Så blev det tid til et lille blogindlæg igen! Jeg vil lige opsumere, hvad der er sket de sidste 10 dage:

31. Januar:

Første dag med undervisning af Bosse. Han holdt et oplæg om Vietnams historie, krigen, og alt hvad der skete før den (fra 1911-1991). Det var rigtig spændende at få lidt viden omkring kulturen og alt det som ligger bag den. Vi snakkede også en del om traditioner, religion osv. Var dog lidt træt efter bytur dagen før, hvor vi så landskampen på en lækker bar, "Why Not" hedder den. Vi tabte jo desværre kampen, men vi havde dog en rigtig fed aften alligevel.
I dag startede 12 af os også på dykkerundervisning. Vi så en film om alle de ting, som vi skulle lære i løbet af ugen. Rigtig fedt, men også rigtig meget stof som skulle forståes. Men alle på "Rainbow Divers" virker utrolig professionelle, så det skal nok blive rigtig fedt.
1. februar:
Endnu en dag med undervisning, men ikke som dagen før. I dag skulle vi arbejde med kulturforståelse, og fik så tildelt en opgave: find et emne som I finder interessant og bevæg jer ud i byen og tag en masse billeder. Jeg var lidt blank, men min gruppe kom heldigvis på emnet "alder". Vi kom i snak med hotelejeren, som gav os en adresse på et plejehjem, som vi kunne tage op og besøge. Der tog vi så ud med taxa. Efter en lille køretur, kom vi ud til et udefra pænt sted. Da vi kom uanmeldt kiggede folk lidt, men det virkede ikke som om nogen havde noget i mod at vi bare gik rundt og kiggede. Vi prøvede at snakke med de ældre, men næsten ingen af dem forstod engelsk. Men det var stadig en rigtig god oplevelse at komme ud og se, hvordan folk bor. Dette plejehjem var dog også for mennesker med andre handikap, så aldersgruppen var meget svingene. Generelt virkede alle beboerne utrolig glade for at vi kom og snakkede lidt med dem. Deres tilværelse var dog meget anderledes i forhold til danske standater. Her boede fem mennesker i samme værelse på måske 12 kvardratmeter. Vi fandt ud af at beboerne oftest ingen familie havde, eller deres familie ikke havde råd til at passe dem, så derfor endte det her. Vi snakkede med en dame, som kunne overraskende godt engelsk. Hendes mand var død i krigen, og hun havde ingen børn som kunne besørge hende. hun oversatte også, hvad de andre sagde til os. De sagde vi var meget smukke, spurgte om vi var gift, hvor vi kom fra osv. De sagde også at vi endelig skulle komme på besøg igen. Vi blev også tilbudt at spise med, men da vi havde en taxa til at holde og vente på os måtte vi desværre sige nej.
Om aften spiste vi lidt sushi inden vi skulle til dykkerundervisning. Vi så noget mere film, og snakkede lidt med instruktørerne efterfølgende.
2. februar
"Godt nytår" oversat til vietnamesisk hedder "chuc mung nam mooi" og nytår hernede kalder de bare for "tet". I dag starter hele nytårsfesten så, hvor næsten alle vietnamesere holder fri fra arbejde for at være sammen med deres familie og fejre højtiden. Man kan sammenligne det med vores jul. Det er årets højdepunkt, så folk bliver enten væk fra deres arbejde, hvis de ikke får fri, eller siger op. Alle steder hænger der bannere med skrift og der er pyntet flot op med elektrisk lys. Her på hotellet er der kommet et kæmpe blomstertræ ind med gule blomster. Det er flot pyntet op med blinkende lys og lidt julekugler.
I dag snakkede vi mere om vietnams religioner og vietnamesernes forhold dertil. Havde heldvis lidt slik med til undervisningen, for var stadig meget træt. Tror ikke helt at jeg er kommet ovenpå mit jetlag. Efter undervisningen kom der nogle mænd fra et "Easy Rider"-firma, som laver ture for turister, som gerne vil op og se højlandet bag på en motorcykel.
