Heeeej alle sammen :)

Saa er det endnu engang blevet tid til en lille opdatering, denne gang fra det smukke New Zealand.
Vi skulle flyve fra Cairns klokken meget tidligt om morgenen, og stod op foer en hvis herre fik sko paa. Dette var foerste gang vi skulle flyve med selskabet jetstar, og hvis det staar til Sander ogsaa den eneste og sidste. En meget smaat og ukomfortabelt fly, hvor de tog penge for underholdningen... Specielt det sidste er i modstrid med det beroemte backpacker-kodeks vi lever efter i oejeblikket. Vi ankom om formiddagen i Sydney og skulle foerst flyve videre til Auckland hen under aftenen. Vi slog timerne ihjel i lufthavnen med lidt facebooking, laesning og en tur paa den gyldne maage. Da vi endelige landede paa New Zealand og kom frem til vores hostel i Auckland var klokken 01.00, og vi var rimelig smadrede.

Vores indtil videre eneste hele dag i Auckland gik med at sove ud efter rejsedagen, toejvask og en smule turisme. Efter vi havde faaet toejet ud af maskinen tog vi nemlig en tur op paa Mount Eden, der ligger lidt unden for centrum af byen. Bjerget er i virkeligheden en gammel vulkan, der ikke er aktiv laengere. Da vi forpustede naaede toppen fik vi et godt overblik over byen.

Den foelgende morgen moedtes vi foerste gang med den groenne Kiwi-bus, som vi har heort saa meget godt om. Vores driver Nancy-boy, som vi kaldte ham, var super sjov, og gav os en god introduktion til vores rejse gennem New Zealand. Han blev ved med at kalde det Gods Own Country, og vi skulle da ogsaa kun koere til vores foerste stop, foer vi maatte give ham ret. Foerste destination var nemlig det afsidesliggende Hot Water Beach.
I stedet for et traditionelt hostel boede vi her paa et super laekker lodge. Eftermiddagen stod paa en tur til Cathedral Cove, der er et af de smukke steder langs med kysten. Da vi ankom fik vi den smukkeste udsigt over kystlinjen og havet, med dens hvide strande og specielle klippeformationer. Paa vejen fra Auckland, var vi faldet i snak med en enlig englaender - en fyr der rejste alene - som hed Matt (Matthew). Ham fulgtes vi med, mes vi snoede os ned af de smaa naturstier inden vi til sidst naaede selve Cathedral Cove. Fra den ene badestrand kunne man gaa gennem hulen ud til den anden strand paa den anden side - faktisk den selv samme strand, hvor Narnia (Prins Caspian) er optaget. Det er da lidt sejt.
Det blev til en, skal vi sige frisk, dukkert, inden vi vendte naesen hjem af mod vores lodge. Her noed vi en gang fish and chips, og under middagen laerte vi nogle nye mennesker fra bussen at kende. To danske piger, Mikela og Mie, endnu en englaender Leyla og en Irer, Claire. Super hyggeligt selvskab, der sidden hen viste sig at blive starten paa noget het specielt.
Inden vi gik i seng gik alle en tur ned til stranden for at grave efter det varme vand, som stranden er opkaldt efter. Paa hjemvejen fulgtes vi med ovennaevnte personer. Hold da op, hvor var det sjovt. Vi blev enige om, at det var laenge siden vi havde grinet saa meget. Men den historie maa vente til vi kommer hjem.

Paa andendagen med Kiwi koerte bussen videre til Waitomo, hvor de beroemte verdensberoemte Waitomo Caves befinder sig. Vi havde dagen forinden booket os ind paa forskellige aktiviteter. Vi, de to danske piger og Matt, havde booket den samme tur kaldet Black Abyss og var saa heldige at komme i samme gruppe.
Black Abyss var en lidt mere eventyrlig maade at opleve de beroemte huler paa, saa vi startede med at skulle rapelle 35 meter baglaens ned gennem et sort hul i jorden, hvor det paa et tidspunkt blevt meget smalt. Folk med klaustrofobiske tendeser blev i hvert fald udfordret her. Efterfoelgende gik vi smaa halvtreds meter inden vi med svaevebane floej endnu laengere ned under jordens overflade. Vores to guides, der for oevrigt var super cool, havde medbragt varm kakao og lidt kage, som vi sad og noed paa noget der lignede verdens afgrund. I virkeligheden sad vi og saa paa floden der befandt sig et par meter under os, men da vandet var sort og helt stille kunne det naesten ikke ses. Vi sprang i, og dette vands temperatur fik havet ved Cathedral Cove til at virke som et varmt boblebad. Nej hvor var det koldt.
Mens vi laa i vores baderinge dannede vi en kaede og holdt om hinandens foedder. Vi kiggede op i loftet paa de uendelige mange glow worms, der var det eneste lys i hulen. Mens vores guide langsomt trak os igennem det stille vand sang hun Can You Feel the Love Tonight. Hvis ikke vi vidste bedre skulle man tro at man laa og kiggede op paa himlens mange stjerner en klar sommernat. Det var en smuk og rimelig vild oplevelse.
Herfra gik det videre ned af floden og efter et par klaustrofobiske udfordringer blev det endnu en gang tid til at spise og drikke. Denne gang var det en varm frugt drik og chokolade. Vi maate klatre op af to mindre vandfald, foer vi endelig kunne se lyset fra solens straaler igen. Tilbage ved centeret fik vi varm tomatsupper og frisk broed, inden vi igen vendte tilbage til hostellet maettet med en ny oplevelse.

