Hej derhjemme

Ja, vi ved godt, at det er lang tid siden vi har opdateret vores blog, men vi har haft problemer med kamera, usb stik osv., og i skrivende stund har vi begge nej-hatten paa, da alle vores billeder muligvis er blevet slettet, hvorfor der i forste omgang ikke foelger et fotoalbum med denne blog. Vil gerne paa forhaand undskylde den mulige negative undertone hvormed denne blog bliver skrevet. (billedet i toppen, kan maaske give jer et indblik i, hvor sur jeg p.t er)

PIS!

Vi afsluttede det frivillige arbejde i fredags og da vi var blevet meget glade for bornene, var det meget haardt. Vi havde begge to fundet nogle born vi gerne ville have haft med hjem, men da det jo af gode grunde ikke kunne lade sig goere, maatte vi tage afsked med dem. Vi var skruk! Vi fik skruk? Noget med skruk i hvert fald. (Pigerne laerte os et nyt ord; skruk, som var fuldstaendig ukendt for os begge to. "Jeg er skruk" eller "Jeg har skruk" eller noget i den dur, er tilsynesladende et udtryk man bruger hvis man gerne vil have boern)
Den sidste uge paa arbejdet var specielt fantastisk, da alle bornehjemmets born havde fri fra skole, saa der var aktivitet og en masse born hele tiden. I denne uge var vi paa bornehjemmet fra 8.00 til 16.00 hver dag, og spiste frokost med dem og det hele. Virkelig noget vammelt mad de faar, skal det siges. ADR!.
Vores engelsktimer med boernene fortsatte selvom bornene havde skolefri (det var boernene ikke heelt tilfredse med, hvilket et eller andet sted er forstaaeligt nok), og efter vi har afsluttet det frivillige arbejde foeler vi os godt tilfredse. De er ikke blevet verdensmestre til engelsk, men vi har gjort vores bedste og vi kunne helt sikkert se forbedringer hos nogle af boernene. Saa vi er tilfredse, ja. Organisationen maa ogsaa have vaeret tilfredse med os, da vi har faaet et meget fornemt diplom, hvor vi naermest bliver lovprist. Vi regner lidt med at de kan hjaelpe os til job i Aarhus :)

I de sidste tre uger har vi oplevet et cambodiansk bryllup, set killings fields, provet shooting range, set kickboxing og nu er vi SihanoukVille igen.

Det cambodianske bryllup var en fantastisk oplevelse. Vi havde faaet at vide at vi skulle vaere smukke, saa det maatte vi jo prove at vaere. Vi var med til at baere en masse frugt tidligt om morgenen, mens en gammel herre messede en masse fis vi af gode grunde ikke forstod et hak af. Ceremonien fortsatte hele dagen og festen om aftenen var rigtig fed, som i ogsaa kan se paa billederne naar de kommer ind.

Hvis man kender noget til Cambodias historie skal man ud og se The Killing Fields (nogle af jer har maaske set filmen?). Killing Fields er kort sagt et stort areal, hvor Pol Pot og hans Khmer Rouge hev folk ud og henrettede mellem 1975-1979. Vi saa bl.a. mange massegrave, som var delt op efter kvinder, Boern, lig uden hoveder osv. Den storste grav havde vaeret paa 450 lig og en anden havde vaeret en grav for 100 kvinder og deres omkring 100 boern. Derudover saa vi The Killing Tree: et trae som blev brugt til at slaa spaedboernene ihjel. Soldater holdte spaedboernene i benene og hamrede det ind paa det store trae indtil de doede. Grunden til at man draebte spaedboern, var fordi at de jo til ingen nytte var og man var bange for at spaedbornene ville haevne sig paa khmer rouge naar de engang blev aeldre, hvis nu spaedbornenes familie var blevet henrettet.
Killing Fields var en stor oplevelse, da det virkelig om noget forklarer hvilke grusomheder der blev begaaet under Pol Pots regime.

