Dette bliver nok den sidste blog fra denne lille tur, og vi er sgu oss ved at være ved vejs ende. Det gik op for mig, at de oplevelser man har hernede, i deres nærmest uvirkelige tilstand, er ret så ubeskrivelige. Jeg har prøvet så godt jeg kan, på flere forskellige måder, men ingen af dem kommer egentlig i nærheden af livet hernede, da de oplevelser der rent faktisk er af betydning, ikke kan skrives ned som historier, eller beretninger. Det er simpelthen umuligt. Det der med at man selv bliver nødt til at opleve ting, er jo rigtigt nok. Så må derfor finde mig i at oplevelserne er mine, hvor meget jeg end måtte have lyst til at dele dem. For det er jo netop samtaler med folk, og oplevelser af uforklarlige materiale der besidder denne betydning, og som sætter sig fast, som erindringer og ikke ord.

Men kan dog med sikker præcision sige: Jeg har det godt, og glæder mig til at komme hjem. Det må så være nok for nu.

XOXOXOXO - til alle

Ses om et par uger.. Mungu akipenda..