Saa gik turen videre fra Waitomo til Rotorua eller som nogle kalder det - Rotten Rua. Paa grund af de vulkanske gasser, der komme op fra undergrunden stinker der nemlig af raadne aeg de fleste steder. Vi kan nu bekraefte, at den er god nok.
Vi naaede kun lige at smide taskerne inden vi tog afsted paa den laenge ventede tur til The Shire fra Ringenes Herre. Det var ret fantastisk at komme ud og se stedet, hvor scenenerne fra filmene er blevet optaget. Paa turen saa vi naturligvis hele omraadet der er brugt i filmen, men specielt Bilbo og Frodo Baggins hus (eller hul) og Green Dragen In var noget af en oplevelse.
Da vi kom tilbage nuppede vi et hurtigt bad inden turen gik videre ud til den lokale Maui-stammes landsby. Her blev vi fotalt om deres historie og kultur, inden vi kunne nyde en koncert med den meget specielle musik. Nu kan vi selvfoelgelig ikke tale paa alle de andre rejsenes vejne, men vores hoejdepunkt ved denne tur var uden tvivl den store middag. Konceptet var spis indtil du doer - der er nogle der kalder det buffet - og det var saa laekkert. Her kunne man for alvor tage revanche for de mange aftener, hvor menuen har staaet paa enten nudler eller paste med ketchup.
Maettede tog vi tilbage til Rotorua og paa bussen undervejs var der mere underholdning. En af arrangoererne fra stammen koerte med i bussen, og han insisterede paa at vi skulle hoere en sang fra alle de nationaliteter der var til stede paa bussen. Der var en total overvaegt af englaender, hvilket var en anelse unfair. Sangen som vi danskere - Nicolaj, Sander, Mikela og Mie - endte med at synge var Barbie Girl.... Vi burde stile lidt hoejere end det naeste gang.

Saa kom dagen, hvor vi koerte videre mod Taupo - bedre kendt som nordoeens adventure hovedstad. Naesten hele bussen havde booket sig ind paa et skydive - faldskaermsudspring - samme eftermiddag. Vi blev enige om at vente til sydoeen. Om eftermiddagen gik vi ud for at opleve Taupo by. Der var ikke voldsomt meget at lave, men vi fik da handlet ind.
Den foelgende morgen blev vi vaekket omkring klokken 05.00 for at skulle afsted paa The Tongario Alpine Crossing. Denne er vist nok paa top-10 listen over verdens bedste one-day-hikes. Vi havde allerede inden vi kom til New Zealand udset os netop denne tur, saa vi var meget spaendte paa dagen. Paa vejen derud stoppede vi kort for at se den smukke solopgang over bjergenen. Vi blev sat af ved starten af den 24 km lange rute, saa vi fik det lange ben foran og startede den lange tur. Det foerste laaaaaange stykke tid gik stien opad bakke med en vinkel, der kunne faa de fleste til at faa sved paa panden. Men selvom det var haardt, kunne vi samtidig gaa og nyde den helt unikke natur, der udfoldede sig omkring os. Blandt andet fik vi en fantastisk udsigt over den store vulkan Mount Doom, der er Frodos endestation i den tredje Ringenes Herre film. Vi fulgtes med de to danske piger, og vores lille gruppe paa 5 udgjorde et godt team. Da vi langt om laenge naeede toppen af ruten kunne vi se ned til de beroemte groenne Emerald Lakes. Den klare farve er hoejst besynderlig og staar i skarp kontrast til de baige/bruge vulkanlandskab. Herfra gik det videre nedaf, gennem en mindre oerken af klipper og senere en stor regnskov. Det viste sig at vi undervejs havde stoppet lidt for mange steder for at tage billeder. Med 5 timer tilbage til den sidste bus manglede vi 6 timers gaagang - vi fik med andre ord benene paa nakken.
Det var en meget udmattet gruppe, der til sidst naaede frem til bussen, der holdt og ventede. Benene gjorde ondt, men smerten kunne ikke overgaa den soede smag af sejr.

Vi forlod Taupo og koerte videre mod det smukke og meget afsidesliggende River Valley. Det ligger saa langt veak fra naermeste civilisation at der ikke er nogle telefondaekning - internetpriserne var her det dobbelte.
Om eftermiddagen og aftenen blev der dystet i volleyball og senere sad vi og noed en oel over vores hjemmekokkerede mad bestaaende af: DAM DAM DAM DAMMMMMMM! Pasta med ketchup. Det var en super hyggelig aften.
Den foelgende morgen tog Nicolaj afsted paa en ridetur ud over de flotte graesstepper, mens Sander blev tilbage med gruppen og tog en svoemmetur i floden. Egentlig var planen at vi her skulle River Rafte, men paa grund af de sidste mange dages toerke, var vandniveauet for lavt.. Oev.

Saa kom vi til Wellington. Den foerste hele dag tog vi en tur paa nationalmuseet, hvilket var meget interessant. Efter lidt shopping tog vi tilbage til hostellet, hvor vi gjorde os klar til aftenens planlagte fest med gruppen der nu havde faaet navnet DFP (Danish f***ing Pasteries). Det var en sindsyg sjov aften, hvor alle fik saa hatten passede.
Efter at have sovet ud moedtes vi igen dagen efter til aftensmad, hvor englaenderne synes vi skulle opleve en rigtig Sunday Roast Dinner, som de kalder det. Vi gik ud og fandt en restaurant og paaske soendag blev saaledes fejret med en laekker middag bestaaende af et ordentlig stykke flaeskesteg og hvad end der nu hoere til :)

I morgen gaar turen videre sydpaa, og vi glaeder os rigtig meget! New Zealand er i sandhed guds eget land, men vi fornemmer lidt, at vi langt fra har set det bedste endnu. So long! :)