Shooting range er en noget kendt attraktion i Cambodia,. Man faar stukket et menu kort i haanden, hvor man kan vaelge imellem en masse forskkelige pistoler og gevaerer. Vi valgte en m16, en pistol og en sniper. For 350 dollars kunne man skyde med en Rocket Launcher - det gjorde vi dog ikke. Selvom det var en dyr fornojelse var det pisse fedt.

Derudover har vi sest Kick Boxing sammen med Nina x 2 og Katrine. Da vi var hvide blev vi kaldt ned af vagten, som tilboed os at sidde ved Ringside, hvor vi selvfolgelig takkede ja. Vi saa seks kampe og selvom vi skulle overtale pigerne til at tage med, maatte de indroemme at det var pisse fedt.

Paa et tidspunkt blev en af kickboskerne ramt i hovedet, hvilket resulterede i en rift og derfor blod i hovedet. Dette var ved at faa Kathrine til at graede. I parantes kan det bemaerkes, at dette ikke siger saerlig meget, da vi her snakker om den samme person, som satte sig ned og begyndte at graede, da Nanna ikke svarede paa hendes telefon.

I fredags var det Jannies foedselsdag, saa pigerne havde lejet en limousine, som vi korte rundt i i en lille time, hvorefter vi fejrede hende paa bedste danske vis.

Nu er vi tilbage i SihanoukVille, hvilket vi har vaeret siden i Soendags. Her har vi faaet besoeg af en hammerum-legende, Kasper Kjaergaard, som har vaeret ude og rejse med sin kaereste, Heidi, siden november. Heidi er veninder med Katrine fra vores gruppe og vi med Kasper, saa det havde hele tiden vaeret planen at vi skulle moedes. Da vores wolfpack nu var vokset med en enkelt var vi drenge ikke laengere afhaengige af om pigerne gad med i byen, saa vi tog en hamme/gjelle druktur bare os drenge. Vi blev meget fulde og det endte paa et casino, hvor vi tabte lidt penge. Bare rolig mor, det blev ikke til mere en 10 dollars (20 dollar red.).

Til sidst kan vi fortaelle lidt om vores 1. april. Da vi jo som bekendt er de eneste drenge med i vores gruppe, foelte vi os noedsaget til at staa i spidsen for haandhaevelsen af April Foolsday. Vi lagde derfor hovederne i bloed dagen foer 1. april og kom paa en (synes vi selv) genial plan. Vi tager den helt fra forberedelsprocessen:

4 dage foer d-day:

1430 hour:
Hygge og jeg sidder og spiser lidt frokost:
Hygge: det er sgu da forresten 1. april om 4 dage.
Andreas: ...og hvad saa?
Hygge: ja, vi skal sgu da tage pis paa pigerne!
Andreas: Ahh 1. april. Ja, det bliver vi fandme noedt til.

2 dage foer d-day

1450 hour:
Vi sidder ved computeren og udarbejder en materialeliste og gennemtaenker vores masterplan.

1 dage foer d-day:

1600 hour:
Vi koeber ind til vores master plan: 3 alarmerklokker, en rulle Vita Wrap, en pakke bouillion, fisk paa daase, en pose bolsjer.

1915 hour:
Vi stiller de tre alarmklokker paa hhv. kl 2 om natten, halv 3 om natten og kl 3 om natten.

1917 hour:
Vi gaar op til pigerne og opdager til vores store glaede at Nina og Nina har efterladt deres vaerelse ulaast. Amatoerer. Vi planter de tre alarmer paa tre forskellige steder i deres vaerelse og smutter igen som to ninjaer. Foerste del af vores MASTER PLAN har vaeret en succes.

d-day

0715 hour:
Vi sidder spaendte og venter paa at Nina og Nina skal komme ned til morgenbordet og give os et moegfald. De er de eneste der mangler.

0717 hour:
Nina og Nina kommer ned til morgenbordet og vi forbereder os paa det helt store moegfald... men ingenting? Hvorfor siger de ingenting til os? Vi noterer os at de faktisk overhovedet ikke snakker til os, jo, en enkelt gang hvor de sagde "Hold kaeft", da Hygge fyrede en af sine obligatoriske morgen-jokes af. Udover det, saa de meeeget traette ud. Vi begynder alligevel at tvivle paa foerste del af vores masterplan.