Efter undervisningen skulle dykkerholdet afsted med bus og ud til en pool, hvor vi bestå nogle svømmeprøver og der efter prøve at samle og svømme med alt udstyret. Blev dog noget overrasket over min fysiske form efter de 200 meter. Var simpelthen så udkørt, at jeg fik det helt dårligt. Men jeg kom dog i poolen med alt udstyret og det var bare rigtig fedt! Det føltes egentlig meget naturligt, så det var rigtig fedt.
Om aftenen skulle vi ud og fejre nytårsaftenen på en strandbar kaldet "Sailing Club", et af de finere steder i Nha Trang. Her var allerede propfyldt da vi kom, men vi fandt dog et sted at sidde, og fik lidt drinks. Ved 10-tiden var der forskellige shows nede på stranden: mænd i dragekostumer, som hoppede rundt og lavede vilde øvelser, piger som dansede til vietnamesisk folkemusik med tørklæder og til sidst en af manegerne på stedet som svingede rundt med ildkugler. Alt sammen rigtig flot. Efter det kom der live musik som var festligt salsamusik. Lige til at komme i dansestemning af. De kunne en af sangerne så åbenbart se, så jeg blev hevet op på dansegulvet sammen med nogle tilfældige turister. Så dansede vi lidt rundt sammen, rigtig sjovt. De andre fra holdet synes bare det var mega underholdende at se mig danse alene rundt. Men sjovt havde jeg det da. Nogle af pigerne fra holdet kom dog og "reddede" mig senere, så blev det lidt sjovere. Fed stemning og glade mennesker. Ved 12-tiden gik vi ned mod rådhuset for bedre at se fyrværkeriet. Det var virkelig en god beslutning, for vi stod næsten lige foran der, hvor de skød de op. Det var nok det vildeste fyrværkeri jeg nogensinde har set, men det var nok også fordi det hele var samlet ét sted, og ikke over det hele som hjemme i DK. Vi hilste og snakkede lidt med nogle vietnamesiske unge på vejen, her var bare propfyldt med mennesker overalt. De sad rundt omkring på deres tæpper og spiste lidt snacks og drak lidt øl.
3. februar
Idag skulle vi ud og se, hvordan nogle vietnamesere boede. Vi blev inddelt i mindre grupper, og den gruppe jeg kom ud sad først og snakkede i en times tid med "vores" vietnamesiske dame på 29 år, Ngyen hed hun vist. Hun var utrolig sød og velformuleret. Hun spurgte os lidt om uddannelse i Danmark, og hvordan vi fejrede nytår. Så det gik snakken med i et stykke tid. Hun fortalte om, hvordan hendes forældre havde sparet mange penge sammen for at hun kunne komme på universitetet. I dag bor hun så sammen med sin mand, deres 3-årige søn og Ngyen bror. Deres forældre havde nemlig ikke råd til at sende sønnen på university, så det måtte Ngyen betale for, samtidig med at hun skulle sende penge hjem til sine forældre. Og for en løn på 3 milioner dong, som nok svarer til 1000 kr om måneden. Og næsten halvdelen gik til husleje. Men da vi kom hjem og besøgte hende og manden, boede de faktisk rigtig pænt efter dansk standard: de havde fladskærm, computer og havde tre værelser. Ngyen fortalte også at det var rigtig vigtigt, at vores besøg hos hende kom til at gå rigtig godt, da det ville have betydning for resten af året. Hvis besøget gik dårligt ville familien opleve ulykke resten af året. Men selvfølgelig gik besøget rigtig godt, og vi fik serveret en masse forskellige snacks såsom vandmelonskerner, vietnamesisk slik, faktisk noget af det vi havde været ude og se blive lavet, samt ingefærsstykker ("ginger"). Før vi tog hjem fik vi også tildelt nogle "Lucky cards" som er små røde konvolutter, med et farverigt motiv af fx Buddha på. Inde i konvolutten lå der 5000 dong. Dette er meget normalt at give til familie og venner under "tet" (nytår).Om eftermiddagen skulle vi igen afsted til poolen. Det gik dog bare utrolig dårligt for mig i dag, havde rigtig mange problemer med at få vand ud af dykkermasken, følte hele tiden jeg var ved at drukne. Det havde nok noget at gøre med, at jeg ikke kunne lade være med at trække vand ind i gennem næsen. Dette samt min elendige form gjorde mig meget i tvivl om jeg skulle fortsætte. Jeg snakkede lidt med de andre fra dykkerholdet og nogle af instruktørerne, og besluttede så at hoppe fra. Snakkede med en dansk instruktør som virkelig troede på at jeg kunne klare det, men synes bare ikke jeg havde den rette mavefornemmelse længere. Alle tankerne omkring det at stoppe eller fortsætte havde virkelig gået mig på, så det var lidt af en lettelse at stoppe. De sidste par dage havde været lidt hårde, så det var utrolig dejligt at komme til at snakke med Nina og mine forældre om alt det hele.
