Profile
Blog
Photos
Videos
Tvaertimod - Guatemala er fantastisk! Saadan har jeg haft det ligesiden jeg tog mit foerste skridt i Guatemala og intet har aendret sig siden da. De lokale er de mest venlige mennesker jeg hidtil har moedt, naturen findes ikke meget smukkere andre steder, de hostels jeg har boet paa har vaeret virkelig gode, alt er ubeskriveligt billigt og vigtist af alt saa har jeg brugt tiden med nogle dejlige mennesker, som jeg har moedt (igen).
Efter en fin bustur fra Belize satte jeg foerste gang mine ben her i Guatemala. Jeg spottede hurtigt nogle andre backpackere - 2 amerikanere og 2 australiere - og spurgte hvor de var paa vej hen. Det viste sig, at vi alle skulle til Flores, saa efter at have pruttet med prisen hos samtlige minibusser med mit bedste spanske "mas barato, por favor" fik vi en billig handel i hus. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg ville bo paa et hostel med navnet Los Amigos, da jeg havde hoert fra andre rejsende, at det skulle var super godt. Ogsaa selvom vores chauffoer proevede at overtale os til at vaelge et andet sted, da han "vidste" at Los Amigos var fuldt booket, holdt jeg fast i min mening, og proevede med de 2 australiere at finde hostelet. Det lykkedes, og som foerst antaget var der intet problem med at faa en god seng. Hostelet var helt klart det bedste jeg har boet paa hidtil. Utallige haengekoejer, et godt hangout-omraade, en god restaurant, hjemmebiograf og selvfoelgelig en god bar - det havde simpelthen det hele. Jeg brugte min foerste dag her paa at slappe af med Noah, en super flink dreng fra Schweiz som jeg tidligere havde moedt paa Caye Caulker. Om aftenen introducerede han mig saa for to af hans vaerelseskammerater, og efter at have snakket lidt med dem spurgte jeg dem saa, hvor de var fra - "Denmark" var deres svar, jeg holdt grimassen i et par sekunder og sagde saa helt koldt: "Det er jeg ogsaa". Herligt ansigtsudtryk de begge havde! Resten af aftenen brugte jeg saa med disse to flinke gutter, Malte og Mikkel, og vi gav den selvfoelgelig - fristes man til at sige - gas i byen. Der var en lokal festival, der sluttede netop denne aften, saa vi spiste god (og meget) mad sammen med de lokale, og tog saa videre og festede til langt ud paa natten. Sammen med "Team Sydamerika" (to piger fra henholdsvis Colombia og Argentina og en fyr fra Chile) snakkede vi dansk-spansk-engelsk, hvilket var lettere forvirrende, men en festlig aften/nat blev det da til. Desvaerre skulle de allerede afsted dagen efter paa deres meget inspirerende eventyr. I 9 maaneder har de tomlet USA tyndt, hvorefter de floej til Nicaragua og er nu paa vej op til USA igen, alt sammen med tommeltotten opad og saa bare haabe paa det bedste. Endnu en gang - fantastisk saa mange spaendende mennesker man moeder, og tro mig, jeg har nogle endnu vildere historier naar jeg kommer hjem.
De foelgende dage blev hostelet mere eller mindre til en Caye Caulker-reunion. Hostelet var fyldt med mennesker, som jeg alle havde moedt i Belize, og vi fortsatte takterne derfra og hyggede os sammen til langt ud paa natten. Ogsaa selvom det betoed en meget haard morgen, da vi allerede skulle op kl. 5 en af dagene for at se Tikal-ruinerne, der er nogle af de aeldste Maya-ruiner. Dagen inden havde jeg nemlig vaeret saa heldig at faa en billet for 3 personer af en australsk pige, der ikke selv havde tid til at bruge den. Saa jeg inviterede min chilenske ven fra et par aftener foer og Martijn, hollaenderen som jeg ogsaa tilbragte tid med paa Caye Caulker, med paa turen. Det var en rigtig god tur, og helt klart de flotteste ruiner jeg har set hidtil. Man maatte desuden kravle op paa de fleste af dem, hvilket baade betoed en super udsigt og oemme ben. Men jeg tror saa ogsaa at jeg har faaet ruiner nok for denne gang, tror i stedet at jeg vil lade op til Machu Picchu i april med en ruin-pause. Resten af tiden i Flores gik med afslapning, kortspil og (en smule) druk sammen med Caye Caulker-flokken.