1030 hour:
Vi ankommer med TUK TUK til vores guest house og paabegynder anden del af vores masterplan. Vi gaar op til den soede receptionsdame og siger meget casualt: 203, hvilket selvfoelgelig ikke er vores eget vaerelsenummer, men pigernes. Selvom min skuespilspraestation var en oscar vaerdig, gider hun ikke give mig noglen: "the other girl from your group, told me not to give the two boys their key". ARGH! Vi er afsloeret. The mission has been compromised! Don't compromise the mission!!!

1040 hour:
Vi er paa graadens rand. Missionen fejlede. Masterplanen naeede ikke forbi foerste del.

1041 hour:
Hygge lader sig dog ikke slaa ud: Andreas vi skal have den noegle, siger han. Vi finder vores gode ven "lucky" som er tjener paa guest houset og briefer ham. Han kalder paa Agogo, vores anden ven, som resolut efter en kort briefing gaar op og fixer noeglen til os. (Agogo er senere blevet udnaevnt til cambodian of the week og har modtaget en aeresmeddalje for hans praestation).

1045 hour:
VI ER INDE. Vi lader vores masterplan udfolde sig, uden at "compromise the mission". Don't compromise the mission. Det foerste vi ser er 3 alarmer paa morgenbordet med udtagede batterier. Hvordan kunne vi nogensinde have tvivlet paa masterplanens forste del.
Vi haenger alt undertoej op paa propellen i loftet og saetter den igang, vi Vita Wrapper alle deres ting (varelset saa faktisk mindre rodet ud efter vi havde gjort dette) , vi planter noget fisk under deres seng osv osv osv osv. I kan vel selv regne resten ud. Dog skal en genistreg lige naevnes: SOUP SHOWER. Vi skruer deres brusehoved af og fylder op med bouillion (...)

1100 hour:
Vi beundrer vores vaerk, men foeler at det ikke helt er nok. Der mangler noget. Dagen foer havde vi snakket om at koebe en levende hoene og laase inde paa badevaerelset, hvilket er en genistreg i sig selv, kun forbedret af det faktum at Nina og Kathrine har serios fobi overfor fugle og specielt hoener.

1115 hour
Vi faar lucky til at koere os til det russiske marked, hvor vi haaber paa at kunne finde en levende hoene. Det kunne vi imidlertidigt ikke! Vi maatte altsaa gaa en smule paa kompromis og finde paa noget andet.

1125 hour:
Vi overvejer at koebe en doed hone og smide ind, men helt godt er det ikke. Som vi er ved at give op ser vi noget ligge paa et bord og smile op mod os. Et grisehoved. Et muntert grisehoved? Grisehovedet ligger faktisk og smiler, som om det gerne vil vaere en del af vores masterplan. Og det fik den lov til for den nette sum af 7,5 dollar.

1145 hour:
Vi planter grisehovedet, som vi doebte John, inde paa pigernes badevaerelse, giver det et par solbriller paa og beundrer vores vaerk.

Nina var pigen som opdagede John og hendes skrig ekkoer efter sigende stadig i guest housets gange. Hun skreg meget hoejt. (John havde vist faaet selskab af en hulens masse myrer og en meget fael stank. Det kan vi jo ikke tage ansvar for)

Vi fandt ud af at pigerne havde holdt det med alamerne hemmeligt fordi de ikke ville give os den fornoejelse af at have lavet en vellykket prank.
Det skal siges at pigerne fik deres haevn, men vi giver dem ikke meget credit da vi havde forsynet dem med remedierne og ideerne. Naar vi taenker tilbage er vi egentlig meget tilfredse med at de fik deres haevn, da det gjorde at vi alle i dag kan snakke om 1. april og grine af det... men hvad de ikke ved er, at en ny masterplan ulmer under overfladen og bare venter paa at blive brygget faerdig, saa den kan faa pigerne til at forbande den dag, de nogensinde lagde sig ud med os. MUAHAHAHAH

Peace out

Andreas og ham den anden

P.S mens vi har siddet her har Hygge delvist loest problemet med billederne, saa er lidt glad igen.