Profile
Blog
Photos
Videos
Så er tiden vist mere end moden til en ny update på min oplevelser i NZ. Jeg undskylder der er gået så lang tid siden sidst, men bloggen har lidt under jeg har haft ferie og været på camp de sidste 3 uger samt at hverdagen hurtigt bliver udfyldt af alle de daglige gøremål og aktiviteter.
Siden sidste er de største ting der er sket at jeg har haft mine forældre nede på besøg, rejst rundt på Sydøen i 2 uger samt været på camp med year 6.
Mine søde forældre havde planlagt at besøge mig over påsken og ankom til NZ fredag nat så jeg mødte dem lørdag morgen (30/3) klar til at vise dem rundt i Auckland og omegn. Dagene frem til mine forældre tog hjem igen gik med besøg i Auckland Zoo, rundtur på waiheke island, tur til Roteruas termiske, waitmo caves med dens glow worms samt besøg på min skole og hos min værts familie og sidst men ikke mindt fejring af min 24 års fødselsdag med gaver hjemme fra og lykønskninger fra familie og venner tak for gaver og hilsner det var dejligt. Og tak til mine søde forældre for at rejse jorden rundt for at være sammen med mig på min fødselsdag.
Fredag d. 26 april tog jeg og 3 dejlige amerikanske piger på ferie til New Zealands sydø. Den sydlige ø er noget anderledes fra den Nordlige da der er langt flere bjerge end på den nordlige som består mere af vulkaner. Vi startede med at rejse ned til Dunedin hvor vi brugte en del tid på at planlægge de sidste detaljer samt at udforske byen som er en gammel guldgraver by. Dunedin betyder lille Edinburgh og er som navnet antyder af skotsk oprindelse. Herfra tog vi videre til en af New Zealands store aktivitets og adrenalins hovedstæder. Her fik jeg redet på hesteryg gennem filmisk natur. Flere store film er optaget i det område vi red igennem bla. Ringenes herre, Narnia og x-man samt flere jeg ikke kan huske titlerne på. Kort efter var det tid til sammen med en af de dejlige amrikanske piger at forsøge sig med det første bongee jump i mit liv. Nervøs, ja! Vi spring ud fra de små 48 m høje bro - Kawarau Bridge - som er det første moderne bongee jump sted i verden. Efter dette havde vi en enkeltdag i queenstown natte liv og jeg selv tog en vandretur op i bjegerne bag queenstown mens pigerne gjorde sig klar - 1½ time senere var jeg tilbage og pigerne stadig ikke klar. Typisk! Herefter lejede vi en bil og drog fra Queenstown til Wanaka hvor vi brugte 2 dage på butiker og flot natur, men det var alligvel med lidt skuffede miner vi drog fra wanaka som ikke helt levede op til vores forventninger, jeg tror dog vi skulle have brugt lidt mere tid på vandre stierne omkring wanaka var vores forventninger blevet mødt - men pyt! Fra wanaka gik turen mod Milford sound som var en af vores helt store oplevelser! Milford sound er berømt for den flotte natur og mange af de allerflotteste vandre stier/router er i netop dette område. Og så er der sejladser ned af fjorden som også er helt uforglemmelige. Bare køreturen til Milford Sound blev ekstra lang grundet de mange stop vi blev nød til at tage for at nyde naturen. Dagen i Milford Sound blev brugt på et cruise op af fjorden hvor vi nød udsigten fra vores båd som vi havde næsten for os selv da vi tog af sted tidlig morgen. På vores bådtur nåde vi at se både sæler og pingviner samt nogle af de største og flotteste vandfald jeg har set i mit liv. Herefter tog vi på en vandre tur i området til key summit som følger the routeburn track for en time og derefter drejer af og går til toppen af key summit hvor man normalt har en god 360 graders udsigt. Men grundet udheldigt vejer var der ingen udsigt denne dag. Herfra tog mod frans josef gletcher. Her tog vi på en vandre tur op mod gletcheren men vi kunne ikke komme tættere på en 300 m fra glectheren uden en guide og helikopter og det var desværre uden for vores budget. Herfra gik turen mod Wellington hvor ankom sent og derfeter tog i byen. Wellington har et godt byliv. I Wellington så vi det et musem for alle de rekvisiter der er blevet lavet for ringenes herre, narnia mm. Jeg har sikkert glemt noget af alt det vi lavede men så må i få det når i møder mig.
Mandag efter ferien blev brugt på at gøre klar til year 6 camp. Tirsdag morgen var jeg så klar til at tage af sted. Omkring 140 unge mennesker mig og 10 forældre samt 10 staff members. Vi tog ned til totera springs hvor der ligger en kristen "adventure camp" de havde nogle flotte omgivelser og en masse fede aktiviteter for de unge. Det var planlagt sådan at de havde 6 aktiviteter om dagen af en times varighed samt en aften aktivitet. De aktiviteter der unge blev kastet ud i var følgende 13 aktiviter:
1. Klatrevæg
2. Rappelling
3. Rafting
4. Kajak
5. Bueskydning
6. Luftgeværskydning
7. BMX
8. Gokart
9. Orientering
10. Teambuildings øvelser
11. Svævebane / Flying Fox
12. Crateclimb / mælkekasseklatring
13. Vandrutsjebane og varmekilde
Om aften var der en aften aktivitet hvor de i stedet for at være delt ind i 12 hold blev delt op i 2 og havde henholdsvis lejerbål og ål fangst og det andet hold var på burmatrack. Ungerne blev udfordret en hel del og der var mange der fik rykket grænser og udforsket dem selv. Der blev lagt stor vægt på at de unge udfordrede sig selv og altid gjorde et forsøg på alle aktiviteter men de blev selvfølge ikke tvunget til noget de ikke ville. Sidste aften var der quiz aften og diskodans. Ungerne var godt udkørte og det samme var jeg.
For lidt tilbage fik jeg selv rykket mine egene grænser ved at smide mig selv ud fra et fly i 16500 fod højde med en mand fastspændt til min ryg eller med andre ord. Jeg havde mi første tandem faldskærmsspring fra lige omkring 5km's højde.
Det var alt for denne gang eg vil forsøge at være lidt mere jæavnlig på bloggen end jeg har været den seneste tid.
- comments