Hej igen :)

Saa er vi kommet tilbage til Auckland, og det er blevet tid til at skrive om de sidste oplevelser fra New Zealand. Derfor springer vi lige et par uger tilbage i tiden til den skoenne by Queenstown, hvor vi forlod jer sidst!

Paa bungy-jump dagen gik vi som sagt ud og spiste en burger paa den intet mindre end verdensberoemte fast-food-burger-restaurant Ferg Burger. Og efter at smagt de monsterstore, laekre kaloriebomber kan vi da ogsaa kun konstatere os enige med resten af verden. De smager saaaaaa godt! Selvom budgettet paa dette tidspunkt var begyndende stramt, var der absolut ingen tvivl om, at vi skulle tilbage til Ferg Burger en gang mere, inden vi forlod byen.

Onsdag morgen stod vi tidligt op, pakkede vores "haben-gut", og moedte nede i receptionen klokken 07.30. Her blev vi samlet op af den Kiwi-bus, der har det beroemte Milford Sound som destination. Inden vi bookede denne tur, havde vi siddet og studeret en 5-doegns-prognose for at tjekke vejrsituationen. Denne dag var uden tvivl det bedste valg. Vejret var da ogsaa rimelig godt da vi koerte afsted.
Efter et par timers koersel kom vi til den lille by Te Anau, hvor det var planen vi skulle "hoppe af" samme eftermiddag. Herfra var der yderligere to timer til selve milford sound, men herfra skiftede naturen karakter. Vi naermedes os nemlig den smukke Fiordland nationalpark.
Paa vejen til vores endestation, stoppede vi indtil flere steder for at tage billeder - blandt andet ved The Mirror Lakes, hvilke havde samme effekt som Lake Matheson. Det var utrolig flot. Laengere oppe paa vejen mod tunnellen, stoppede vi endnu engang for at tage billeder af de hoeje bjerg-tinder. Solen stod hoejt paa himlen, og der var ingen tvivl om, at vi havde valgt den bedste dag - vejrmaessigt - paa hele ugen til turen. Det troede vi i hvert fald at vi havde.....
Da vi kom ud paa den anden side af tunnellen var vejrsituationen en helt anden. Det regnede ikke, men der laa et massivt lag af graa skyer, der ikke ligefrem havde taenkt sig at forsvinde. Vi naaede havnen hvorfra vores baad-tur gik, og her var vejret det samme. Det var en utrolig smuk sejltur, hvor vi blandt andet saa det beroemte bjerg fra postkortene - vi saa ogsaa indtil flere vandfald, og enkelte saeler. Turen var helt sikkert pengene vaerd, men vi var ikke i tvivl om, at det ville have vaeret dobbelt saa flot, hvis solen havde vaeret fremme.

Efter gode to timers sejlads vendte vi tilbage til havnen, og saa gik det ellers hjemad. Vi hoppede af i Te Anau, hvor vi indlogerede os paa et lille hostel. Efter en indkoebstur lavede vi os noget laekker mad bestaaende af kop-nudler og tun-madder, og udmattede efter dagens koeretur gik vi i seng.

Om morgenen var planen, at vi skulle gaa - eller vandre - en laengere tur. Ideen var at gaa op til starten af det beroemte Kepler Trek. Det viste sig dog, at vi havde sovet over os, og at der ikke laengere var tid til at gaa den planlagte distance.
Men det skulle da ikke stoppe os. Vi hoppede i toejet og gik af sted venstre om den flotte Lake Te Anau med kurs mod Kepler-ruten. Efter omkring 2,5 times gaagang var ruten stadig ikke blevet mere interessant. Udsigten havde indtil videre vaeret skov, skov og lidt mere skov, og det saa ikke ud til at aendre sig foreloebig. Vi vendte om og gik tilbage til hostellet, hvor vi spiste frokost, inden vi om eftermiddagen igen blev samlet op af bussen.

Tilbage i Queenstown regnede det, og aftenen stod i afslapningens tegn. Vi spiste alle 3 - Matt og os - en meget simpel middag, og sad ellers og snakkede resten af aften paa vaerelset.
Den foelgende dag kom til at bestaa af forskellige aktiviteter. Matt og Nicolaj tog med hostellets ansatte - og andre sportslystne gaester - ud for at spille fodbold. Da Sander ikke kunne se nogle grund til at goere sig selv til grin, gik han i stedet en tur op paa bjerget, hvorfra man faar en god udsigt over byen. Da vi alle 3 moedtes paa hostellet igen saa vi nogenlunde lige svedige ud - fodboldkampen havde vaeret meget god, og gaaturen viste sig at vaere noget af en stejl-fornoejelse. Ikke desto mindre havde det vaeret en god eftermiddag.
Vi gik i bad og gjorde os festklar, og i samme oejeblik Mie og Mikela traadte ind af doeren gik vi alle afsted mod endnu en "Ferger". Her efter stod den paa by-tur - foerst paa 1876-baren og derefter paa Worldbar. Vi fik alle sammen saa hatten passede og fejrede vores absolut fantastiske dage sammen med Kiwi-Experience.
Loerdag morgen var det blevet tid til det foerste farvel. Mie, Mikela, Owen og Charlotte skulle afsted videre nordpaa. Det var rimelig soergeligt, og samtidig var det ikke det vaeste farvel vi skulle igennem. DFP var saa smaat ved at gaa i oploesning. De sidste to dage brugte vi hovedsagte paa hostellet, og den sidste aften gik Matt og os ud og spiste en farvel-middag i form af 2 gang "Fat Badgers Pizza". Hold da op hvor var de store! Og velsmagende! Paa trods af at vi havde sultet os selv hele dagen alene for at faa mere apetit var der alligvel en del til overs. Glade og velfornoejede gik vi i seng.

