Profile
Blog
Photos
Videos
Kl 07:45 kom vi med den første bus på vores lange rejse mod Puerto Galera og Stairway Foundation. Bussen gik til Naga, hvor vi mødte en sød familie, der kørte os til broen i Toledo, hvor vores båd gik fra. Snakken gik hele vejen, og vi hørte om Filippinerne fra en mere velhavende families synspunkt. Fra Toledo tog vi båden til San Carlos, hvor vi skiftede til en bus til Bacolod. Fra Bacolod var det med båd igen til Iloilo City - og her stoppede rejsen så for denne dag. Vi kom hinanden dejligt ved i løbet af natten, da vi sov i en enkeltmandsseng på et værelse, der til gengæld havde både fjernsyn, skrivebord, skabe og skuffer.
Næste morgen kl 8 tog vi den lange bustur fra Iloilo City til Caticlan og skiftede her til en båd til Roxas. Her tog vi med en minibus til Calapan. Dagen var med væsentligt færre, men til gengæld længere ture, og vi var fremme kl 01. I nattens mulm og mørke gik vi rundt og ledte efter et hotel. Det var ikke nemt, men vi fandt en dobbeltseng i det hidtil mest primitive værelse. Deletoilettet havde ikke en bruser, så morgenens bad var nogle spande vand fra en hane. Vi tog en jeepney til Puerto Galera, hvor vi fik en lækker portion pasta på en italiensk restaurant. Herefter var vi klar til at tage til Stairway med en tricycle. Som var det planlagt, stod Lasse i gården, da vi ankom. Sofie, som vi har gået i børnehave, folkeskole og parallelklasse på Rødkilde med, og Sarah også fra samme årgang på Rødkilde, viste os rundt og fortalte om Stairway. Stedet var meget større end vi havde troet, og mange projekter var i gang for at udvide og forbedre. Vi tjekkede ind på et skønt værelse og spiste aftensmad. Kl 22 gik vi fem mand til stranden. Det var fuldmåne, så vi håbede at se havskildpadder. Desværre var turen uden held.
Kl 7 næste morgen var der morgenmad, der bestod af hvide ris, salat, scrambled egg, en fantastisk mango og så små tørrede fisk. Den filippinske madkultur er, at tre måltider om dagen ikke er nok. Derfor har de tilføjet to ekstra, der hedder merienda. Egentligt går det under at være et "snack" måltid, hvilket det dog ikke altid er. Kl 10 er den første merienda. Frokost kl 12, merienda kl 15 og aftensmad kl 19. På madfronten har opholdet været som et homestay, hvor vi nu virkeligt har oplevet filippinsk mad og rutiner. Skønt! Vi fulgte Sarah og Sofies skema og fik snakket med de otte drenge på stedet. Først overværede vi Sofies engelsktime og herefter sad vi med drengene i galleriet og tegnede. Efter frokost sad vi med drengene og flettede armbånd. Vi kan sige, at det er godt, det ikke er dét vi skal tjene penge på, men to styks fik vi da lavet. Efter merienda viste Sarah og Sofie os rundt i smukke Puerto Galera, og da vi kom hjem, var drengene på vej til stranden. Vi tog med og sad til solnedgang og spiste frisk kokosnød, der netop var faldet af stammen. Det smagte så godt. Vi gik i seng med et stort smil på læben. Vi havde haft sådan en god og lærerig dag.
Onsdag var det først store vaskedag. Til merienda var der grødris kogt i Milo (svarende til vores Nesquik) med mælk henover. Det er specielt, men smagte helt vildt godt! Endnu en ting vi vil i køkkenet og forsøge os på, når vi er hjemme igen. Herefter gik vi til Baclayan, der er Stairways farm i bjergene. Turen var lang og varm derop, men udsigten var helt fantastisk! På vejen købte vi flettede kurve af det lokale stammefolk.
Torsdag ville vi ud at dykke og tog med på en bådtur, der inkluderede to dyk. Det første sted hed Hole in the Wall, fordi man kan svømme gennem et hul i korallerne. Det andet sted var ved Manila Chanel, hvor der er flotte koraler. Pludseligt mister båden sin propel! Den var ikke til at finde på havets bund. Af en mindre båd blev vi trukket i land, hvor vi ventede på en kaptajn, der kunne styre Stairways båd i stedet. Efter programmet skulle turen have været slut kl 14, men nu kom vi afsted fra den anden havn kl 13:30, så desværre blev det kun til ét dyk og dét ved Manila Channel. Korallerne var til gengæld rigtig flotte, idet de var store og ikke blevet ødelagt af de mange barske storme, der hvert år rammer Filippinerne. Historie skulle der til på vores første tur efter dykkercertifikatet.
Fredag oplevede vi en anden af Stairways aktiviteter; nemlig at undervise og lære børn om miljøet, og hvorfor naturen ikke skal forurenes. Med en skoleklasse tog vi på Stairways båd igen. Eleverne fik undervisning og herefter snorklede vi et sted med søgræs. Efter at spille nogle spil, sejlede vi til et andet sted, hvor vi snorklede over koraller. Ture som denne har Stairway normalt tre gange om ugen og får derved vist eleverne livet under vand og lært dem konsekvenserne af forurening. Mange af eleverne havde aldrig snorklet før, og nogle kunne ikke svømme. Efter aftensmad viste drengene et show. Det var rørende at se, hvor meget de havde lagt i det, og hvor meget de nød at performe. Der var kommet mange gæster på Stairway, fordi der i denne weekend er opsamling og planlægning for de seneste og næste fem år. Efter stykket tog vi til White Beach og havde en bytur, der er værd at mindes på så mange måder. Vi startede på en bar, hvor der var ildshow, dans og perfomance af ladyboys. Aldrig har vi set så mange ladyboys i vores liv som på denne strand. Herefter delte vi en kande Mindoro Sling, inden vi hørte livemusik spillet af nogle af de andre frivillige på Stairway. Aftenen bød herefter på den længe ventede balut. En balut er en meget populær spise, som man kan købe af stort set alle gadesælgere. Det er et befrugtet andeæg, der spises med eddike og salt. Først drikkes den øverste væske og herefter spises resten i en mundfuld. Man kunne se fjer og på Marie Louises kom hovedet ud af sprækken, da hun flækkede skallen, men det smagte som sådan af æg bare en anelse mere fast. Vi havde en super aften og var godt trætte, da vi dagen efter tog videre til Manila. På vejen til Manila kunne vi tilfældigvis følges med en af de ansatte, der havde været en del af weekendens møde indtil. Hendes mand kom og hentede os, da vi stod af bussen og kørte os til et hotel. Det var så sødt af dem. I dag er det søndag og vi sidder nu i flyet på vej til Kota Kinabalu, hvor flere store oplevelser venter.
Besøget på Stairway har givet os så meget. At se drengenes livsglæde og energi hver dag får organisationen til at give så meget mening. For hver dag der gik, blev vi klogere på flere initiativer fra Stairway. Organisationen har så mange meningsfulde projekter i gang.
- comments
Jonna Hej piger. Igen tak for et fantastisk fortælling.- jeg har fået min IPad til at læse op for mig, smart. Dejligt at høre om drengene på hjemmet. Jeg tror ikke vores påskeæg skal være som dem I fik. Vi var på Kornager i søndags - Brian fortalte at ML havde høj feber - håber alt vel. Knus og kys farmorj
Moster Der findes mange "Hole in the wall". Jeg arbejdede på en restaurant i England med sådant et navn. Ægge -mums!