Profile
Blog
Photos
Videos
Der er gaaet alt for lang tid siden jeg skrev sidst, men jeg har den bedste tid i mit liv, og saa er det ikke ligefrem bloggen, der har foerstepriotet. Det skal dog ikke vaere en undskyldning, og nu har jeg endelig lidt tid til at proeve at formidle nogle af de mange fantastiske ting, som jeg har oplevet for et par uger siden.
Som jeg vist fik skrevet sidst, saa moedte jeg en masse gamle bekendte i minibussen til Antigua, og det var saa starten paa "The Fellowship of the Avocado" (skal nok forklare lidt mere om, hvorfor det lige netop var dette navn, der var gaeldende for vores gruppe).
Vi endte med at bruge to fantastiske uger sammen, saa en lille praesentation er vel paa sin plads. Min hollandske "brother from another mother" Guy er 24 aar og har netop faerdiggjort jura-studiet. Vi er serioest enige om naesten alt og har den samme sindssyge humor, saa vi har haft det virkelig sjovt sammen. Derudover var der Kat og Steph fra Australien, de er ligeledes 24 aar og er uddannede skolelaerere. De har rejst jorden rundt sammen siden maj sidste aar og har vaeret stort set alle steder. Sidste medlem af vores lille gruppe er Lucy fra Canada, hun er 19 aar og studerer noget kunst-halloej paa et akademi, men har taget en pause fra det og rejser derfor rundt i Mellemamerika. Gruppen fik ogsaa et andet medlem undervejs, Nadine fra Tyskland, der er 23 aar og studerer International Business. Hun snakker flydende spansk og har blandt andet studeret et aar i Chile.
Men saa er det vist paa sin plads, og som I kan hoere tilbringer jeg min tid med veluddannede mennesker, saa jeg er i mit rette element. ;) Vi moedte hinanden igen (foerste gang jeg stiftede bekendtskab med de tre piger var paa Caye Caulker) i minibussen paa vej mod Antigua, hvor vi formaaede, selv med meget lidt plads, at spille et israelsk kortspil (Yaniv) som jeg laerte dem. Efter en hyggelig, men lang, bustur ankom vi endelig til Antigua, der er Guatemalas kulturelle perle. Vi var alle hurtigt enige om, at det var en kanonflot by, saa vi fandt et hostel og begav os ud for at tjekke byen ud. Antigua bestaar udelukkende af brostensbelagte gader, farverige bygninger og er i det hele taget en rigtig hyggelig by. Foerste dag blev saaledes brugt paa at tjekke byen ud, og drikke en masse kaffe fra byens mange forskellige caféer. Om aftenen saa vi en kanongod film (Flight) med Denzel Washington paa en restaurant - og en af replikkerne fra den film blev senere vores motto: "I choose to drink!". Senere tog vi ud og drak et par drinks, og hyggede os i hinandens selskab (piger drikker for 5kr paa stort set alle barer, mens drenge skal betale hele 20kr for en drink - ikke helt fair).
Dagen efter skiftede vi hostel for bare at proeve noget andet, og ellers gik dagen ligeledes med afslapning, et par ture rundt i byen, lidt shopping paa et lokalt marked etc. Derudover blev jeg klippet hos en lokal frisoer, som jeg synes gjorde et helt udmaerket job. Om aftenen lavede vi laekker italiensk middag (laes: pasta og salat med masser af avocado), samt hyggede os med et par gode flasker hvidvin og et spil ala gaet-og-grimasser.
Tidligt naeste morgen tog vi med en minibus ud til en af de tre vulkaner, der paa flotteste vis omringer Antigua. Her havde vi booket en tur, saa vi kunne bestige vulkanen og riste skumfiduser paa toppen, hvor der ogsaa skulle vaere en helt fantastisk udsigt over landskabet. Efter to timers hiking op af vulkanen naaede vi endelig toppen. Vejret var heldigvis med os, saa vi kunne nyde den flotte udsigt med vores medbragte (og ristede) skumfiduser i munden. Ellers blev dagen brugt som de andre to med hygge og en masse kaffe. Derudover skiftede vi tilbage til vores gamle hostel, da det baade var bedre, men ogsaa havde det verdens bedste morgenmad. Man laerer virkelig at saette pris paa god mad, naar man er paa farten - ikke fordi man spiser daarligt, men mere fordi det bare goer livet meget sjovere at spise godt. Inden vi kunne nyde denne dejlige morgenmad var vi dog saa flittige og fyldt med energi, at vi tog en times salsa-lektion hos en privatlaerer, der hed Oscar. Det var skidesvaert, men ogsaa super sjovt, saa jeg glaeder til at fyre mine nye moves af paa Retro, naar jeg kommer hjem!
Inden jeg beskriver vores videre faerden maa jeg hellere lige beskrive, hvordan navnet "The Fellowship of the Avocado" opstod. Det gjorde det, fordi vi i vores rejsebibel (læs: Lonely Planet) havde laest om en avocado-farm, der laa lige uden for Antigua, og da det viste sig, at vi alle havde en svaghed for avocadoer, var der selvfoelgelig ingen tvivl om, at vi helt sikkert skulle besoege dette sted.
