Profile
Blog
Photos
Videos
Med eventyr i blodet og vandreskoene på, kan vi forsikre jer om, at Borneo har stjålet vores hjerter.
Efter to timer i fly, ankom vi til lufthavnen i Kota Kinabalu, som er den største by i Sabah-delen af Malaysia. Vi tog en lufthavnsbus til centrum, hvor vi tjekkede ind på et billigt hostel i hjertet af byen. Desværre var Marie Louise syg, så det blev ikke til den store byvandring den aften. Næste morgen tog vi hen til et turistkontor, hvor vi endelig besluttede os for at bestille et trek op ad Sydøstasiens højeste bjerg; Mt. Kinabalu, til ugen efter. Vi var heldige, at der var plads, da det normalt er et meget populært trek, som i højsæsonen skal bestilles flere måneder før. Dagen i Kota Kinabalu gik ellers ud på at blive rask for Marie Louises vedkommende, og gåture i byen for Anne Katrine, som tjekkede de forskellige markeder og centre ud.
Næste dag besluttede vi os for at tage en 7 timer lang bustur til Sandakan, som ligger på den anden side af Sabah. Her fandt vi Sandakan Backpackers, der var et hostel, som en flink franskmand på Filippinerne havde anbefalet os. Trods den billige pris var der morgenmad inkluderet og en fantastisk udsigt, da det lå helt ude ved havnekanten. Næste morgen tog vi tidligt afsted mod busstationen, så vi kunne komme til Sepilok Orangutan Rehabilitation Center, som er det første i verden af sin slags. Det fungerer således, at centeret tager sig af sårede og traumatiserede orangutanger, som har haft en hård fortid, enten i fangenskab eller uden en mor, som normalt holder sig til sin orangutangunge i hele 7 år. På centeret bliver de så undersøgt for sygdomme og herefter starter den lange proces, som går ud på, at orangutanerne til sidst skal være i stand til at leve vildt i den store regnskov. Til sidst i processen bliver de lukket ud i skoven, men har stadig mulighed for at komme tilbage hver dag for at få mad, som kan hjælpe dem lidt på vej. Dette så vi, da vi kl 10 stod klar ved fodringsplatformen, hvor der blev spredt papaya, bananer og andre lækre frugter ud til de sultne aber. Heldigvis kom der to orangutaner, som ikke ville lade den friske frugt gå til spilde. Efter at have studeret de fantastiske dyr, gik vi ned af en såkaldt "fuglesti" hvor vi bevægede os rundt blandt de store træer. Her mødte vi et ældre fransk par og en mand fra Norge, som vi spiste frokost med på en restaurant nær centeret.
Med fyldte maver var vi klar til dagens næste post; nemlig et Sun Bear center, som, i stedet for orangutaner, tog sig af Sun Bears, som er verdens mindste (og sødeste) bjørn. Her var vi heldige at komme til fodringstid, hvor bjørnene nød majskolber og gravede i jorden efter biller og kryb. Vi snakkede med en medarbejder i lang tid, hvor han fortalte os om bjørnene og om projektet, som var ganske spændende. På vejen dertil mødte vi også orangutangen, Rosa, som stjal Marie Louises tømte juice og et par cookies fra en anden kvinde.
Efter en lang og oplevelsesrig dag, kørte vi med bussen tilbage til Sandakan, hvor vi gjorde klar til næste dags eventyr. Vores hostel kunne tilbyde os en tur til Kinabatangan River, som er Borneos længste flod. Her bestilte vi en tur på 3 dage og 2 nætter, hvilket vi var meget spændte på. Næste formiddag blev vi hentet og kørt hen til floden, hvorfra vi skulle sejle et lille stykke, for at komme til det sted vi skulle sove. Kinabatangan Sunshine Lodge gemte sig et lille stykke inde i den frodige skov, hvor vi fik en stor hytte for os selv, da der kun var to andre engelske kvinder, som sov i en privat hytte. Sammen med dem, tog vi på vores første sejltur op ad floden, som bød på meget mere, end vi havde turde håbe på! Floden var ikke blot omringet af frodig regnskov, men også vilde dyr i alle størrelser. På de tre dage havde vi 4 sejlture, et morgentrek og to treks om natten. På den første sejltur så vi en masse aber, fugle og en slange. Dog var der ikke noget der kunne slå synet af en vild orangutan mor med sin unge, der sad i toppen af et figentræ og guffede friske figner i sig. Vi var enige om, at det var helt uvirkeligt at se de truede aber i den vilde jungle, og vi skulle da lige minde os selv om, at vi ikke befandt os i en zoo, selvom det kunne føles sådan, da der var dyr at se alle steder. Vi sejlede videre op ad floden, hvor en Oriental Pied Hornbill svævede over himlen med sit karakteristiske næb imens de utallige aber svingede sig fra træ til træ. Især var vi vilde med Proboscis aberne, som har en ualmindelig sjov næse, som hænger og dingler. Dog er de meget generte i forhold til de nysgerrige Long Tailed Maccaque aber, som vi kunne komme helt tæt på, imens de tjekkede lus på hinanden. Vi sejlede under er træ, hvor der hang en Mangrove Cat Snake over vores hoveder. Den var flot med sine sorte og gule striber.
