Profile
Blog
Photos
Videos
"Waaaaaaauuuuuuww!"
Det er som regel det første man får sagt efter en dykketur eller omgang snorkeling.
Jeg kan oprigtigt sige at man ikke bliver skuffet. Jeg har snorklet mere end 20 gange og har stort set havskildpadder hver gang. Havskildpadder er et fantastisk syn. De er kæmpe store, nogle på størrelse med mig! Nogle spiser, andre klør skjoldet på skæve måder og nogle flyder bare rundt og hygger sig. De er smukke, noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Lige så snart man ser dem giver det et gip i en. Man kan svømme helt tæt på, og de er lige glade, fordi de ved at man ikke gør noget. Man får lyst til at vide mere om dem. Hvad laver de hele dagen? Hvor gamle er de? (Mange er garanteret over 100 år gamle) Hvad har de oplevet i deres liv?
Når man snorkler er der selvfølgelig meget mere på menuen. Hajer, sort eller hvid tippede rev hajer. Galapagos hajer. Og selvfølgelig 1000 forskellige slags fisk. Den ene smukkere end den anden. Den ene grimmere end den anden. Den ene mærkeligere end den anden. Den ene større end den anden. Alt hvad man overhovedet kan forestille sig og lidt mere. Fisk der ser sjove og fjogede ud. Fisk som er skinnende og funklende. Fisk som ligner instrumenter. Fisk med tænder som en kanin. Og jeg kunne fortsætte i en uendelighed.
Søløverne har jeg nævnt før, og dem kan man selvfølgelig ikke komme uden om i denne sammenhæng. Søløverne er ekstra nysgerrige under vandet. Måske fordi de her er på hjemmebane. Hvilket gør at de kan nemt kommer omkring. At de er super legesyge og fjollede gør det hele lidt mere interessant og man kan nogle gange virkelig have en sjov og spændende interaktion med dem, selvfølgelig uden berøring som er strengt forbudt her.
Dykning er også en historie for sig selv. En ny verden selvfølgelig, hvor man kan trække vejret under vandet. Jeg har i løbet af de sidste måneder taget PADI Open Water Diver Course og PADI Open Water Advance Diver Course.
Og det er virkelig en fed oplevelse. Jeg har dykket ved et 95 år gammelt vrag 2 gange, været ude på et nattedyk, DET VAR MØRKT, jeg har lavet øvelse undervandet, som at tage sin regulator ud af munden, og at dele en regulator. Jeg har nydt det, og er 100% sikker på at jeg ikke har dykket for sidste gang. Jeg vil have flere oplevelser i den genre. Det er en ny verden, og der er så meget (2/3 af jorden eller noget i den stil) at udforske. Det er spændende hver gang, og adrenalinet pumper. Hjernen er 100% fokuseret, og efter et par dyk lærer man virkelig at fokusere på omgivelserne og ikke det at man rent faktisk trækker vejret under vandet. Jeg har set så mange fantastiske og interessante ting og håber på at se mange mange flere.
Her i weekenden står den på dykning på Santa Cruz. Eller det så ikke helt korrekt. Jeg tager afsted fra Santa Cruz, men turene jeg skal på er henholdsvis på Daphne (Mayor) og Floreana. Jeg glæder mig til at få mere af denne undervands verden at se.
Dykning er virkeligt noget der både i vandet og på land tager meget af ens opmærksomhed. Man bliver mere opmærksom på sig selv, og på sine omgivelser, og jeg kan kun opfordre alle andre til at prøve det af. Det er noget der forandre ens syn på alt, og på en god måde selvfølgelig.
Åhh hvor jeg savner Danmark! Der nu kun 1 månede tilbage, hvilket betyder at vi ses lige om lidt igen!
Pas på jer selv derhjemme, så skal jeg gøre det samme her.
Best Wishes
Anders
- comments