Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom dagen endelig!! Og den startede allerede kl 04:15 hvor vækkeuret ringede (første gang)
Emil var hurtigt ude i køkkenet - Naja hang lidt mere i bremsen, men kl 05:28, 2 minutter før tidsplanen (Rasmus) dikterede, trillede bilen ud ad indkørslen og afsted imod Kastrup.
Bilen blev placeret på langtidsparkering - og allerede der havde ungerne en fest over alle de fly der kom ind over bilerne. Naja hoppede og dansede og klappede og glemte alt omring hende. Uanset om hun var midt i at krydse en vej.
Der blev checket ind og vi nåede at få lidt ekstra morgenmad inden vi skulle boarde. Hvis alt klappede ville vi have 2 timer i Heathrow til at skifte fra terminal 5 til 3. Men alt klappede ikke..der var uvejr i London så vores fly var blevet tildelt en anden slot der betød 45 min forsinkelse.
Vi landede kl 13 i Heathrow og LØB ned til bussen - der tog 10 min om at køre til terminal 3. Ud af bussen - og i løb videre til en forfærdeligt masse sikkerhedshalløj - videre til endnu et check in.. Der var kø fordi deres scanningsmaskine var i stykker. Da vi endelig kom igennem blev vores ene taske udtaget til manuelt tjek...så.. vi LØB videre til gate 42 der (selvfølgelig) var den allersidste gate! Røde i hovederne og med lungerne helt oppe i halsen nåede vi frem til nogle smilende amerikanere der forsikrede os om at vi nåede flyet.
Så med en puls på 200 kunne vi endelig sætte os ind i flyet og vente på afgang.
Naja kedede sig hurtigt. Så kufferten med små ting blev hurtigt hevet frem - og det hjalp. Og da i nåede Grønland sov de begge to - og de vågnede først da vi vækkede dem halvanden time før landing.
Heldigvis - for 11 timer i et fly er MEGET! Især på fattigrøvsrækkerne - aldrig har jeg siddet så dårligt så længe!!! Så jeg fik ikke sovet. Rasmus fik lukket øjnene med små mellemrum.
Vi landede lidt over 17 lokal tid - og kom ret hurtigt af flyet og endnu hurtigere igennem sikkerhedstjekket! Så direkte videre med bus ud til der, hvor vi havde lejet vores bil.
Vi fik frit valg iblandt de biler der var i den klasse vi havde valgt. Rasmus valgte en GMT af en slags.
GPS'en igang og ud over stepperne - dét gik også overraskende let. Ingen nævneværdig trafik - og pludselig var vi midt på Hollywood Boulevard med stjernerne på fortovet og lys hvad har vi alt. Vores hotel lå to gader derfra - så ENDELIG var vi fremme. Vi gik næsten direkte i seng - og ungerne sov til kl 5:30..Rasmus og jeg vågnede en gang i timen og kunne ikke rigtigt sove mere. Skønt.
Men frem kom vi! Efter over 24 timers rejse. Og med ondt i hele kroppen.
- comments