4. februar
Undervisningen i dag bestod af dokumentarfilm, men Bosse måtte smutte efter filmen, da hans kone var blevet indlagt på fødeafdelingen. Lige inden han smuttede fortalte han, at hans kone, Thi, lå på en fødeafdeling med seks andre skrigende kvinder, så derfor var mænd ikke tilladt på stuen. Vi fik senere af vide, at Thi havde født en pige på 4200 gram, hvilket er lidt voldsomt for en lille og spinkel vietnameser. Men hun klarede det vist fint. Datoen kunne heller ikke være bedre, da pigen så blev født i kattens år og ikke i slangens år. Børn der bliver født i de forskellige år får nemlig forskellige personligheder, og katten er åbenbart bedre end en slange. Og så havde det vist også noget at gøre med, at det passede godt sammen med de år som Thi's anden datter er født i. Senere på dagen mens de andre var til dykkerundervisning, tog nogle af os ned med vasketøj på lokalt renseri og tog ud og spiste lidt aftensmad. Vi så film om aftenen, og jeg gik ret tidligt i seng. De sidste par dages tanker havde virkelig gjort mig lidt flad, så det var dejligt lige at få sovet lidt ud.
5. februar
Endelig weekend, hvor vi var helt fri til at lave det vi ville. Da jeg ikke skulle med ud og dykke, tog jeg med nogle af pigerne ned på stranden. Vi kunne dog ikke finde nogle ledige liggestole, så jeg tog hjem igen og læste lidt. Senere på eftermiddagen tog vi ned på et marked, hvor man kunne købe masser af souvinirs. Jeg fik købt en lille guldkat med vinkende pote. Sådan en havde jeg set mange steder rundtomkring i anledningen af begyndelsen på kattens år. Prøvede også for første gang at prutte om prisen, var helt stolt af mig selv da jeg havde sparet 18.000 dong, som nok svarer til 6 kroner. Vi cyklede også ned til et frugt- og grønsagsmarked, men her var dog lidt affolket, sikkert på grund af "tet". Men det var fedt at se en lidt anden sidde af byen, som er mere beskidt og ellers meget livlig. Jeg fik købt lidt mango igår, så fik ikke lige købt noget idag.
