Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have svømmet med hvalhajer var næste destination Moalboal. For at komme til stranden og resortene sad vi bagpå to scootere. Idet Marie Louise træder af, bliver hun brændt på udstødningen. Vi tjekker ind på Pescador View og tager derefter til lægen, der udsteder antibiotika, creme og forbinding. Bedst som Anne Katrine var færdig på antibiotika og endeligt havde fået energien tilbage, bliver det Marie Louises tur. Derfor har vi i den seneste tid været ekstra gode til at passe godt på hinanden.
Herefter tog vi hjem og nød, hvor vi boede - helt ned til vandet. Den efterfølgende dag solede vi og Anne Katrine gik en lang tur. Bl.a. til byen for at købe os gode bananer og endnu en pose havregryn. Under aftensmaden opdager Marie Louise, at det bliver rødt i en stribe omkring såret, og vi beslutter os for at se en læge for at være sikker på, at det ikke er blodforgiftning. Laboratoriet på dette hospital ville først åbne den efterfølgende dag, og de bad os komme tilbage morgenen efter. Men vi ville have taget en blodprøve samme dag. Derfor måtte vi videre til et andet hospital. Blodprøven var heldigvis, som den skulle være, og vi kunne trætte gå i seng 03:30.
De næste par dage benyttede vi os af, at Moalboal ikke kun har flotte koraler, men også har mange ting på land. Vi prøver at skåne forbrændingen så meget som muligt, så der snart vil komme sår på.
Efter en formiddag hjemme tog vi til smukke Kawasan Falls. Ved bunden af det første vandfald nød vi udsigten og vandets brusen. Vi så på folk, der var ude i det helt klare blå vand på en tømmeflåde. Blandt bregner og palmetræer havde vi picnic, hvor vi med Schweizerkniven sad og lavede to baguettes med tun og ananas. Vi bevægede os længere op ad bjerget og blev overrasket over, hvor mange vandfald der var hele vejen op. Kawasan Falls er i området kendt for ture med udspring. Derfor kunne man et sted springe fra en klippe hele 15m ned i vandet! Andre steder var dog mindre nervepirrende. Udspring fra klipper er vi enige om, at vi har til gode i Indonesien.
Torsdag ville vi gøre noget så romantisk som at ride på hesteryg i bjergene. Desværre var virkeligheden dog en anden end forestillingen. Vi måtte sidde tre mand på en scooter i bjergkørsel, og heldigvis gik det denne gang fint. Vi kunne hurtigt fornemme, at de ikke var vant til at se turister i de små landsbyer og synes, at det var godt, at det var så autentisk. Vi havde snakket om, om vi kunne tage på turen i forhold til, hvis Marie Louise skulle have en ridestøvle på. Det var der dog ingen fare for! På ryggen var der ikke engang en saddel, men i stedet en rissæk med en pude under. Pisken var en gren - naturtro skulle det jo være. Det kunne virkelig have været en smuk tur op i bjergene, men desværre var vi uheldige med vejret. Det regnede og skyerne dækkede for det meste af udsigten. Hestene kunne ikke gå hele vejen op, fordi det var for mudret. Derudover var de så tynde, at man kunne mærke ribben og rygsøjler gennem rissækken, hvilket ikke var særlig komfortabelt. Denne smerte og det dårlige vejr gjorde, at det ikke just var en oplevelse, vi ønsker at gentage. Ved en venlig mand søgte vi ly til den medbragte frokost. Hvis der er noget, vi allerede har erfaret flere gange her på Filippinerne, så er det, at vejret skifter som ved et fingerknips. Om eftermiddagen var solen fremme, blå himmel, og vi solede igen. Aftenen var fantastisk. Vi forkælede os selv ved at vælge en restaurant, hvor vi sad ude over vandet på en terrasse. Her så vi solnedgangen til velsmagende, flamberet seafood og tunbøffer. Da mørket var faldet på, kom også en skildpadde svømmende under os.
Fredag tog vi på Island-jumping. I en kongestol blev Marie Louise som en kongelig båret på båden og herefter gik turen til Pescador Island, hvor der var smukke koraler og et rigt dyreliv. Næste destination var et område, hvor sandsynligheden for at se skildpadder var stor... Og skildpadder fik vi bestemt at se i løbet af den tid, vi var der. Herefter var det til Sardin Run. Et område med så mange sardiner, at vi aldrig har set noget lignende. Der var millioner. Om eftermiddagen tog vi til byen og smagte en Halo-halo, der er en filippinsk dessert med frugt og is. Det lykkedes os også at bruge en time i et supermarked, fordi der var så mange underlige, små ting og ikke mindst rigtig billigt. Aftenen i byen var den sidste i Moalboal. Vækkeuret var sat til 06:15 med en rejse mod Puerto Galera og vores næste destination, Stairway Foundation.
Udover mange gode oplevelser rigere, har den seneste tids udfordringer gjort, at vi nu føler os stærkere end før og bedre til at tage beslutninger i pressede situationer. Og på sundhedsfronten kan vi berette, at det ikke er alkohol vi får for meget af, og dét at sove før 22 ikke er en udfordring.
- comments
jonna Troelsen uha uha man får helt hjertebankning- alt vel med ML. Vinterferien er slut herhjemme. Jeg kan slet ikke få alle indtrykkene sat på plads. Glæder mig til at høre nyt fra de 2 seje og vidunderlige piger. kys fra farmor
Moster Jeres hestetur var lige så ukomfortable som da Susanne og jeg red på elefant på Sri Lanka, en sæk at sidde på og så af sted. Det gør nas. Glæder mig til at høre mere om Stairway senere. Man lærer hele livet - I gør da især lige nu. Cool chicks!