Foerst havde vi dog planlagt at tage rundt om Lake Atitlan, der er en stor soe omringet af bjerge, vulkaner og et par hyggelige byer. Pigerne ville vildt gerne til byen San Marcos, og da Guy og jeg mere var gruppens sjove indslag valgte vi bare at foelge med (en kaempe fejl!). San Marcos viste sig nemlig at vaere en by, der udelukkende bestod af hippier. Alt handlede simpelthen om meditation eller yoga, og alle gik rundt i bare taer og farvestraalende hippie-toej. Det var simpelthen for meget. Guy og jeg valgte derfor kun at bruge en nat her, og skyndte os derefter videre til San Pedro, der laa paa den anden side af soen. Inden da blev vi dog tvunget til at proeve en yoga og meditationsklasse, hvilket var en oplevelse jeg aldrig glemmer, og noget jeg aldrig goer igen (og saa ikke mer' om det). Vi moedte ligeledes Nadine, der fra da af var en del af vores lille avocado familie.
I San Pedro fandt vi et rigtig godt hostel med pool (yes!) og saa kostede det stadig kun 40kr pr. nat. Guy og jeg tjekkede byen ud, og brugte ellers bare den foerste dag paa afslapning ved poolen. Dagen efter kom pigerne til San Pedro (de kunne hoejest undvaere os i én nat, forstaaeligt nok) og vi satte straks kursen mod Guatemalas stoerste marked i Chichicastenango. Her brugte vi en hel dag paa at prutte med prisen, snakke med de lokale og koebe en masse skrammel. De foelgende dage brugte vi i San Pedro, hvor vi fik os en lille fast rutine: om morgenen gik vi op af en stor bakke midt i byen til omraadet omkring kirken, her koebte vi frisklavede milkshake for en 5'er stykket og spiste lidt avocado paa den ene eller den anden maade. Derefter chillede vi paa hostelet med en bog og lidt kortspil, og om aftenen drak vi et par oel og chillede noget mere. Ikke helt dumt, nej.
En dag foer Guy og jeg tog Kat og Steph i forvejen mod avocado-farmen, for lige at tjekke det hele ud. Samme dag blev derfor den sidste sammen med Lucy og Nadine, og vi valgte derfor at leje et par kayaker og sejle lidt rundt i den store soe. Det var baade haardt og sjovt, ogsaa selvom Guy og jeg var ret dovne og hele tiden var bag pigerne. Resten af dagen blev brugt paa at spille lidt pool og en god afslutningsmiddag.
Dagen efter satte Guy og jeg (endelig) kursen mod avocado-farmen. Da vi endelig naaede derop, var det foerste der sprang os i oejnene den fantastiske udsigt. Derudover var Kat og Steph meget glade for at se os, da de havde kedet sig meget uden os. Vi blev dog ret skuffede over, at avocadoerne ikke var gratis, og det oedelagde lidt det hele, men saa maate vi jo bare nyde en frisklavet guacemole i stedet for. Har serioest aldrig spist saa meget guacemole foer, som jeg har gjort i Guatemala, det var helt fantastisk. Naeste morgen tog Kat og Steph tidligt afsted, da de skulle naa et fly fra Honduras et par dage senere. Deres naeste stop hed karneval i Rio. Guy og jeg valgte ligeledes at forlade avocado-farmen og tog i stedet tilbage til Antigua.
Da Guy allerede skulle flyve hjem til Holland d. 5/2 kunne vi desvaerre ikke rejse videre sammen, men inden da blev det til et par gode dage i Antigua. En af dagene tog vi paa en kaffetur ud til en af de stoerste og aeldste kaffeplantager i Guatemala. Her fik vi en guidet tur rundt paa plantagen, og saa alle de forskellige faser kaffeboennerne skal igennem, foer det bliver til den kaffe, som vi kan koebe og drikke. Det var rigtig spaendende, og vi laerte en hel del om kaffe og en masse andet. Vidste I fx at det kun er maend, der kan vaere farveblinde? - Af den grund brugte plantagen kun kvinder til at sortere boennerne, da de kan skelne mellem de forskellige farver og desuden kan se flere nuancer end maend. Til sidst fik vi selv lov til at smage paa kaffen, og den var super laekker.
Dagen efter udnaevnte vi til sports-dag. Derfor blev hele dagen brugt paa Antiguas stoerste sportsbar, hvor vi saa to fodboldkampe og Super Bowl i selskab med en masse hoejtraabende amerikanere, saa jeg var virkelig i mit es. Det var desuden vores sidste dag sammen, da jeg efter Guatemala saetter kurs mod Honduras.
Jeg haaber at moede flere mennesker som Guy paa min videre faerden, da det alt andet end lige bare goer gode oplevelser endnu bedre. Mennesker goer steder og saadan er det bare. Jeg kan dog allerede afsloere, at jeg endnu en gang har moedt nogle fantastiske mennesker, og at jeg stadig nyder livet i fulde drag. Livet er herligt og jeg har det serioest saadan, at jeg aldrig haaber dette eventyr stopper. Behoever jeg at naevne, at det er 30-35 grader, at det caribiske hav stadig er lyseblaat og klart, at jeg er omringet af dejlige mennesker fra hele verden, samt havskildpadder, farverige fisk og skibsvrag, naar jeg nyder livet under havets overflade - og selvfoelgelig at alkoholen stadig er billig? Ha' det dejligt alle sammen! I hoerer fra mig snart igen - det lover jeg.
- comments