6. februar
Igen en tur på stranden. Denne gang havde vi dog reseveret nogle liggestole, så vi var sikret et sted at være. Det var rigtig lækkert bare at ligge og dase i skyggen med en god bog ("Den iranske gartner", Bjarne Reuter") mens de kæmpe store bølger slog mod bredden, eller hva man nu siger. Da vi kom hjem senere på eftermiddagen mødte vi dykkerholdet som nu var færdige med kurset. Var temmelig misundelig på, at de havde klaret det hele, men også glad for at det bare var gået så godt for alle. Har det stadig fint med min beslutning, selvom jeg godt ved at jeg er gået glip af noget virkelig fedt. Men sådan er livet vel en gang i mellem. Det bliver nok min tur en anden gang. Instruktørerne sagde også, at det nok ville kræve lidt mere arbejde for mig at lære at kontrollere min næse, så alt håb er nok ikke ude. Ude og spise igen om aftenen. Okay, vi spiser ude hver aften, men det er også så åndssvagt billigt at man ikke kan lade vær. Til frokost spiser jeg dog lidt rugbrød med tun eller smørreost. Alt det hele er utrolig dyrt, 30 kroner for rubrød og 40 for smørreost. Men det er fordi Vietnam har topafgift på alt import for at beskytte deres eget marked. Bosse fortalte, at det rigtig skulle afskaffes, men regeringen er vist lidt ligeglade med det. Men hvad slik angår, så er noget af det også vildt billigt, fx Oreos, som jeg spiser utrolig meget af. Man kan få dem i alle mulige forskellige varianter, og det er svært at stoppe igen, når en pakke kun koster 4 kroner. Tilbage til aftensmaden: vi fik en lækker vietnamesisk ret bestående af kylling, ris, cassionødder (?), ananas og lidt grøntsager. Til "dessert" fik vi en "bucket" (spand), som man vist kan kalde en vietnamsisk drink. Den kommer i en plastikbøtte på størrelse med et stort syltetøjsglas. Indholdet er oftets noget punch-agtigt sprut, og der er ikke sparet på alkoholen, som hjemme i Danmark. Denne gang havde de vist tabt vodkaflasken ned i bøtten, for det var næsten udrikkeligt. Det slog lidt hårdt, men vi havde en rigtig sjov tur på forskellige bare, hvor vi spillede lidt pool og snakkede med andre turister.
7. februar
Mmmh, pandekager, scrabbled eggs, yoghurt, frisk frugt til morgenmad. Tror det bliver kedeligt at skulle vende sig til at spise havregryn igen efter så lækker morgenmad. Undervisningen i dag skulle foregå ude i byen, hvor vi skulle se nogle forskellige religiøse seværdigheder. Vi så et tempel fra 1200 tallet, som havde overlevet bomberne fra Vietnamkrigen. Afsted til buddhistisk tempel, hvor der også lå en kæmpe hvid skulptur af Buddha, mange meter høj. Utrolig flot. Her snakkede vi lidt med en af munkene, utrolig flink og kendte en masse danske fodboldspillere?! Meget mærkeligt. Hele rundturen foregik på cykel, og da jeg kom lidt sent den dag vi skulle vælge cykler, endte jeg med en flot lyserød én. Men den fungerer upåklageligt, selvom den er lidt grim. Senere på dagen tog vi ud til et mudder-spa, som vi havde hørt skulle være rigtig lækkert. Og det var det sørme også. Fedt med lidt selvforkælelse. Vi sad i et kæmpe mudderbad i et kvarters tid, der efter sad vi lidt i solen så det kunne tøre, og så ned i noget termisk bad med noget mineral-halløj. Du ville elske det, mor! Jeg overvejede også at få lidt massage, men da vi skulle til dykkerfest om aftenen, kunne jeg ikke rigtig nå det. Vi spiste hurtigt lidt italiensk pasta inden festen. Det var bare super fedt at komme ned på baren, som også er en del af "Rainbow Divers". Vi fik serveret en masse gratis øl. Øllen her smager altså også bare vildt godt i forhold til dansk øl. Måske er den bare lidt sødere og mindre humle-agtig. Men jeg havde en super sjov aften. Alle var bare så glade, og instruktørerne var også super friske på at give den gas. -----------------------------------------------------------
Nu kan jeg ikke lige nå at skrive mere, for vi skal holde fastelavnsfest i aften, så skal ned og gøre min udklædning klar. Jeg er lidt doven, så bruger bare mine runde solbriller og løse skjorter og kalder mig John Lennon.