Efter 4 dejlige dage tog jeg saa med Martijn videre til Lanquin, der er en lille by i junglen. Vi blev efter en 8 timers bustur - der foeltes som et doegn, fordi jeg skulle tisse hele vejen - indlogeret paa en jungle-lodge, der laa med en fantastisk udsigt til de omkringliggende bjerge. Zephyr Lodge var navnet og her var der intet internet, der var derimod en fremragende bar/restaurant med tema-aftener og billige drinks. Som alle andre steder var der fyldt med australiere, der var glade for at feste. Foerste aften blev saaledes brugt paa druk og paa at snakke med en masse flinke mennesker.
Dagen efter havde vi brug for en slappedag, saa vi noed udsigten og gik et par ture i den lille, hyggelige by. Om aftenen var vi medarrangoere af en 8-mands pokerturnering, hvor vinderen var saa heldig at faa 150Q (120kr) - vi er vel alle backpackere. Jeg vandt desvaerre ikke, men det var en super aften alligevel. Dagen efter tog vi saa paa den tur alle tager paa, naar man er i dette omraade. Turen gik til Semuc Champey, der er en 300m lang, naturlig skabt kalksten bro over en stor flod. Inden da var vi dog inde og udforske en naturlig skabt 5km lang hule (der var meget lig den i Belize dog uden knogler). Vi fik lov til at springe fra de smaa vandfald inde i hulen, samt klatre op af vaeggene - mega fedt. Derefter fik vi saa mulighed for at spinge 12m ned fra en bro i floden. Det gjorde jeg selvfoeligelig og det skal siges at 12m alligevel er en sjat. Turen sluttede med hoejdepunktet, Semuc Champey, der ikke skuffede. Det var simpelthen saa flot (se billederne!) og man kunne desuden nyde det klare vand ovenpaa broen med en dejlig dukkert.
Dagen efter begav Martijn og jeg os ned i byen og spillede Call of Duty og Fifa (<3) med de lokale i et lille hus, hvor de kunne komme og spille. Jeg gav en gratis lektion, og beviste overfor mig selv at jeg stadig er Fifa-kongen over dem alle! Efter en god formiddag moedte jeg nogle andre fra hostelet og tog med dem ned og saa en lokal fodboldkamp. De var ret daarlige, saa efter kampen besluttede vi os faa at arrangere en kamp med nogle lokale om aftenen. Det lykkedes os at stable et hold paa benene "The Mighty Zephyrs" og selvfoelgelig vandt vi - jeg blev endda matchvinder med det afgoerende maal. Kampen blev spillet ved siden af en kirke paa noget der minder om en streetbane og det var skidesjovt. Martijn (der lige var faerdig paa medicin-studiet og som jeg havde brugt en lille uge med) tog afsted tidligt naeste morgen, da han skulle naa at vaere i Nicaragua, hvor han skulle flyve hjem fra.
Naeste morgen tog jeg saa med en ny hollandsk ven (ja, hollaendere er et dejligt folkefaerd :)), Guy, en minibus mod Antigua, der er en anden af Guatemalas perler. I minibussen moedte jeg tre bekendte ansigter fra Caye Caulker-flokken, Kat og Steph fra Australien og Lucy fra Canada. Vi har nu alle 5 rejst sammen de seneste par uger, og det har vaeret intet mindre end fantastisk. Dejlige mennesker og vi har det simpelthen saa sjovt sammen. Det er klart en af fordelene ved at rejse alene, man er mere aabensindet og flexibel. Dét har nu givet mig to mega fede uger med 4 mega skoene mennesker. Jeg glaeder mig til at fortaelle om de mange oplevelser, vi har haft, meget snart - og vise Jer nogle af de flotte billeder jeg har taget. Jeg haaber, at I allesammen har det godt paa den anden side af kloden, og at kulden ikke har slaaet jer helt ud. Varme hilsner her fra det danske svar paa Marco Polo. ;)
- comments
Amanda Personlige glæder jeg mig meget,savner dig og er spendede for at høre hvor meget spansk du har lært,besos tu abuelita