På de fire sejlture så vi mange flotte og eksotiske fugle, som bl.a inkluderede White Chested Sea Eagle, som er Borneos største fugl.
Dog var det ikke alle dyr, vi havde lyst til at tage med hjem! Hele tre gange så vi nemlig krokodiller, som lå og lurede i vandkanten. Især den ene var en ordentlig klippert, som sikkert ventede på sit næste måltid, der med stor sandsynlighed skulle bestå af en abe eller to.
Turen inkluderede også et trek i junglen med vores egen private guide, Ejam. Her kom vi forbi Oxbow Lake, som var det rene spahjørne. Her kunne vi nemlig dyppe tæerne i vandet, hvorefter hundredevis af små fisk kom og spiste den døde hud, som var det en udsøgt buffet. Tanken om krokodiller strejfede os, men vi kan forsikre jer om, at alle fire fødder stadig sidder som de skal.
Da vi om aftenen skulle trekke i skoven, der var sort som det sorteste kul, medbragte vi vores nødvendige pandelamper. Den første aften så vi kun et gigantisk tusindben og gik en masse spindelvæv i møde. Den anden aften var dog helt anderledes... Vi så tre sovende fugle, hvor to af dem var utroligt farverige og smukke. Derudover gemte der sig en skorpion i hullet på et træ og verdens mindste rådyr, Lesser Mouse Deer (som var ubegribeligt lille), viste sig fra sit skjul. Samtidig blev vi angrebet af sommerfugle, der desperat søgte lyset fra vores lommelygter. I skovbunden gik der et plettet kattelignende dyr, som kaldes Malayan Civef.
I dag tog vi bussen videre til Ranau, som skal føre os til flere spændende stunder.
Vi er stadig høje på de vilde oplevelser fra Borneos regnskov, der med sikkerhed aldrig havner i glemmebogen.
- comments
Brian Igen en lang fantastisk malerisk beskrivelse af en masse uforglemmelige oplevelser, som gør det lidt nemmere for os i leverpostejsfarvede Danmark at forstå. Imponerende energi i har trods sygdom og tæt pakket program. I er verdensklasse ...
jonna Søde piger! Jeg kan næsten ikke finde ord. Jeg havde sådan håbet at I skulle besøge et børnehjem - for små forladte orangutanger (jeg har fulgt dem i TV). Det er så fantastisk. Der bliver fældet så meget af junglen - byggeri og industri. Tak endnu engang, det er så fantastik at følge jer. God bedring til ML. Kys og knus farmor
Sille Hvor er det fantastisk! Jeg kan genkende ALT, hvad I skriver! Vi har endda boet det samme sted i Sandakan! Og hvor er jeg glad for, at I valgte River Kinabatangan. Nyd det, det er der hele værd! Knus
Jonna Troelsen Jeg ved I er kommett godt til Bali. Farfar og jeg gik på strøget i Vejle - og pludselig var der en der sagde HEJ. ja, det var Anna fra Færøerne, jeg blev så glad at jeg næsten gav mig til at tude. Hun fortalte at I var kommet fint til Bali og hun havde fået fine billeder. Vi snakkede om Himmerland og stegt flæsk - ha ha
Moster Altså - misundelse er en grim ting. Her er det bare koldt og klamt med tyk tåge, sørg for at tanke godt op på "solkontoen"