lykkedes det os dog at naa toppen, hvor udsigten var den samme, men vi var paa toppen!

Efter at have nydt stilheden og naturen i Bandipur i 2 dage, tog vi videre med en lokal bus til Pokhara.

Pokhara er en stor turistby, der ligger idyllisk ved Nepals anden stoerste soe. Her er der flere trekkingruter mv. Ud i den flotte natur. Da vi dog nu havde faaet lidt smag for trekking og ikke var hundrede procent solgte paa konceptet (vandring, vandrig og saa lidt vandring) lejede vi et par mountain bikes og kastede os ud i tour de helvede.

Tour de helvede

Foerste del af ruten var lidt op og ned langs den ene kyst af soeen uden de helt store udfordringer. Efter cirka halvanden time var vi paa den anden side af soeen, hvor vi snakkede lidt med lokalbefolkningen. De informerede os om, at man ikke kunne cykle rundt omkring soeen, og at vi derfor var tvunget til at tage den samme vej tilbage. Vi mente dog, at vi kunne se vejen, og var derfor ligeglade med hvad de sagde - Big mistake!

Den foerste del af turen tilbage langs den anden bred gik i og for sig udemaerket, selvom det var noget bakket og haardt. Da vi kom halvvejs frem paa den anden side begyndte det dog at gaa naermest lodret opad. Vi proevede at cykle op, men det var umuligt, og vi blev derfor noedt til at traekke. Flere timer tog det dog at traekke cyklen op ad denne helvedes vej, og flere gange maatte vi stoppe og slappe af, for det var rent ud sagt pisse haardt!

Med lidt hjaelp fra nogle lokale drenge, som traek cyklen lidt af vejen for os, lykkedes det os dog at naa toppen. (her kan det indskydes at toppen er i cirka 1300 hojdemeter, hvilket vil sige blot 500 mindre en Alpe D'Huez -1850m). Pludselig var vi derfor ogsaa endt lige ved siden af "The World Peace Pagoda", som er et buddhistisk monument for verdensfred bygget paa det flotteste udsigtspunkt i Pokhara. Det tog vi derfor med, inden turen gik nedad. Dette var dog ikke nogen behagelig tur nedad, da vejen var alt for stejl og bumpet, saa det var med bremsen trukket hele vejen ned. Da vi naaede ned igen var det blevet moerkt og de sidste kilometer blev derfor forceret i moerke. Alt i alt en sindsyg haard tur, som vi troede ville tage 2 timer, men endte med at tage 6 timer. En ting er sikkert, vi stiller ikke op igen, men nu hvor vi har gennemfoert, hvad der helt sikker er verdens haardeste cykelloeb, er vi meget stolte af os selv!

Og vinderen af denne tour spoerger i maaske? Lad os diplomatisk skrive, at Frederik godt nok var forst over maalstregen, og derfor vil det ogsaa vaere hans navn, der vil vaere at laese i historieboegerne, men det var ogsaa ham, der hang mest opad bjerget, og fremprovokerede flere stop. Saa maaske Andreas kan vaere mest stolt af sin praestation da det blev rigtig haardt, men hvem husker det om 5,3,1 aar? - ja bare om 1 maaned?

Efter denne tur besluttede vi os at nyde naturen paa en lidt mere afslappet og rolig maade. Vi tog derfor ud og spillede golf paa, hvad der skulle vaere en af Asiens flotteste golfbaner. Her blev vi hver udstyret med bolde og udstyr - og selvfoelgelig caddies til at baere rundt paa dette. Vi skulle derfor bare rende rundt og ploeje banen op med vores fejlskud, mens vi noedt det flotte scenari omkring banen. Her kan blandt andet fremhaeves et rigtig flot hul, som sluttede med en green midt ude i en vild flod.

Selvom vi begge noed denne form for motion, var det Andreas der noedt det mest. I hvert fald var det ham der banede mindst og var mindst gal paa sig selv. Det kan her indskydes, at Andreas har proevet det med golf foer, og det var derfor ogsaa naturligt, at han kunne hente en smal sejr hjem..

Dagene efter var det meningen, at vi skulle ud og se nogle grotter med tusindvis af flagermus, samt se Lumbini, hvor Buddha blev foedt. Det mente nepaleserne dog ikke vi skulle, da det var blevet den 1. maj, saa nu skulle der straekkes og demonstreres, end straekke, der altsaa stadig er i fuld gang. Vi maatte derfor betale overpris for at flyve fra pokhara til Kathmandu (500 kr for en tyve minutters tur), men da vi blev hentet af politiet og koert til lufthavnen var der da ogsaa lidt oplevelse i det.

Vi er nu ankommet til Kathmandu, hvor vi blev noedt til at gaa igennem demonstrationen for at naa Thamel, hovedstedet for turisterne. Her gaar vi ned ad gaderne, da vi lige pludselig hoerer en raabe: "Frederik, Frederik". Hva fanden om det ikke var Lasse Meine Nykjaer, der sad der og raabte. Hverken vi eller han vidste, at hinanden var i Nepal, hvilket goer moedet utrolig tilfaeldigt, men ikke mindre sjovt. Han har rejst rundt i Kina og Tibet, og er paa vej til Indien. Saa nu har vi lidt at lave, og en og fortaelle roeverhistorier til her i denne spoegelsesby til hovedstad.

I aften spiser vi alle tre hjemme ved Sharmilla, inden turen altsaa gaar til Kuala Lumpur. Her skal vi nok uploade billederne, der passer til bloggen, men tiden loeber fra os her i denne korte aabne tid, hvor vi ogsaa lige skal have koebt det sidste til turen.