Saa var dagen kommet, hvor vi skulle takke af med Queenstown og hvad endnu vaerre var, at vi skulle takke af med Matt. Vores lille trio havde gennem de sidste 22 dage vaeret igennem mange forskellige ting sammen. Vi koerte i bus sammen, lavede mad sammen, trekkede sammen, kastede os ud af en flyver sammen, festede sammen og bungy-jumpede sammen. Det var ikke saa maerkeligt, at det var meget soergeligt at sige farvel. Nicolaj sammenlignede det med trio'en bestaaende af Timon, Pumba og Simba. Hvis i kender sangen vil i kunne se hvorfor. Sander kunne kun erklaere sig enig - i hvert fald saa laenge Nicolaj var Pumba!

Vi ankom om eftermiddagen til Christchurch, der stadig baerer praeg af jordskaelvet der ramte byen et par aar tilbage. Stadigvaek er gaderne fuldstaendig plastret til af orange kegler og afspaeringer. Samme aften som vi ankom, moedtes vi med Bekah - pigen fra New Zealand, som vi moedte i Vietnam. Det var enormt hyggeligt at se hende igen, og vi kunne fortaelle om alle vores oplevelser fra hendes smukke hjemland.
De foelgende to dage viste sig at blive forholdvis kedelige. Det regnede mere eller mindre hele tiden, og vi droppede vores ellers planalgte Lord of The Rings tur til Edoras omraadet. Det var lidt aergerligt, men der var ingen af os, der havde lyst til, at skulle spise picnic i regnvejr.

Fra Christchurch gik turen videre til Kaikoora. Paa denne bustur viste det sig, at der var et andet danskpar, som ogsaa kun havde tilbage-turen til Auckland tilbage af deres ophold. De hed Jonas og Nina - var ikke kaerester - og kom ligesom alle andre danskere vi har snakket med fra Jylland.
Paa vejen til Kaikoora stoppede vi ved en lille saelkoloni, hvor de foerste 50 saeler laa og dasede over det hele. Det var sjovt at se, hvordan nogle af dem havde placeret sig midt i en parkeringsbaas. Kaikoora var i sig selv ikke mere end en lille flaekke, men en hyggelig by ikke desto mindre. Vi spillede en gang kort om eftermiddagen og gik en tur langs med kysten. Om aftenen lavede vi for 3. dag i traek pasta-carbobara - en yderst traumatiserende oplevelse - og herefter stod den paa filmhygge med de to andre danskere i filmrummet.

Saa kom dagen hvor vi skulle koere tilbage til Wellington. En forholdsvis uinteressant koeretur og saa i regnvejr. Paa den ulidelig kedelige faergetur fra Picton til Wellington spillede vi kort med jyderne for at slaa tiden ihjel. Midt paa eftermiddagen rullede bussen endelig ind foran hostellet i byen. Vejret var dog ikke blevet stort bedre. Da Sander desvaerre havde "glemt" resten af pastaen i Kaikoora, var der ingen andre loesninger end at koebe en pizza fra Domino's - ej hvor aergerligt..

Det daarlige vejr synes at vaere uden ende. Det var i hvert fald ikke mange gange vi kunne se solen paa koereturen fra Wellington til Taupo. I Taupo boede vi denne gang paa Nomads, hvilket var noget bedre end byens udgave af Base X. Om eftermiddagen gik vi med jyderne en tur ned til Lake Taupo, hvor vi hver forsoegte os med et golf-sving. For 1 dollar kunne man nemlig koebe sig 1 golf-bold, og hvis man ramte en lille toemmerflaade 100 meter ude i havet - og formaaede at lave hole-in-one - ville man vinde 10000 dollars. En praemie af den stoerrelse ville have givet god luft i vores budget, men vores golf-evner raekker vidst ikke til saa meget mere end mini-golf.. Ogsaa denne aften boed paa film-hygge.

Nu er vi saa kommet tilbage til Aucland. I gaar gik vi en tur ned til havnen og "Harbor Bridge". Auckland gaar for at vaere "The City of Sails" saa det skulle vi naesten lige have med. Paa tilbagevejen besoegte vi dels den meget specielle bydning kaldet "Skytower" og en hyggelig lille park. Om eftermiddagen var vi inviteret til foedselsdag paa et andet hostel. Jonas havde foedselsdag og spurgte om vi havde lyst til at komme forbi. Vi koebte en gang kage, nogle lys og en gang taendstikker og overraskede ham. Det var super hyggeligt, og om aftenen sagde vi farvel til baade ham og Nina, der skulle flyve hjem idag.
I dag bruger vi paa at ordne alt det praktiske - saasom at skrive blog. Vi har lige vasket toej, og vi er saa smaat klar til at skulle flyve til Fiji i morgen. Vi glaeder os rigtig meget til igen at skulle proeve noget nyt, men tanken om at der nu er under en maaned tilbage er heller ikke saa dum.

I morgen starter det sidste kapitel af vores verdenstur. Vi glaeder os til at skrive om vores sidste oplevelser, og vi glaeder os til at se jer alle sammen igen. Hygge-hejsa indtil naeste gang!